Opdragelse
Opdragelse: Du skal ikke sige nej - du skal gøre nej. Foto: Nimastock

Kan man opdrage en 1-årig?

Har du en etårig? Så har du sikkert overvejet, om det kan betale sig at opdrage på gavtyven, for dit ‘nej’ trænger ikke rigtig ind, vel? Bliv klogere på, hvordan du sætter grænser for dit barn.

Din etårige stavrer omkring og spotter potteplanten i hjørnet. Hun sætter kurs mod den grønne dusk: Nu skal der leges med jord!

Du siger højt og bestemt ‘nej!’, men før du ved af det, har hun kastet den første håndfuld pottemuld på gulvet – endda med et veltilfreds smil om munden!

Du har sagt fra tusind gange, så hvorfor bliver hun dog ved? Du overvejer måske, om du overhovedet kan opdrage på din etårige?

Ifølge familievejleder Pia Rasmussen fra Topfamilie.dk er svaret enkelt: Ja, det kan du. Og det skal du!

LÆS OGSÅ: Dit barns udvikling fra 12-24 måneder

– Det er rigtig vigtigt, at du kommer i gang med at vise dit barn, hvor grænserne går.

Styret af nysgerrighed

Det kan godt være, du føler, at det er op ad bakke, og at du skal gentage tingene rigtig mange gange.Men du må ikke tænke ‘hun forstår det alligevel ikke’, for hun får et chok, hvis du pludselig begynder at sætte rammer, når hun bliver to år, forklarer familievejlederen.Når dit barn i etårsalderen har så svært ved at holde fingrene fra forbudte sager, hænger det sammen med, at hun er impulsstyret og nysgerrig og har så stor lyst til at udforske verden, at hun simpelthen ikke kan stå for fristelsen til at mærke den bløde muld mellem de små fingre.LÆS OGSÅ: Dit barn har godt af at gå i institution– Dit barn er i gang med at finde ud af, hvordan hun fungerer i forhold til verden.

Jeg har en vilje!

Hun kan slet ikke kontrollere sin nysgerrighed, og derfor skal hun også have lov til at pille i havregrøden, forklarer Pia Rasmussen.Samtidig med at behovet for at undersøge verden begynder at blusse op, opdager den etårige, at hun har et selvstændigt jeg – at hun er sig selv og ikke hænger sammen med dig.Det går op for hende, at hun har sin egen vilje, og at hun kan bruge den. Den nyfundne selvstændighed skal hun selvfølgelig have lov til at afprøve.Men kun til en vis grænse, forklarer familievejlederen.

Dit barn øver sig i familien

– Dit barn skal mærke, at I forældre har en holdning til, hvad hun skal og ikke skal. Dels er hun i gang med at udvikle sin evne til at indordne sig i verden, og det er familien første øvelse i.Dels bliver hun utryg, hvis der er frit slag på alle hylder, fastslår Pia Rasmussen.Det kan være voldsomt at se dit før så blide barn kaste sig ned på gulvet i raseri over, at du har sagt nej.LÆS OGSÅ: Trodsalder – jeg vil, jeg vil, jeg vil!Måske bliver du endda i tvivl, om det nu også var det klogeste at sige fra, når nu pigebarnet tilsyneladende føler så stærkt for det, hun var i gang med.

Rum vreden

Men Pia Rasmussen minder dig om, at du ikke kan forvente, at din etårige bliver enig i, at hun ikke må hive alle bøgerne ud af bogreolen.– Det gør hun ikke. Men du skal vise hende, at du godt tør tage ansvaret for, at hun bliver tosset, og at du kan rumme hendes vrede, opfordrer Pia Rasmussen.Så er spørgsmålet, hvordan du får sagt nej, så budskabet trænger igennem. Det lille menneske kan jo kun sige et par ord, så hvad forstår hun overhovedet?Pia Rasmussen forklarer, at din etårige har en begyndende forståelse for det talte sprog. Men hun kan endnu ikke regulere sine handlinger ud fra det, du siger.

Sig nej med hele kroppen

Derfor skal du bruge hele dit kropssprog og ikke kun sige nej – du skal gøre et nej.Hvis du for eksempel vil have hende til at stoppe med at rode i en skuffe, går du over til hende, sætter dig ned i øjenhøjde og siger helt kort ‘nej, det vil jeg ikke have’ – samtidig med at du lukker skuffen, tager hende i hånden og følger hende over til en anden skuffe, som er godkendt område.– Du skal sige nej med hele din krop. Dit barn forstår ikke nuancerne i sproget, men hun forstår hænder, ansigt, øjne og toneleje.LÆS OGSÅ: Slå, skubbe, bide – forstå din lille slagsbrorNår du bruger de virkemidler, bliver du meget tydeligere for hende, end hvis du kun bruger sproget, forklarer Pia Rasmussen, som opfordrer dig til at servere beskeden bestemt, men omsorgsfuldt.

Hvil i dine grænser

Det gør du helt naturligt ved at finde frem til, hvor dine grænser går – og at have det godt med dem.Det lyder måske som en selvfølge, men som førstegangsforælder kan det være svært at finde ud af, hvad du vil være med til. Desværre lyser det ud af dig, når du er usikker på, om du nu fik sagt nej for hurtigt.Det mærker dit barn, og så bliver hun usikker på, hvor hun har dig, og får sværere ved at acceptere dine grænser.LÆS OGSÅ: 39 tip til trøstPå samme måde bliver ‘Søster Lystig’ forvirret, hvis hun den ene dag ikke må kaste med spaghettien, mens du den næste ikke orker at tage konflikten. Pia Rasmussen erkender, at det i praksis kan være svært at være helt konsekvent – så prøv i stedet at fokusere på nogle indsatsområder.

Vælg kampene

– Det hele skal ikke gå op i forbud, for dit barn skal have lov til at udforske verden.Men det nytter ikke noget, at dit barn nægter at tage jakke på, for hun er for lille til at tage ansvaret for at gå udenfor i sommerkjole på en kølig dag.Så er det måske okay, at hun beslutter sig for, at hun en uge i træk kun vil have pølser til aftensmad, siger familievejlederen.Men hvad sker der så inden i drillepinden, når hun kigger på dig, mens hun prøvende tager hånden ned i mælken? Du kan føle det, som om hun tester dig.

Hun må gerne teste dig

Og det er faktisk ikke helt forkert, for den etårige er stadig i gang med at lære dig at kende, og en del af den proces er at prøve af, hvordan du reagerer, når hun trykker på opvaskemaskinens forbudte knapper.– Hun tester dig, men det er ikke på en udspekuleret, voksen måde, hvor hun tænker ‘gnæg, gnæg, nu skal jeg irritere min mor!’.Det er derimod et sundt tegn på, at hun er i udvikling og prøver sig selv og dig af, beroliger Pia Rasmussen.LÆS OGSÅ: Test – er I klar til barn nummer 2?Så næste gang, mini står på hovedet i potteplanten, kan du sige nej med god samvittighed – og smile ved dig selv over, at du har et barn, der udvikler sig helt, som hun skal!

Er du enig med far om opdragelsen?

Det første års tid har det mest været rutinerne omkring bleskift, madning og middagslure, du og din mand har skullet blive enige om.Men efter etårsfødselsdagen står der pludselig noget helt andet på spil: Nu skal I finde ud af, hvordan I vil opdrage jeres barn. En stor mundfuld!

Kom godt i gang med denfælles opdragelse ved at:

1. UNDGÅ AT AFBRYDE Lad være med at bryde ind i situationen, når din partner er i gang med en konflikt med lillepigen. Det gælder også, når du synes, han er ude på et skråplan!2. EVALUÉR EFTERF ØLGENDE Når jeres barn sover, så tag en snak om, hvorfor I reagerede på en bestemt måde over for jeres barn, og om I kan gøre det mere hensigtsmæssigt en anden gang.3. HOLD PÅ PRINCIPPERNE Find nogle kerneområder, som I er enige om skal være på en bestemt måde. Det kan være: ingen kasten med maden, kun grønsager inden aftensmad, altid tøj efter vejrforholdene, altid cykelhjelm på. Hold benhårdt fast i de principper, og vær fleksibel med resten.

Undgå opdragelsesfælderne !

Når du er presset, kommer du let til at falde tilbage på den opdragelse, du selv har fået som barn.

Prøv alligevel at undgå:

– At sige ‘opfør dig ordentligt!’. Dit barn forstår slet ikke, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt. Det eneste, hun ser, er, at du er vred og frustreret, og det får hende til at føle sig truet og forkert.

– At sige ‘hvor mange gange skal jeg sige, at …’. Ja, hvor mange gange skal du egentlig sige det? Det ved dit barn da ikke! Det er bare ord, der kommer ud af din mund, uden at de giver mening for dit barn.

– At komme med lange forklaringer på, hvorfor hun ikke må pille ved stikkontakten. Det er spildt arbejde, for din talestrøm går helt hen over hovedet på dit barn.

– At skælde ud. Du må gerne bruge et bestemt tonefald, men du kan ikke skælde ud på et barn, der følger sin naturlige trang til at udforske verden. Når du skælder ud, bliver hun forvirret og bange og føler sig helt forkert – og dit budskab går tabt.

Se, hvad vi ellers skriver om: Børneopdragelse, Tumling, Udvikling og Børnepsykologi