Lotte er sekundært infertil: ”Det var nærmest som at få en dødsdom”
Lotte Møller-Lind og hendes mand ønskede sig en lillesøster eller -bror til deres dreng, men Lotte kunne pludselig ikke blive gravid. Hun er sekundært infertil, og måtte igennem flere runder af fertilitetsbehandling, før der var gevinst. Hun blev mødt med manglende forståelse for at ønske sig mere end ét barn – og kæmpede selv med en følelse af grådighed.
Nu har du fået ét barn naturligt, så bliver den næste ingen problemer, for så har kroppen helt styr på det. Eller også har den ikke. Det hedder sekundær infertilitet – når man har fået ét eller måske flere børn naturligt, men så pludselig ikke længere kan opnå graviditet. En betegnelse, som Lotte Møller-Lind aldrig havde hørt om, før hun selv fik diagnosen.
"Det tog mig ét år at blive gravid med første barn, men jeg var ikke bekymret. Jeg blev gravid undervejs, men fik en abort i uge otte, og så arbejder jeg i treholdsskift, og alle undersøgelser siger, at det ikke er sundt for kroppen. Så jeg havde en fornemmelse af, at det også ville blive svært anden gang. Men ikke SÅ svært", fortæller 37-årige Lotte, som selv er enebarn, fordi hendes mor fik abort efter abort i forsøget på at give hende en søskende, så det er ikke helt fremmed for hende, at fertilitet kan være en udfordrende størrelse.
Hun tog det derfor ret roligt, da hun kontaktede lægen efter et år, fordi hendes store dreng, Magne på fire år, også var længe undervejs, og alle undersøgelser dengang viste, at hverken hun eller manden fejlede noget – og så blev hun jo naturligt gravid med Magne nærmest sekundet efter at være blevet undersøgt.
LÆS OGSÅ: Ayla fik fire spontane aborter – så hørte hun om en bakterie, der måske kunne være årsagen
Fertilitetslægen: "Ofte er der ingen forklaring på sekundær infertilitet og gentagne aborter"
Der findes (endnu) ingen lettilængelige opgørelser over, hvor mange par i Danmark, der er sekundært infertile, men ifølge fertilitetslæge Gitte Juul Almind fra Copenhagen Fertility Center, kommer en del par for at få hjælp til barn nummer to (eller tre).
"Det er ikke min fornemmelse, at der er sket en stigning i antallet, der kommer for at få hjælp, men det hører ikke til sjældenhederne, at vi har par, som har brug for hjælp til barn nummer to eller flere, desværre. Der er bare nogle par, hvor det ikke vil lykkes igen, siger fertilitetslægen. Der kan være mange årsager til den pludselig infertilitet – eller gentagne graviditetstab – og man kan blive henvist til udredning på fertilitetsklinikken for at finde en årsag og få behandling. Men man finder ikke altid en årsag", siger Gitte Juul Almind.
"Det kan være manglende ægløsning, lukkede æggeledere, arvæv fra for eksempel kejsersnit eller anden operation og nedsat sædkvalitet hos manden. Men langt hen ad vejen kender man ikke grunden til, at det ikke vil lykkes igen, når det nu er gået fint før, siger fertilitetslægen, som drømmer om, at der en dag kommer en privatklinik for udredning af sekundær infertilitet og gentagne graviditetstab, så alle kan få hjælp – og hun tror på, at det kommer til at ske før eller siden".
Som det er nu, kan man blive henvist til Enheden for Gentagne Aborter i København eller Aarhus – hvis kvinden er under 40 år, og parret ikke har mere end ét fælles barn:
"Min fornemmelse er dog, at man ofte bare ikke finder en forklaring på den sekundære infertilitet eller gentagne graviditetstab. Til gengæld oplever jeg, at langt de fleste par ender med at blive gravide, hvis de bliver ved med at prøve – hvis man altså kan blive ved med at holde til det psykisk", siger fertilitetslægen.
Kvinden mod systemet
Det var ikke kun diagnosen, som var chokerende for Lotte og hendes mand. Men også mødet med systemet. For når man har børn i forvejen, er der ikke ret meget hjælp at hente på de offentlige fertilitetsklinikker, opdagede hun. I stedet blev hun henvist til en scanning hos en gynækolog.
"Gynækologen mente, at jeg havde lukkede æggeledere, men det krævede en røntgenundersøgelse med kontrastvæske. Jeg brugte tre måneder på bare at vente på den, for den skal laves på et bestemt tidspunkt i ens cyklus, og de havde ikke plads til mig. Det var så tung en proces, og jeg følte, jeg blev tabt mellem to stole, for der var jo ingen grund til at henvise mig til en gynækolog, når hun alligevel ikke måtte hjælpe mig med at blive gravid", fortæller Lotte, der på røntgenklinikken desværre fik sine værste anelser bekræftet:
"Der var ingen gennemgang i mine æggeledere. Ægget ville aldrig kunne komme igennem og møde en sædcelle, så som 35-årig var jeg pludselig infertil. Jeg havde også et fibrom i livmoderen, som kunne gøre det svært for et æg at sætte sig fast, hvis jeg skulle blive gravid med fertilitetsbehandling. Det var den værste dag og tog alt håb fra mig", forklarer Lotte, som blev vred over alle de velmende peptalks om, at kroppen har helt styr på det anden gang.
"Jeg havde aldrig før hørt om, at man kan blive sekundært infertil. Hvorfor kunne jeg pludselig ikke blive gravid? Det var nærmest som at få en dødsdom. ‘Du er ikke kvinde længere, for du kan ikke få børn’. Og det værste var, at de ikke havde en forklaring på, hvorfor jeg pludselig havde to lukkede æggeledere. Ikke andet end sort uheld", siger Lotte og tilføjer:
"Min mand havde nemmere ved at affinde sig med og se fordelene i, at vi ikke kunne få én mere, men jeg VILLE ikke slippe det. Jeg var nødt til at prøve alt", fortæller Lotte, der fik overtalt sin mand til at købe 3 IVF-behandlinger på en privat klinik i København.
Reagensglasbehandling (IVF)
Ved IVF tages ægget ud af æggestokkene for at blive befrugtet med sæden i et laboratorium. Herefter dyrkes det i 2-5 døgn, før det nu befrugtede æg bliver lagt tilbage i livmoderen til normal udvikling, for at forbedre chancerne for at finde flere æg, der egner sig til at producere langt flere æg end ved en normal, spontan cyklus, hvor der oftest kun er et.
Kilde: Copenhagen Fertility Center
Skammede sig
Under stort set hele forløbet holdt Lotte sine tanker, drømme og frustrationer for sig selv. Også de grimme, som de fleste kvinder, der har kæmpet med at blive gravide, sikkert kan genkende, når alle andre popper babyer ud.
"Min mand var ikke så ramt som jeg, og jeg arbejder i et meget mandsdomineret miljø, så det var bare nemmere at holde det for sig selv. Mange sagde også ‘men du har et barn i forvejen’, og det endte med, at jeg ofte selv sagde det først – vel mest for at beskytte mig selv", siger Lotte og tilføjer, at hun nok skammede sig over sit brændende ønske om et barn mere, når hun nu var så privilegeret, at hun havde et barn i forvejen, mens barnløse ingen har.
"Jeg havde jo en sund og rask dreng, så jeg begyndte bare at feje andre af med selv at sige, at ‘hvis det ikke kan lade sig gøre, så er det jo bare sådan’. Det mente jeg ikke så sorgløst, som det blev sagt, for jeg håbede jo sådan. Men jeg skammede mig. Jeg ville ikke have, at folk skulle tro, at jeg var egoistisk og ikke kunne få nok", fortæller Lotte, der derfor i stilhed fortsatte med at drømme og gøre alt for at opnå sit ønske.
Hun stak sig med sprøjter på alle de rigtige tidspunkter, hun gik til zoneterapi og akupunktur, selvom hun ikke tror på alternativ behandling, og hun spiste kosttilskud for ægkvaliteten og gav sin mand piller for sædkvaliteten. Hele hendes liv var indrettet efter det, og hun husker særligt en fest, hvor et familiemedlem annoncerede sin graviditet og derefter blev rost for, hvor flot det var, at hun så hurtigt blev gravid. Det var ikke sagt i ond mening, men Lotte blev både gal og ked af det.
"Jeg gjorde jo for helvede alt, hvad jeg kunne. Vi var nærmest mere punktlige med alt, end hun nogensinde havde været, og jeg tænkte bare ’Nej! Det var ikke flot eller dygtigt af hende at blive gravid hurtigt. Det var bare fedt for hende. Og ufedt for mig’", mindes Lotte.
Hvad er sekundær infertilitet?
Infertilitet betyder, at man ikke kan blive gravid, og ifølge WHO er man infertil, hvis man ikke er blevet gravid efter 1 års regelmæssigt samliv. Infertilitet kan inddeles i tre kategorier:
- Primær infertilitet: Hvis man aldrig har været gravid.
- Sekundær infertilitet: Hvis man har været gravid før (også selvom det ikke har ført til et levende barn), men ikke kan blive gravid igen.
- Gentagne graviditetstab: Hvis man har mere end 3 ufrivillige aborter i træk.
Kilder: Sundhed.dk og fertilitetslæge Gitte Juul Almind
En dyr lottokupon
Efter tre ægudtagninger, tre negative forsøg og ét fryseforsøg, satte et æg sig endelig fast, og Lotte blev gravid med en lille pige, som er fem måneder i dag. Men undervejs mistede hun gang på gang håbet, når der kun kom få æg ud, lægerne kaldte dem ‘dårlige og gamle’, og testene var negative.
"Det har været det vildeste tab af kontrol. Som at købe en meget dyr lottokupon og bare håbe på en gevinst, for ellers ville det bare være det; en dyr lottokupon og ingenting", fortæller Lotte, som undervejs købte en hundehvalp, for selvom det er den største kliché, hjalp den hende med at fokusere på noget andet.
Og hvalpen er stadig en del af familien. Som et tredje barn – og de skal ikke have flere, understreger hun, for der var en klar aftale mellem hende og manden om tre IVF-behandlinger og ikke mere. Som så liiige blev til et enkelt fryseforsøg også. Men Lotte mener heller ikke, hun kunne have klaret mere.
"Jeg var klar til at give op, før jeg blev gravid med lillesøster. Det kan ikke beskrives, hvor hårdt det er at være i fertilitetsbehandling. Måske havde min grænse rykket sig, hvis det ikke var lykkedes? Det kan jeg selvfølgelig ikke vide. Men jeg tror, jeg ville have haft det rigtigt svært, hvis jeg ikke var blevet gravid. Man vil nok inderst inde altid føle, at der er noget mere, man kunne gøre, især når man jo før har været gravid", siger Lotte.
LÆS OGSÅ: Josefine Høgh: Jeg ved jo godt, at der kommer et lille kærlighedsbarn på den anden side
Hun er taknemmelig for, at hun trods sin pludselig infertilitet alligevel havde held med at give Magne en søskende, som hun som enebarn altid selv havde ønsket sig. Det er nemt at glemme alt det negative, når først drømmen går i opfyldelse, indrømmer hun, men hun vil gerne være med til at råbe højt om sekundær infertilitet, for ikke mange andre gør det.
"Det er sådan et følsomt emne, meget tabuiseret. Men vi er nødt til at tale mere om det, for det er meget ensomt og skamfuldt, fordi det er mere lovligt at ønske sig et barn første gang end anden gang – og det kan man jo også få hjælp til", siger Lotte og slutter:
"Men det er okay at ønske sig et barn, uanset om det er nummer ét eller fem. Det fylder stadig hele ens liv og tanker og følelser, og andre skal ikke bestemme, om man må ønske sig flere børn".
Fertilitetscoachens råd
- Anerkend dine følelser – og giv dig selv plads til sorgen.
- Søg grupper med ligesindede, som kender til dine følelser.
- Mærk dine grænser, og forklar dem til dine omgivelser – f.eks. ’jeg ønsker ikke gode råd eller ord om, at jeg burde være taknemmelig’.
- Søg hjælp til at skabe åndehuller i en dagligdag, hvor familieliv og fertilitetsbehandling går hånd i hånd.
- Vær god ved dig selv, for det er normalt at opleve modsatrettede følelser – glæden over det barn, du har, og en stor sorg over det barn, som ikke er kommet endnu.
Kilde: Jessie Egedal, Fertilitetscoach, mor til to børn på 4 og 6 år.
Lotte Møller-Lind
er 37 år og arbejder som politiassistent. Hun er gift med Asger, og mor til Magne fra 2016 og Røskva fra 2021. Familien bor i København.