Må du opdrage på andres børn?

Forestil dig, at din datter ihærdigt bager sandkager i sandkassen på den lokale legeplads. En fremmed dreng kaster sand i hovedet på den lille sandkagebager og tager hendes skovl. Hun begynder at græde og løber hen til dig for at blive trøstet.

Du synes sikkert, at den fremmede dreng er en rigtig skarnsunge, fordi han ødelagde din datters gode leg. Men i morgen kan det være, at det er din datter, der er fræk, og det er jo ikke sikkert, at der ligger mange dybe og ondsindede tanker bag den lille drengs drillerier. Så hvad gør du?

Psykolog Renate Sommerstad hjælper familier ud af fastlåste situationer og problemer. Hun foreslår, at du snakker med begge børn samtidig. Sæt dig på hug, og forklar, at det ikke er rart at få sand i hovedet, og at det er meget sjovere at hjælpe hinanden med at grave et stort hul – eller noget andet, som de begge kan være med til, hvis de to små gerne vil lege sammen.

– Børn er jo ikke onde. De prøver sig bare frem i verden, og når man er et lille vuggestue- eller børnehavebarn, kan det være svært at kommunikere med andre. Derfor virker det langt bedre at guide børnene videre end at skælde ud, siger Renate Sommerstad.

Som udgangspunkt mener psykologen, at du skal tale med det fremmede barn og fortælle, at det at kaste med sand – eller hvad det nu kan være – ikke er en god idé. Men snakken skal foregå i øjenhøjde med barnet, og stemmeføringen skal være rolig. Det er ubehageligt for børn at få skældud af fremmede, og det kan gøre, at barnet bliver bange, usikkert og ikke hører efter.

– Det er ofte ikke særlig konstruktivt at sige ‘nej, det må du ikke’, og så gå videre. For så hænger nej’et og blafrer i luften, og barnet står og tænker ‘men hvad skal jeg så gøre?’. Børn kan ikke lide at føle sig skældt ud og så forladt, siger Renate Sommerstad.

I stedet kan du foreslå barnet, at hvis han gerne vil kaste med sand, så kan han gøre det ovre i hjørnet af sandkassen, hvor han ikke kan ramme nogen.

– På den måde hjælper du barnet til at komme ud af situationen og forhåbentlig ind i en bedre leg, siger Renate Sommerstad.

Vær et godt eksempel

5 konflikter – sådan løser du dem

1. Når de andre forældre også er der

Dit barn leger i sandkassen, da et andet barn begynder at kaste med sand. Barnets forældre er lige i nærheden og kan se sandkasteriet og høre, at dit barn bliver ked af det. Men de reagerer ikke. Hvad bør du gøre?

Psykologen: Forældre har forskellige grænser for, hvornår de synes, at man skal gribe ind i børns konflikter, og som udgangspunkt er det ikke en god idé at skælde andre forældres børn ud. Men sæt dig på hug med begge børn, og forklar, hvorfor det ikke er rart at få sand i hovedet, og kom med forslag til, hvad børnene kan lave i stedet.

2. Når der ikke er andre forældre

Du kommer gående med dit barn hen ad gaden, da du ser et fremmed barn kaste sand og småsten på de parkerede biler. Du synes bestemt ikke, at det er en god leg, barnet har gang i, da det kan ridse bilerne. Hvad gør du?

Psykologen: Med rolig stemme kan du forklare barnet, at den leg ikke er så god for bilerne. Du kan sige til barnet, at hvis hun har lyst til at kaste med sten, så er det en meget bedre idé at kaste med dem inde på græsplænen, hvor der ikke er noget, der kan gå i stykker. Barnet har ingen idé om konsekvenserne af sine handlinger, og derfor bør du i sådanne situationer altid tage konfrontationerne stille og roligt. Hvis forældrene er i nærheden, kan du også henvende dig direkte til dem og roligt forklare, at du synes, at det er en rigtig dårlig leg, deres barn har fundet på.

3. Når de er lige gode om det

Dit barn leger med et andet barn. De bliver uvenner og begynder at slå hinanden. Du vurderer, at de er lige gode om det, og du forklarer dit barn, at sådan må man ikke opføre sig. Hvad siger du til det andet barn?

Psykologen: Forklar begge børn, at det ikke er o.k. at slå. Find frem til konfliktens årsag, og kom med et forslag til en fælles leg, der kan føre dem ud af konflikten.

4. Når man skal dele

Dit barn har endelig fået plads på legepladsens eftertragtede gynge. Barnet lige bag ved jer i gyngekøen synes bestemt, at det snart må være hendes tur. Hun forsøger at stoppe gyngen, råber og gør stemningen ved gyngestativet rigtig dårlig. Barnets mor som også er der, udstråler også, at det da snart må være hendes lille prinsesses tur. Hvad gør du?

Psykologen: Sig til både børn og forældre, at nu gynger dit barn i tre minutter, og så er det næste barns tur. Så kender store og små spillereglerne og ved, hvad de har at forholde sig til.

5. Når dit eget barn laver ballade

Dit barn drøner derudaf på sin nye løbecykel og vælter i farten en lille dreng på usikre ben. Barnets mor begynder at skælde dit barn ud og siger, at sådan må man ikke køre på cykel, når der er små børn i nærheden. Hvad gør du?

Psykologen: Vær åben og kæmp mod din forsvarsreaktion. For selv om dit barn ikke gjorde det med vilje, så er det rigtigt, at de store skal passe på de mindre. Men hvis du synes, at den voksne er alt for voldsom i sin irettesættelse, så kan du godt, når børnene er uden for hørevidde, tage en snak med den pågældende om, at den højlydte skældud gjorde dit barn bange, og at råberi ikke nytter.