Min mand gider ikke opdrage

Spørgsmål:

Kære Sanne,

Min kæreste og jeg har en dreng på 3 år og en lillebror mere på vej. Problemet i vores forhold er, at mens jeg er den bekymrede type og ofte forudser ting, der kan blive et problem i forhold til vores barn, er min kæreste laissez-faire-typen, der tager tingene overordentlig roligt. Hvilket jeg langt hen ad vejen værdsætter. Men det gør også, at jeg føler mig alene med mine bekymringer omkring opdragelse, sundhed, hygiejne osv. Samtidig føler han sig enormt presset af mig, fordi jeg ofte stiller alle mulige krav, både i forhold til opdragelse og praktiske ting. Han synes, alle mine principper for det ene og det andet er overdrevne.

Vi har et super velfungerende barn, både socialt og udviklingsmæssigt, og jeg tilskriver det delvist, at jeg bruger så mange kræfter på både at opdrage og lære vores søn at klare ting selv osv. Problemet er, at jo mere jeg forlanger af min kæreste, jo mere irriteret bliver han, og jo mere lader han bare stå til (for jeg ordner det jo alligevel.) Og jo mere han lader stå til, jo flere principper for dette og hint føler jeg det nødvendigt at overholde. Det skubber os fra hinanden, forhindrer god kommunikation, fordi han ofte nærmest beskylder mig for at ‘opfinde’ problemer, så jeg konstant kan irettesætte ham, og koster en masse kræfter.

Hvad kan vi gøre for at nærme os hinanden og blive bedre til at forstå hinandens tilgang til det at have et barn?

Venlig hilsen Løvemor

Læs svaret på næste side>>

Svar:

Kære Løvemor,

Det, vi tiltrækkes af og forelsker os i, er også lige præcis det, vi bliver skilt på grund af! Forskelligheden

gør, at vi sammen føler os hele. Ihh, hvor vi kan, vi to! Så snart kæresten er hevet i land og blevet MIN MAND, begynder vi kvinder at ville lave ham om. Selvfølgelig protesterer han over for alle dine morting. Det skal han gøre, ellers ville han ende i hundekurven som en tæmmet tøffelhelt – og tro mig, du ville hade og foragte ham for det.

Du kan noget med jeres barn, han kan noget andet. Dit er ikke bedre og mere rigtigt end hans. Hvor skal vi slå det op? Selv Wikipedia kommer til kort. I stedet for at operere med begreberne rigtig og forkert og bruge kræfter på at få ham til at ‘makke ret’ vil jeg foreslå dig at begynde at tænke begrebet FORSKELLIGHED ind i jeres problemer. I ser forskelligt på visse ting, og det er ganske almindeligt. Dels er I mand og kvinde, dels kommer I fra hver jeres familie, der måske har forskellige holdninger og grundværdier.

Et godt parforhold fungerer som et demokrati med kompromisser og forhandlinger. Jeg minder lige om, at enevælden i Danmark blev afskaffet i 1848. Du fortæller meget ærligt, at jo mere du forlanger af dit barns far, jo mere irriteret bliver han. Selvfølgelig bliver han det. Forlange er et frygteligt ord, kæft, trit og retning-agtigt. Øv! Hold op med det, så får I det meget bedre. Du er forælder på din sikkert ganske glimrende måde, han er forælder på sin. Og det dejlige barn trives og er velfungerende. Jeg bryder mig ikke om, at du tager al æren for denne succes. Hvorfor ræser du rundt og leger enlig mor, når der nu er et mandfolk i hjemmet? Lad ham komme til på sin måde. Mindre prægtighed vil klæde dig!

Kærlig opsang fra Sanne Neergaard