Phillip Faber har et ritual med sine sønner inden sengetid: ”Det giver en tryghed”
Phillip Faber blev skilt fra børnenes mor sidste år, så når han er sammen med sine drenge, laver de en masse forskellige kreative ting. Men om aftenen er én ting altid det samme.
Phillip Faber har en travl kalender, og derfor øver han sig i at passe på sig selv. Især fordi han har brug for energi til at være en god far for sine to sønner.
Det fortæller han i et interview i denne uges Hjemmet.
– Jeg er blevet bedre til at planlægge min kalender, så hvis jeg kommer sent hjem fra arbejde en aften, så lægger jeg en fridag næste dag. Og så får jeg energi af at være sammen med dem, jeg er tryg med, og som jeg ved, elsker mig ligegyldigt hvad. Dem, hvor jeg ikke skal gøre en indsats for at være elsket. Det giver en meget stor ro.
– Lige nu fylder tiden med mine børn virkelig meget for mig. De dage, jeg har dem, gør jeg mig virkelig umage for at kunne være til stede og være far på en god måde. Og det kræver, at jeg ikke kommer hjem sent om natten og tager afsted igen næste dag.
Phillip Faber blev skilt fra børnenes mor sidste år, så når han er sammen med sine drenge, tager de på museum eller i escape rooms, laver hyldeblomstsaft og kreaprojekter. Og så laver de mad sammen.
– Børn føler, at de hører til, når de har en rolle i familien, og her er køkkenet et oplagt sted, hvor de kan føle sig meningsfulde. Og selvom jeg indimellem selv skal hakke tingene en ekstra gang og rydde en del mere op, så takker jeg altid hjerteligt for hjælpen, siger Phillip Faber og griner.
Aftenritual med børnene
Phillip Faber husker det helt tydeligt. Moderens godnatsang, når han lå der under dynen. Hvert vers blev sunget ens aften efter aften, og der blev lavet sjov de samme steder hver gang. Det blev en tryghed og første gang, at en sang for alvor rørte ham.
I dag synger Phillip Faber selv godnatsang for sine to små drenge, og meningen med at synge godnatsang er den samme som dengang: at skabe et ritual.
– Ritualer er noget af det smukkeste, jeg ved. Man bliver lille, når der er et ritual, og det er dejligt at føle sig ubetydelig i forhold til den store lune vinge, der lægger sig over en. Det giver en tryghed, fordi man i sagens natur ved, hvad ritualet består i, siger Phillip Faber, der ligesom sin mor kilder sine egne drenge på helt bestemte tidspunkter i sangen og laver andet sjov på andre.
I ritualet finder han også et fællesskab, som er vigtigt for ham.
– I ritualet er der også et tilhørsforhold, og når man er skilsmissebarn, som jeg er, eller bare i det hele taget fra en generation, hvor fællesskaber ikke betyder så meget, så synes jeg, at følelsen af at høre til et sted, er det, der har allerstørst værdi for mig.
Læs hele interviewet i denne uges Hjemmet, hvor Phillip Faber også fortæller om sin egen barndom og skilsmissen fra børnenes mor.