Sådan bliver dit barn en vinder
Foto: Nimastock Dit barn vil møde mange konkurrencer i livet - lige fra leg, sport og skole til opmærksomhed.

Sådan bliver dit barn en vinder

Hvad har du en snydepels? En dårlig taber? En forsigtigpeter eller en hidsigprop? Få idrætspsykologens bud på vejen til en sand vinder.

Dit barn er ikke født som vinder eller taber. Der findes ikke noget konkurrencegen i hverken højre eller venstre side af hjernen, som prædestinerer os mod sejren eller nederlaget fra fødslen. Når det er sagt, så oplever vi jo børn, der er mere opsatte på at vinde end andre.

Der er børn, som elsker konkurrencer, og børn der helst vil trække sig tilbage, lige så snart de risikerer at blive placeret i en rangfølge.

LÆS OGSÅ: Sådan får du dit barn til at strutte af selvtillid

Ifølge idrætspsykolog Margit Whitta, så handler børnenes forskellige instinkter for konkurrencer blandt andet om deres placering, status og iagttagelser i familien.

– Søskende, der er meget tæt på hinanden i alder, vil typisk udvikle stærkt instinkt for konkurrence, fordi de kæmper om pladsen i familien. Og det er klart, at hvis mor og far er meget ambitiøse, så efterligner børnene det mønster, siger Margit Whitta.

Nedtone konkurrencelysten?

Hvis du gerne vil nedtone konkurrencelysten lidt blandt meget angrebslystne børn, så gælder det, ifølge Margit Whitta, om at tone rent flag i familiens hierarki. Alle er ikke lige:– Du får den mest harmoniske familiestruktur, hvis det er klart, hvem der er den store, og hvem den lille. Du skal give dit ældste barn nogle privilegier som for eksempel at være længere oppe eller cykle alene til skole, mens den lille har nogle andre fordele af sin position. For hvis små søskende fornemmer, at de kan konkurrere med storebror på alle områder, så vil de udfordre hele tiden, og den store vil omvendt forsøge at kanøfle, siger Margit Whitta.Det er nødvendigt at skabe lidt ro, hvis både børn og forældre føler sig stressede, og dagligdagen er blevet en uendelig række af konkurrencer fra morgen til aften. I stedet kan I flytte fokus til den gode konkurrencestil, hvor det er sjovt og udviklende at deltage, og hvor dit barn bliver stærkere som person.LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?Begynd med at slukke for din indre fejlfinder. Det er første skridt på vejen til et barn, der tør konkurrencer og kan håndtere både en sejr og et nederlag.– Tidligere sad professionelle fodboldspillere altid i omklædningsrummet efter en kamp og så deres fejl på video. Igen og igen. Det var jo, fordi man troede, at de så lærte at undgå fejlene. I dag ved vi, at der sker det præcis modsatte. Hjernen lagrer fejlen, og vi gentager det skæve straffespark i næste kamp. Vi lærer meget bedre af vores succeser end af vores fiaskoer, siger Margit Whitta.Samme positive psykologi kan du bruge i forhold til dit barn.– Ros dit barn for hans præstation i stedet for at have fokus på det, han ikke nåede. Hvis hele værelset flyder, så ros ham for at have orden i en skuffe i hjørnet, siger Margit Whitta.Motivationen bør ikke være at vinde. Det handler om at bevare en god stemning, så dit barn er motiveret for at rydde op i morgen igen, eller for at score mål i fodbold eller svømme 100 meter længere i næste uge. Hvis du har et barn, der let giver op, hvis han ikke er sikker på sejr, så har konkurrenceelementet fået for stor magt.LÆS OGSÅ: Bliv klog på dit enestående enebarn– Hvis dit barn trækker sig ud af konkurrencer, så er det blevet for vigtigt at vinde og for skamfuldt at tabe. Alt skal ikke være en konkurrence. Dit barn skal have en følelse af at være okay uanset resultatet, så tænk på, hvordan du spørger til hans oplevelse. Spørger du, om han vandt, eller om det var sjovt?, siger Margit Whitta.Det kan være en god idé at give dit barn færre eller andre udfordringer en lille tid.– Hvis en svømmer er ved at give op, fordi han skal nå en bestemt tid, så hjælper det at flytte fokus fra tid. Det gælder om at få nogle sejre at komme videre på. Hvis dit barn ikke kan overskue at dække middagsbordet, så begynd med at give ham ansvar for tallerkenerne, forklarer Margit Whitta. Tal med dit barn om hans succes, og ros ham på flere platforme. Det er også en sejr at være en god kammerat eller tage til træning en dag, hvor det regner.

Du er slået hjem

Apropos den gode stemning. Det er et klassisk dilemma, om vi må lade ungerne vinde. Må far lade sønnike score det afgørende mål i haven, og må mor undlade at slå ham hjem i Ludo? Svaret er ja, hvis det ikke sker for tit. Du må godt tabe med vilje, hvis du ikke orker de helt store følelsesudbrud. Bare du også husker, at dit barn har brug for at øve sig i at tabe.– Det er okay en gang imellem, men hvis du lader barnet vinde for tit, så frarøver du ham en mulighed for at tabe med en kærlig voksen ved siden af, der kan hjælpe med at håndtere skuffelsen. Du gør ham faktisk en bjørnetjeneste. Han vil på den måde ikke blive rustet til at klare nederlag i børnehaven eller skolegården,? siger Margit Whitta.Det er en vanskelig øvelse at styre sine skuffede følelser efter nederlag. I virkeligheden er der heller ikke noget galt med at være vred, når bare det ikke går ud over andre.– Man skal ikke pille ud af børn, at de ikke vil tabe. Alt det med tab og vind med samme sind er altså noget vrøvl. Selvfølgelig har du lov til at være skuffet og vred, når du taber. Det ER jo sjovest at vinde. Det vigtige er, at barnet får kontrol over vreden og oplever, at de selv kan tænde og slukke for følelsesknappen,? mener Margit Whitta.

Plads til vrede og sejrsrus

En effektiv måde at skabe kontrol over vredesudbrud kan være at sætte tid på. Margit Whitta anbefaler, at du anerkender dit barns følelse og bagefter giver ham en time out til vrede. Du kan for eksempel sige, at du godt forstår, at han er gal, og nu kan han råbe og stampe i jorden i to minutter, og derefter vil du ikke se på det mere. På den måde får han afreageret og lærer at stoppe selv.

Når bolden så sidder i målhjørnet, eller cyklen triller uden støttehjul, så husk at fejre sejren sammen med dit barn. Der skal være plads til forløsningen.

– Børn må gerne være glade, når de vinder, spurte rundt på banen og juble højt. Vi skal ikke lægge en dæmper på dem. Der er rigeligt med jantelov i forvejen. Hvis dem, der taber, bliver kede af det, så er det altså deres problem, siger Margit Whitta.

Pral er også i orden. En sejr skal fortælles mange gange og i alle detaljer til hele familien. Giv dit barn lov til at dele sin begejstring. Følelsen er fantastisk, og det virker motiverende for at prøve igen.

Det er okay, at et barn er stille og forsigtig og ikke kaster sig med begejstring ud i alle konkurrencer. Det samme gælder jo for voksne. Men dit barn skal helst ikke trække sig væk, hver gang en konkurrence dukker op, for så vil han få svært ved at indgå i fællesskabet med andre børn. Så forsøg i stedet at give din forsigtigpeter mere mod, så kommer det andet af sig selv.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

LÆS OGSÅ: Opdrag dit barn efter alder

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd

Artiklen er oprindeligt publiceret i juli 2009

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi og Børnepsykologi