Sådan skaber du rolige stunder i hverdagen
SPONSORERET indhold

Sådan skaber du rolige stunder i hverdagen

Hektisk morgen, vuggestue, arbejde, hente, madlavning og putning. Få gode råd til at finde ro i hverdagen og undgå stress.

Af: Julie Trolle Boding Foto: Nima Stock
14. sep. 2015 | Børn | Vores Børn

Klodserne ligger spredt ud over hele stuen, og Åh abe gjalder fra højtalerne. Du sidder på gulvet og hygger med din tumling, mens dine tanker kredser om den tøjvask og madlavning, du skal nå. Pludselig – ud af det blå – bryder din pige ud i voldsom gråd, fordi hendes buttede barnefingre ikke kan få fat i lige netop den grønne klods.

Det er en klassisk ulvetime, som de fleste forældre sikkert oplever en gang imellem. Så kan det være, at du skal vælge en anden strategi: Åh abe skal måske skiftes ud med Elefantens vuggevise, og I skal lade klodser være klodser og i stedet putte med et tæppe.

LÆS OGSÅ: Rolig morgen: 7 enkle tip

Ifølge Stressforeningen har danske undersøgelser vist, at hvert femte barn er berørt af stress – og antallet stiger. Nogle institutioner inviterer psykologer på besøg for at lære børnene om mindfulness. Begrebet bruges oftest til voksne og større børn, men det handler i bund og grund om at lære børnene at få rolige stunder i en travl hverdag.

– Mange små børn har svært ved at være stille, for de er vant til, at dagligdagen er meget skemalagt, hvor man skal videre fra aktivitet til aktivitet, siger læge og ph.d. Lone Ross Nylandsted, som sidste år var med til at grundlægge Center for mindfulness til børn.

Træn din muskel

Mange forældre vil gerne gøre det bedste for deres børn, men det handler om at skrue ned for blusset i hverdagen, siger psykolog Sarah Zobel.

LÆS OGSÅ: Fri leg: Hjælp dit barn til at lege bedre selv

– Nærværende er ikke noget, du kan være lidt den ene uge og knap så meget den næste uge. Det er ligesom en muskel, du træner. Den kan blive rigtig stærk, hvis du holder den ved lige, men slap, hvis du ikke gør. Hvis man ikke er nærværende for sine børn, kan konsekvensen i sidste ende være, at børnene ikke føler sig set og elsket, siger Sarah Zobel, som holder weekendkurser, hvor forældre lægger mobiltelefoner og tablets væk og tager af sted til et par dages intenst samvær med børnene.

Begge eksperter peger på, at vi i samfundet går mere og mere op i præstationer og succes – på de sociale medier, arbejdet, i skolen, ja, selv i børnehaven. Problemet er, at vi aldrig rigtigt slapper af og er til stede i øjeblikket:

– Vi tænker ofte på tre ting: Hvad skulle jeg have nået, hvad skal jeg huske at gøre, og hvordan bliver jeg bedømt. Men når de tanker melder sig, gælder det om at skyde dem fra sig og bare være sammen med sit barn. Men husk, at det ikke skal blive endnu et projekt, som kan fejle, hvis det ikke lige lykkes første gang. Det her skulle nødig blive et prestigeprojekt, hvor det handler om, at nu er jeg nærværende med mit barn, siger Lone Ross Nylandsted.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn mere nærvær

Scenarie 1: Familiefesten

I er til familiefest med jeres dreng på seks måneder. Han er i hopla, alle er henne for at dikke-dikke, og han vandrer fra arm til arm hos de stolte bedsteforældre. Men så begynder han at skrige. Hverken mad, legetøj eller vuggen i mors arme hjælper. Du sveder mere og mere. Hvad gør du?

SARAH ZOBEL

– Hvis en baby er overstimuleret, skal du prøve at understimulere. Og det gør man ved at skabe ro, hygge og tryghed. Det handler om at lukke af for babys sanser. Man skal gå væk fra det sted, hvor der er mange mennesker eller høj musik. Jeg havde en sundhedsplejerske, som kom en dag, hvor min søn var helt oppe at køre. Han græd og græd. Men så lagde hun ham på puslebordet og tog sin ene hånd under hans hoved. Hun lænede sig ned over ham, lagde munden helt tæt til hans ene øre og sagde helt forsigtigt ’sssshhhhhhh’. Det var som om, nogen trykkede på en knap – og bum, så var han stille. Det er lidt den samme beroligende fornemmelse, som når du tager en konkylie op til øret og hører havets susen.

LONE ROSS NYLANDSTED

– Hvis man selv sveder og bliver stresset, kommer man til at stresse barnet endnu mere, da den lille spejler sig i mors eller fars følelser. Prøv at sætte jer et roligt sted og tænk på åndedrættet. Hvis et barn er uroligt, handler det ofte om, hvordan man ’fikser’ sit barn, men det burde handle om, hvordan vi rummer urolige børn. Prøv at slappe af og husk, at der ikke findes en perfekt måde at håndtere sådan en situation på.

LÆS OGSÅ: Få en hverdag uden stress

Scenarie 2: Ulvetimen

Du har hentet din etårige pige i vuggestuen. Du stresser, for du skal lave aftensmad. Hun er urolig og træt, men det lykkes at distrahere hende med en masse legetøj. Men det holder ikke længe – pludselig skriger hun og kaster med klodserne, og du kan slet ikke trøste hende. En rigtig ulvetime. Hvad gør du?SARAH ZOBEL – Så trækker du på skuldrene og siger … ’hvor fascinerende’. Man siger i hvert fald ikke ’nu har jeg stået og lavet mad, så …! ’Glem det – og lad være med at flippe ud. Vi vil så gerne holde fast i nogle rutiner, men det er ikke altid det bedste. Måske skal hun have mad tidligere. Eller måske skal hun for en enkelt gangs skyld have en skål yoghurt inden sengetid.LONE ROSS NYLANDSTED – Det handler om at acceptere situationen, som den er. Måske må du lade madlavningen ligge lidt og i stedet sætte dig sammen med barnet. Prøv at lave en rolig aktivitet. I kan bare sidde lidt med et tæppe, uden at der skal foregå noget. Eller måske kan du tage hende på skødet og læse en lille bog. Når hun så er faldet til ro, kan det være, at hun er sulten og for eksempel kan få en gulerod og kiks. Måske trænger hun til at komme i seng, eller også er hun faldet så meget til ro, at hun vil spise senere sammen med familien. Det kan også være, I kan spise lidt forskudt, så hun får nogle rester fra dagen før lidt tidligere end jer andre.LÆS OGSÅ: Ulvetimen: 10 tips til trætte børn og voksne

Scenarie 3: Høj puls inden sengetid

Din dreng på næsten tre år elsker sin lille røde scooter! Han drøner rundt i hele huset, hviner og jubler, og han er helt forpustet og har røde kinder. Men sengetid nærmer sig, og han skal til at falde lidt til ro, så pulsen ikke hamrer derudad, når han skal til at sove. Hvad gør du?

SARAH ZOBEL

– Uanset alder er det en god regel at have nogle rolige aktiviteter en times tid inden sovetid, så overgangen fra legen ikke bliver så hård og konfliktfyldt. Det kan for eksempel være at læse eller tegne. Man kan også tage et varmt bad eller lytte til noget roligt musik. Mange forældre lægger børnene til at sove til noget ’puttemusik’, som kan være naturlyde, klassisk musik, eller hvad man nu kan lide.

LONE ROSS NYLANDSTED

– Det kan være godt at have nogle faste ritualer omkring sengetid, så der er noget forudsigelighed for barnet, og du ikke river ham direkte fra motorcyklen op i sengen. Giv en advarsel om, at nu nærmer godnattid sig. Også små ritualer som at tage nattøj på og læse en bog kan være med til at få pulsen ned. Du hjælper barnet bedst ved at være tålmodig, men ofte vil blot nogle få minutter, hvor I er sammen om at putte bamser, synge eller læse få barnet til at slappe mere af.