Spil om babynavne
SPONSORERET indhold

Nyt navnespil: Nu kan I råbe, hviske eller rime jer frem til babys navn

Det kan være svært at finde det perfekte navn til sit barn – der er trods alt mere end 40.000 godkendte navne at vælge imellem. Så hvad gør man så? I kan jo prøve at spille jer frem til navnet!

Af:: Lea Holdgaard Hansen Foto: Getty Images
15. jun. 2020 | Børn | Vores Børn

I har måske allerede trevlet igennem bibliotekets støvede navnebøger. I har måske også allerede downloadet diverse navne-apps og kastet jer ud i en omgang tinder med fornavne. Måske I allerede har læst alle vores (geniale) navneliste (ellers kan du læse dem her)  – men I har stadig ikke fundet det perfekte navn til jeres baby.

LÆS OGSÅ: Med app kan du swipe dig til din babys navn

For et navn er jo ikke bare et navn på det lille menneske, som er på vej eller netop ankommet til verden. Et navn skal også fungere i forskellige situationer. Både i de kendte hverdagssituationer i en børnefamilie – men også på længere sigt, når den lille arving selvfølgelig bliver landsholdsspiller eller statsminister. Og det er her spillet ’Sig mit navn’ tilbyder assistance til de navnesøgende forældre in spe.

Test dit navn

Her får I nemlig muligheden for at afprøve et par af favoritnavnene, inden I beslutter jer. Altså lige for at teste, hvad der egentlig virker i de gængse situationer, vi som forældre alle havner i på et eller andet tidspunkt. Og et par af de situationer, som måske venter i fremtiden.

Navnespil.jpg

For lyder det egentlig helt rigtigt at kalde på Valdemar, når han bliver væk i Føtex? Og hvordan lyder det, når man synger en fødselsdagssang for Nikoline?

I op til 48 forskellige situationer smager I på jeres favoritnavne én ad gangen.

Fx når barnet skal puttes, og du med hviskende stemme siger:

”Shhhh, (navn), du skal altså lægge dig ned og sove nu”

Når du euforisk roser barnet for de allerførste skridt:

”Hvor er du dyyyyygtig, (navn)!”

Eller når I semi-presset skal ud ad døren:

”Tag nu din flyverdragt på, (navn!)”

Med tre stemmekort afgør I undervejs, om et navn virker i forskellige situationer – og forhåbentlig ender I med at skære feltet ned til det helt rette navn til junior.

God navnejagt!

Anbefalet til dig