Jeg er så træt, hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Min mand og jeg har kendt hinanden i snart 11 år, vi har været gift i to et halvt og har to børn – det ene barn er snart tre år og det andet 10 måneder.

Vi har ikke været intime i nu 10 måneder, og det er mig, som ikke har lyst. Jeg kan ikke finde ud af hvorfor, og mine veninder siger, jeg bare skal springe ud i det, men det har jeg ikke lyst til – overhovedet!

Jeg synes, det er hårdt at være mor for to små børn, kone, veninde, søster, have fuldtidsjob, hus osv. Jeg er træt HELE tiden. Vores datter vågner flere gange om natten, og det har hun gjort siden fødslen. Hvis vi ikke snart får gjort noget ved vores problem, glider vi fra hinanden, og det har jeg ikke lyst til, for jeg elsker min mand og mine børn og vil gerne have det til at fungere.

Jeg er ved at søge nyt job, for der trives jeg heller ikke, og det gør også meget ved mit humør. Jeg er sur og tvær hele tiden, og der skal ingenting til for, at jeg bliver ”gal i skralden” – håber, du kan hjælpe mig.

Hilsen Anonym

Læs parterapeutens svar på næste side.

Svar:Hej

Det er måske ikke den store trøst, men virkelig mange kvinder har det som du. Komplet fravær af lyst og alt for meget pres på fra alle sider. Ikke mindst fra… en selv! Dit største problem er, at du ikke er dig selv. Og først når du er dig selv, kan du give noget af dig selv igen. På alle planer. Ikke bare seksuelt. Og så længe du er udsat for så mange former for pres i din dagligdag, er du bare ikke i nærheden af dig selv.

Sjovt nok er det ikke mig, der kan hjælpe dig. Det er dig selv. Og det er jo endnu et stress-moment – selv at stå med ansvaret. Men mit bedste råd til dig er at bede dig svare på spørgsmålet: ”Hvad vil du gøre ved det?” For det er åbenbart dig, der skal skabe forandringen i jeres familie.

Personligt vil jeg sige noget meget politisk ukorrekt, nemlig at jeg ikke synes, at det hænger sammen at have to små børn og fuldtidsjob samtidig. Og desuden ambitioner om at være sig selv i forhold til mand, veninder, familie og kolleger. Der er simpelthen for meget smæk på dit liv, og du og din familie betaler prisen i form af, at du bliver udpint og drænet komplet for livsenergi.

Jeg beder dig ikke om at blive hjemme ved kødgryderne, men at se på jeres liv. Den vigtigste tid for børnene er de første år af deres liv. Og om det er dig eller din mand, der skal trappe ned på jobbet for at få enderne til at hænge sammen, eller om I skal have aupair, havemand og rengøringshjælp, selv om I ikke har råd, vil jeg ikke bestemme.

Men vil du fortsætte med at miste dig selv? Eller vil du lave radikalt om på jeres liv? Du kan jo altid lave om på planerne igen-igen, hvis du får din nattesøvn tilbage om et års tid og opdager, at det bare var den faktor, det hele drejede sig om. Men din nærhed med din mand og dine børns barndom er sværere at få tilbage, jo længere glædesløs tid der går.

Med venlig hilsen

Martin Østergaard