Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Selvvalgt alenemor
Foto: Privat Linda er alene med sine to ønskebørn, Anton og Frida.

Selvvalgt alenemor

“Vi er bare selv” - Når man vælger at få sine børn alene

Linda Abildgren har valgt ikke at vente på drømmemanden og har fået sine to børn alene. Det har hun skrevet om på sin blog, som nu bliver til en bog.

Solomor? Enlig mor? Singlemor? Singleforældre? Mor til donorbørn?

Hvad kalder man det egentlig, når man som kvinde vælger at få sine børn, uden der er en mand inde i billedet (andet end til at levere den fornødne grundlæggende genetik)? Det funderede Linda Abildgren længe over, og hun endte med at spørge læserne af hendes blog, hvad de mente. 

Faktaboks

OM LINDA

Bloggerblogsbjerg.com

Arbejder som tegnsprogstolk

Mor til Anton på 6 år og Frida på 1 år

Bor i Esbjerg

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

“Vi er bare selv,” er den formulering hun både dengang og nu er gladest for. Det er også blevet titlen på den bog, der samler et udvalg af hendes blogindlæg, for at fortælle historien om, hvordan Linda blev til Familien Abildgren på 3 – hende selv og to børn.

Hvorfor har du så travlt?

Da Linda begyndte at lufte tanke om at vælge at blive alenemor over for sine omgivelser, blev hun mødt af: “hvorfor har du så travlt?” og “du har da masser af tid til at møde en mand”, og det var hun egentlig var enig i. Når hun valgte at gøre det alligevel, handlede det mere om, at hun ikke længere følte, at grundlaget for at få dem med én var, som hun gerne ville have det.

LÆS OGSÅ: "Jeg elsker ikke at være mor"

–  Jeg ville helst have haft hele pakken: have mødt en mand og kendt ham i mange år, hvor vi havde rejst en masse sammen og kendte alle hinandens gode og dårlige sider, men det løb er efterhånden kørt, når man er i starten af 30erne. Enten skulle jeg vælge at få børn med en mand, jeg næsten ikke kendte, eller også skulle jeg gøre det selv. Og selvom man har valgt at få børn selv, er det ikke fordi man har valgt mænd fra, understreger hun.

–  Jeg ser ikke det, at jeg har fået børn som en forhindring for at møde en kæreste – tværtimod. Jeg tror på mange måder, det er en fordel, at jeg har fået de børn jeg skal have, så der er mere ro på.

Selvvalgt eller forladt

Linda startede sit liv som mor i Aarhus, men starten på hendes forældreskab, og sønnen Antons liv, gik ikke som hun havde planlagt. Komplikationer, en for tidlig fødsel og en hård psykisk medfart gjorde, at hun 10 måneder efter Antons fødsel hev teltpælene op og flyttede hendes nyetablerede familie til Esbjerg, for at være tæt på sine forældre, som nu også var Antons bedsteforældre.

Den måde omverden reagerer på, når de møder en selvvalgt alenemor, er meget forskellig fra en ministorby, som Linda kalder Aarhus, til udkantsdanmark. Folk er simpelthen ikke stødt på det fænomen før.

LÆS OGSÅ: Mor og særligt sensitiv? Sådan passer du på dig selv

–  Begrebet er væsentligt mere udbredt i storbyerne, end det er i de mindre byer. Da jeg boede i Aarhus og sagde: “jeg er alene med ham”, sagde folk: “Nå, er han donorbarn?”, men her i Esbjerg reagerer folk med: “Nå, gik han så tidligt?”. Ikke fordi de dømmer det eller ikke accepterer det, men fordi de drager konklusionen ud fra, hvad de kender til og tidligere har mødt. Og de har bare sjældent mødt nogen, der har valgt at få børn alene.

Granatchok

Det at være selvvalgt alenemor giver nogle udfordringer socialt, har Linda lært på den hårde måde. Hun er “faldet mellem to stole” i omgangskredsen, som hun udtrykker det. Det er svært at hænge på med de gamle singlevenner, der stadig lever det samme udfarende liv, som hun selv levede, inden hun blev gravid.

Og parvennerne regner stadig én for single og glemmer måske at inkludere én i de arrangementer, der typisk er for dem, der har børn.

–  Når man er single, henter man al sit sociale input uden for hjemmet. Det bliver en del sværere, når der kommer et barn i hjemmet. Man er ikke frisk og fuld af peps til at gå ud, når børnene er lagt. Og der skal jo også skaffes sitter. Så det er utrolig svært at hænge på i det sociale netværk, man kom fra. Og det er også svært at gå ud og stampe noget nyt op.

Faktaboks

BLOGSBJERG.COM

Gennem hele forløbet – fra ideen om at få børn alene spirede, til nu, hvor hun har to børn som selvvalgt alenemor, har bloggen været en ventil for Linda, et sted hvor hun har kunne lufte sine tanker, men også få input og modspil fra sine læsere. En dagbog, der svarede, når hun skrev i den, som hun beskriver det.

LÆS OGSÅ: Sådan får du mere søvn, mor

Den del af forældreskabet kom som lidt af en overraskelse for Linda.

–  Jeg tænkte, at jeg skulle da bare være med i det netværk, jeg altid har været i, måske bare lige på 80 procent, fremfor 100 procent som før.

Hvor parforholdet kan fungere som en forberedelse på det at blive forældre, er overgangen fra single til mor mere brat, mener Linda.

–  For mange er det at leve i et parforhold lidt en tragt, der langsomt leder hen imod det at få børn. Man begynder stille og roligt at gå mindre ud og være mere hjemme. For mig, der var single og udadvendt med fart på, var det en meget dramatisk omvæltning.

Men selvom der er ting, der er anderledes og mere udfordrende ved at få et barn alene, så er der også ting, der bare er udfordrende og verdensomvæltende, uanset under hvilke omstændigheder man får et barn.

–  Alle jeg kender, der har fået børn, har fået granatchok. Det ligner bare ofte slet ikke den forestilling man havde inde i hovedet om, hvordan det ville være at have børn. Den forestilling var i meget douche farver, der var the og hygge, mens sneen faldt udenfor.

Mor for anden gang

Linda har to gange aktivt valgt at få et barn alene. Overvejelserne anden gang hun valgte at blive gravid var anderledes, end de var første gang.

– Det havde været så meget hårdere end jeg havde troet at blive mor, så jeg overvejede længe, om vi var klar. Om vi var robuste nok. Om vi – eller i virkeligheden om jeg – kunne holde til det, jeg er jo den eneste Anton har.

Derfor trak hun den også længere, end hun umiddelbart havde tænkt. Hun havde hele tiden tænkt, at Anton skulle være storebror, når han var omkring 3 år gammel. Men da Anton var 3 år var der for mange ting, der ikke var ro på. Anton har nogle udfordringer af at være for tidlig født og de var flyttet fra Aarhus til Esbjerg i Antons første leveår. Linda kunne derfor mærke, at der var brug for at have fast grund under fødderne i længere tid, før hun ville kaste dem ud på dybt vand igen. Anton nåede derfor at fylde 4 år, inden han bliver storebror.

LÆS OGSÅ: Redaktionen: Vores børn har uglet hår og lange negle

– Folk sagde til mig: “Spring nu ud i det, det går jo nok – det gør det jo altid”. Men jeg vidste jo godt, fra hvad jeg havde set rundt omkring, at det at det går, ikke er det samme som at det går godt.

Men samtidig var hun aldrig i tvivl om, at det var dét, hun ville. Hun ville have to børn.

– Første gang var mine overvejelser meget: “Gør jeg det – gør jeg det virkelig?”. Anden gang var overvejelserne mere: “Hvornår gør jeg det?”

Til sidst endte hun med at tage springet og sige: “Fuck it – nu gør jeg det”.

– Der kommer ikke en morgen, hvor jeg vågner og er helt afklaret og tænker, at nu er jeg klar til endnu en omgang, til endnu en fødsel, til natteroderiet og alt det. Det sker ikke, indså hun.

Linda forklarer, at man nødt til at tage et meget aktivt valg om at lave et barn, når man gør det alene. Når man laver børn på den gammeldags måde kan man være lidt mere afslappet omkring det og “se hvad der sker”.

Hundrede tusind gange nemmere

At blive mor for anden gang viste sig at være en del nemmere, end at blive mor for første gang.

– Det har været hundrede tusinde gange nemmere anden gang. Jeg har virkelig kun gode ting at sige om at få nummer to, siger hun og fortæller, at alle de bekymringer hun gjorde sig om søskendejalousi og om, hvordan Anton ville tage imod en lillesøster, er blevet gjort til skamme.

– Anton har virkelig være cool med det. Børn har virkelig en helt fantastisk evne til at tilpasse sig omstændighederne.

Også den tvivl hun havde om, om hun ville slå til som primær omsorgsgiver for to børn har vist sig at være ubegrundet. Og den glæde de to børn har af hinanden, er en kæmpe gave, siger hun.

Faktaboks

‘VI ER BARE SELV’

Forlag: Damgaard

Udkommer 18.10.2016

Bogen samler blogindlæg fra den gang Linda blev mor til Anton.

vi er bare selv

– Frida elsker sin storebror, hun tilbeder den jord han betræder og han kan gøre intet galt. Og Anton er ligeså glad for hende, og altid meget optaget af, at vi skal passe godt på hende.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke også er hårdt at være alene med to børn.

– Når det er sagt, så er det da også røvhårdt at have to børn. Før var vi jo 1:1, men nu mangler der et sæt arme. Vi løber hurtigere tør for tid, os der har valgt at få børn alene.

Især aldersforskellen giver nogle udfordringer, hvor man som alenemor kunne ønske sig at man kunne dele sig i to.

– Det er en udfordring, at der er 4 år imellem dem og der er stor forskel på, hvad de kan. Anton er fuld fart frem, højere, vildere og Frida anser al natur for at være en kæmpe tapasbuffet, så når hun ser perlegrus for eksempel, så propper hun lystigt i munden. Så det kan godt være en udfordring at holde begge børn i live og sikre, griner hun:

– Og jeg kan jo ikke bare tage den lille med på legeplads, mens far tager den store med i svømmehallen.

På trods af udfordringer, har beslutningen om at få ikke bare ét, men to børn alene været den helt rigtige for Linda.

– Jeg ville træffe den her beslutning om igen 100.000 gange. Mit liv giver mening nu, på et helt ur-agtigt plan, siger hun.

Især efter lillesøster Frida er kommet til er der en følelse af helhed hos Linda.

– Før var vi bare mig og Anton. Nu er vi en lille familie.

LÆS OGSÅ: Fra barselsboble til fuldtidsjob

LÆS OGSÅ: Nybagt mor og brug for ro? Dyrk 'La Cuarentena'

LÆS OGSÅ: Kærligheden til dine børn kan godt være forskellig

Se, hvad vi ellers skriver om: Mor, Familieliv og Donorbørn