
Fra partner til partner: Jonas har svært ved at stole på piger
Jonas Bedjaoui har svært ved at finde den rette i "Love Island" og står nu sammen med den femte pige i villaen.
Jonas Bedjaoui har fået et lidt kedeligt ry i "Love Island"-villaen, hvor han er kendt som den fyr med flest partnere.
LÆS OGSÅ: Julie Elgaard fra "De unge mødre" er blevet single
Artiklen fortsætter under videoen.
Lige nu står han med Aleksandra, der er hans femte partner, og alt tyder på, at hun heller ikke bliver drømmepartneren. Jonas ser ofte hurtigt et red flag hos en pige.
Men virkeligheden er, at Jonas har svært ved at stole på piger, og han har det derfor svært ved at knytte sig.
- Jeg har haft én kæreste. Hun var mig desværre utro, så jeg har haft lidt svært ved at stole på piger. Jeg kan tælle de dates, jeg har været på, på en hånd, fortæller Jonas.
Jonas ved dog godt, hvad han leder efter.
- Jeg leder efter en pige, der er på samme niveau som mig selv, der måske hviler lidt i sig selv. Jeg synes, det er charmerende, når en pige er selvsikker - dog ikke selvglad. Jeg kan godt lide en pige med mange ambitioner. Lidt som mig selv.