Vibeke fik invaliderende stress - to høns viste vejen til et godt liv

Vibekes store have syd for Hjørring er et eldorado fyldt med kunstneriske kvindefigurer, høns, måger og andre kreationer, som hun har skabt af flamingo, cement og fibermørtel. 

Vibeke har altid kunnet lide sjove, gamle ting med historie, men det er kun få år siden, hun fandt sin kreative åre, som både har gjort haven i Gjurup til en oase af oplevelser – og reddet Vibeke fra invaliderende stress.

LÆS OGSÅ

Sådan får du bedre sex med kroppens egen viagra

Har du rejsningsproblemer eller et ønske om at opnå mere nydelse under sex, foreslår ekspert, at du trækker vejret gennem næsen. Læs her, hvorfor – og hvordan du gør.

"Jeg har levet efter mottoet: "Det klarer vi nok", så jeg knoklede bare på uden at mærke efter. Jeg røg helt ned, fordi jeg ikke stoppede op og indså, at jeg ikke kunne mere. Der gik tre år, før jeg begyndte at mærke mig selv, og jeg har stadig smerter, som stammer fra dengang, jeg ikke lyttede til mig selv," fortæller Vibeke, der siden har øvet sig i at sige nej.

"Jeg måtte vælge, om jeg ville overleve, og det lykkes tit for mig at passe på mig selv, men "jæ vil jo så gærn"," som den 59-årige vendelbo smilende udtrykker det.

Vibeke bor sammen med Jimmi, som hun deler en stor passion for fund og finurligheder med. I haven har de hyggekroge, retro-campingvogn, et køkken fra 1950'erne og midt i det hele en stor dam, hvor et par af Vibekes skulpturelle svaner står. 

Haven er blevet et sted, hvor hendes kreativitet får lov at blomstre, og for Vibeke er det blevet vigtigere, end at den er velfriseret.

"Da jeg var længst nede, kunne jeg ikke flytte et muldvarpeskud. Jeg har måtte affinde mig med, at jeg, der plejede at kunne det hele, ikke kan ret meget mere," siger Vibeke.

Nedturen med invaliderende stress kostede hende evnen til at koncentrere sig i længere tid. Hun må ofte hvile sig, er i fleksjob og har konstant smerter, men siger alligevel:

"Jeg har et rigtig godt liv, og den kreativitet, som jeg har fundet i mig selv, er en udløber af min stress, og jeg har det rigtig godt i det kreative rum. Det har ikke gjort min krop rask, men det har gjort mit sind raskt," siger Vibeke.

Det sortnede

Hun har før været ramt af stress. I 1999 var hun nybagt mor til tvillinger, havde et treårigt barn og vendte (for) hurtigt tilbage til jobbet efter sin barsel.

LÆS OGSÅ

Hvornår kan jeg træne igen efter et halvmaraton?

Har du netop gennemført et halvmaraton, så læs med her, hvor løbecoach Sissel Møller kommer med gode råd til, hvordan du passer bedst på din krop i dagene efter.

"Jeg kom tilbage til en ny jobfunktion og vidste ikke, hvad jeg skulle, så jeg kørte bare på, indtil det en dag sortnede for mig, og jeg blev sygemeldt. Jeg dykkede helt og blev efterfølgende skilt," fortæller hun.

Vibeke kom på benene igen, fandt sin Jimmi, som hun i dag har boet sammen med i 20 år. Børnene er for længst flyttet, men Vibeke er stadig i gang med at skubbe sit indre, ja-sigende barn ud ad døren.

"Jeg er vokset op på landet og opdraget til at klare det, for vi var mine forældre, min søster og jeg, og vi skulle jo klare det. Den indstilling har jeg har taget med mig."

Vibekes søn Oliver har en autismediagnose, og da hendes far døde i 2016, og hun gik i overgangsalder ramlede det:

"Jeg tror, at det hele tilsammen udløste det. Jeg var i et job, som ikke passede til mig, så jeg begyndte at være træls og aggressiv på en ikke særlig konstruktiv måde. Jeg fik en depression og smerter, som ikke er forsvundet. Jeg skammede mig over, at jeg ikke kunne klare tingene, og gemte mig, når nogen kørte forbi her uden for huset, for jeg gik jo bare her, mens alle andre var på arbejde," erkender Vibeke.

Hønen Vibeke

Vejen op gik gennem et par høns, som står i haven. De er ikke levende, men bragte livet tilbage til Vibeke.

"Jeg har altid godt kunnet lidt at være kreativ sammen med ungerne, så vi byggede badeværelset i huset om, mens Jimmi var ude at rejse. Der blev flamingo tilovers, og min far har lært mig, hvordan man kan bygge med flamingo og fibermørtel, så jeg lavede to høns ud af det," fortæller Vibeke med et smil.

Hun har altid haft en svaghed for høns og har "lagt stemmer" til mange historier, når hun og børnene sad og så over på genboens høns, der gik frit. Vibeke lagde billeder af sine høns ud på Facebook, og til hendes store overraskelse var der folk, som ville købe dem.

"Så når jeg indimellem har en dårlig dag, går jeg ned i haven og ser på de høns, og så tænker jeg, at nu er det mig – hønen Vibeke – der bestemmer," siger hun og griner.

LÆS OGSÅ

En sklerose-diagnose satte Camilla Høy Olriks liv i perspektiv

Ude i den frodige have og i bilen på vej hjem fra job tager Camilla Høy Olrik små, tiltrængte breaks med mindfulness og bevidst vejrtrækning. Og sammen med styrketræning gavner det hendes krop og holder hendes autoimmune sygdom i skak.

Siden er der kommet flere dyr og meget mere udsmykning og kunst i haven, som er åben for alle. Det seneste, Vibeke har kastet sig ud i, er at lave keramik, for det kan hun lide, og som hun siger:

"Jeg måtte ændre kurs, ellers ville jeg ikke kunne leve mit liv, og kreativiteten er blevet mit rum, hvor jeg trives."

I dag er Vibeke i fleksjob som madmor i en vuggestue to timer hver formiddag.

"Jeg virker nok som én med et stort overskud, men folk ser jo ikke, at jeg nogle dage går hjem og sover til klokken 16, ser en film og måske – måske – laver aftensmad, før jeg går i seng igen. Jeg har haft stress flere gange i mit liv, og måske skulle jeg langt tidligere bare have sagt "nej tak"."

Vibeke smiler eftertænksomt og siger så med et smil:

"Jeg ved jo ikke, hvor jeg ville have været, hvis jeg ikke var blevet syg, men ville sikkert stadig være én, der giver al sin energi til andre. Jeg har smerter, ja, men jeg lever med dem og fokuserer på, at min energi skal ind til mig. 

Jeg har sorteret det fra, som ellers æder mig op. Det er en befrielse!"