
En sklerose-diagnose satte Camilla Høy Olriks liv i perspektiv
Ude i den frodige have og i bilen på vej hjem fra job tager Camilla Høy Olrik små, tiltrængte breaks med mindfulness og bevidst vejrtrækning. Og sammen med styrketræning gavner det hendes krop og holder hendes autoimmune sygdom i skak.
– Når solen står op, jeg trækker vejret og nyder udsigten, er det med en dyb taknemmelighed for, at jeg har en sej, lille krop, og at jeg kan alt det her. Der er nogle små udfordringer, men jeg lader det ikke definere mig, og jeg har ikke ondt af mig selv. Det er bare et faktum, at det har jeg med i rygsækken. Jeg er bare glad for, at min krop kan det, den kan, og rødderne i mit lille træ går ud i mange forskellige retninger, som tilsammen giver mig en stærk stamme, fortæller Camilla Høy Olrik.
For 15 år siden fik hun konstateret sklerose, og det satte hendes liv i perspektiv. Men diagnosen har også betydet en taknemmelighed for, hvad hendes krop kan. Hun træner tre til fire gange om ugen for at holde kroppen stærk, og når hun skal finde ro, går hun i haven.
– Jeg har en skøn have fyldt med blomster, som jeg bruger en del tid i. Haven og naturen har en afstressende effekt på mig. Det er velvære for mine sanser at se ting spire, bemærke duftene og høre fuglene, der kvidrer. Det første jeg gør hver dag, jeg kommer hjem, er at gå ud i haven og bare gå rundt og kigge lidt. Jeg plukker lige nogle visne grene, kigger lidt på himmelen, bliver mere opmærksom på vejret. På den måde tager jeg en timeout og lidt tid for mig selv.
I en travl hverdag med fuldtidsarbejde som skolelærer og familieliv oplever Camilla et stort behov for at finde ro, og der er hun blevet opmærksom på vejrtrækningsøvelser, som hun forsøger at inkorporere i sit liv.
– Vejrtrækningsøvelser er ikke noget, jeg gør systematisk, men når jeg får muligheden, er det en følelsesmæssig stærk ting. Det er som om, at jeg kommer helt ind i sindet, hvor jeg bare kan være – jeg skal ikke være noget for nogen eller noget. Jeg er helt nede i gear, jeg er afspændt, slapper af og har fokus på vejrtrækningen.
– Når jeg sidder i bilen på vej hjem fra arbejde, laver jeg vejrtrækningsøvelser. Det kan være at trække vejret ind på f ire, holde det i fire og ud igen på fire. Og der skal ikke mange gange til, før jeg finder ro og får fokus tilbage.
At blive ældre har fået Camilla til at have ekstra meget fokus på styrketræning for at kompensere for tabet af muskelmasse.
– Jeg kan rigtig godt lide styrketræning og funktionel træning som f.eks. crossf it og HIIT. Min træning må gerne være noget, der udfordrer hele min krop, og hvor jeg føler mig presset. Jeg trives ikke så godt i at lave et hjemmeprogram, men bliver motiveret af fællesskaber. Jeg kan mærke, at jeg får øget velvære, når jeg træner. Det gør noget godt for mine endorfiner. Mit humør bliver bedre, og jeg føler mig mere grounded i min egen krop.
For Camilla er træning et bevidst valg, hun træffer, og hun ved, at det er på bekostning af andre ting. Men med en sygdom som sklerose betyder det meget for hende, at hendes krop er stærk, og at hun er psykisk stærk til at tackle det hele. Og her er træning og mindfulness et perfekt miks.
– De småskavanker, som jeg kunne mærke komme, fordi jeg bliver ældre, er blevet færre og mindre, fordi jeg har fået en stærkere core og generelt en stærkere krop. Jeg har ikke ondt i ryggen eller i mine led, som jeg kunne opleve før. Jeg kan mærke, at jeg har fået en helt anden råstyrke.