GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Dræbersnegl
Foto: Getty Images Èn enkelt dræbersnegl kan lægge op til 500 æg i løbet af en sæson.

Dræbersnegle: Sådan bekæmper du dem

Dræbersneglen, der her om sommeren er et mareridt for haveejere, har fået sit navn, fordi den spiser alt omkring sig. Så hvis du vil undgå, at dræbersneglene raserer din køkkenhave og gør kål på dine prydplanter, er det NU, du skal gå til kamp mod dem.

Dræbersneglen – eller den Iberisk skovsnegl som den også kaldes – stammer egentligt fra Sydfrankrig og den Iberiske halvø. Trods dens oprindelse under sydlige og varme himmelstrøg har den spredt sig til Nordeuropa og til de fleste dele af Danmark, hvor det fugtige klima passer den rigtigt godt. Et lunt og fugtigt forår giver mange dræbersnegle, og selvom det ikke har være så varmt indtil videre, har der omvendt ikke været meget frost i vinter, og det kan gøre dette år til et rigtigt godt år for dræbersneglene.

Derfor skal du bekæmpe dræbersneglene

Dræbersnegle formerer sig hurtigt. Èn enkelt dræbersnegl kan lægge op til 500 æg i løbet af en sæson. Den lille rødbrune snegl uden hus har stort set ingen fjender og invaderer lynhurtigt din have, og hvis du ikke sørger for at holde den nede, kan den brede sig og udrette stor skade på dine blomster, planter og grøntsager. Vil du undgå en invasion af dræbersnegle i din have næste år, er det vigtigt, at du bekæmper dem i juli. Dræbersneglene begynder nemlig at lægge deres æg fra august og frem til november, og når først æggene er lagt, er sneglene svære at bekæmpe.

Sådan bekæmper du dem mest effektivt

Ølfælder, salt og sneglegift. Der findes mange forskellige råd til, hvordan du slipper af med dræbersnegle, men den mest effektive måde at bekæmpe sneglene på er dog at gå på sneglejagt. Når du har indsamlet dem, kan du aflive dem ved at hakke dem over med en spade eller samle dem i en spand og hælde kogende vand over dem. Hvis du kan finde snegleæggene, bør du også indsamle dem og overhælde dem med kogende vand, så du forhindrer, at de udklækkes, og derved kommer du små, nye snegle til livs. Æggene er runde og hvidlige, og normalt ligger dræbersneglenes æg i klumper på 20-30 stk.

Undgå dræbersnegle i haven

De fleste haveejere døjer med dræbersnegle, men hvis du er en af de heldige, der ikke har dræbersnegle i haven, er der flere ting, du kan gøre for at undgå, at de invaderer din have. Dræbersnegle trives bedst på steder, hvor der er mørkt og fugtigt, så kompostbunken, brændestablen, tæt bunddække og gamle træstubbe er attraktive gemmesteder. Vil du undgå, at dræbersneglene invaderer din have, er det derfor vigtigt at:

  • Holde orden i haven: Klip græsset kort, fjern gamle bladbunker og undgå at der ligger haveaffald og rester fra græsslåningen rundt omkring i haven. Hold kompostbunken lukket eller byg et snegelehegn omkring den.
  • Bygge et sneglehegn: Er der områder i haven, som du ønsker skal være sneglefri, fx køkkenhaven, kan det være en god ide at bygge et sneglehegn. Der findes forskellige typer af metal eller plastik, som kan købes i byggemarkeder eller på planteskoler. Du kan også selv lave et hegn af fintmasket insektnet.
  • Undgå vandspreder: Snegle elsker fugtige områder. Skal du vande, så gør det om morgenen i stedet for om aftenen, så fugten kan nå at fordampe. Sørg desuden for at vande direkte omkring planterne, så du begrænser vand i haven og bedene.

Fakta om dræbersneglen

  • Iberisk skovsnegl – kaldet dræbersnegl – kan lægge æg fra sidst i juni og helt ind i december. De fleste æg lægges i august-september.
  • En dræbersnegl kan lægge op til 500 æg, hvorefter den dør. De fleste æg klækkes inden vinteren, og det er især unge snegle, der overvintrer. Æg, som lægges sent, klækkes i det tidlige forår.
  • Dræbersneglene er aktive ved temperaturer mellem 5 og 25 grader, men de trives bedst mellem 10 og 20 grader.
  • Dræbersnegle tåler kun let frost, men de overvintrer på beskyttede steder, fx under jorddække eller helt ned til 20 cm under jordoverfladen.
  • Æggene kan tåle meget udtørring, uden at det går ud over antallet af æg, der klækkes.
  • De naturlige fjender er bl.a. løbebiller, padder, fugle og mindre pattedyr. Snegle, der er over 3 cm lange, har kun få fjender.

Nyttige snegle: Disse snegle må godt være i haven

Selvom snegle har et dårligt ry for haveejere, er de fleste snegle faktisk nyttedyr og gavnlige for haven, da de æder både planterester, døde dyr, ekskrementer, alger og svampe. Sneglene er desuden føde for mange andre vigtige dyr, så hvis du fjerner alle sneglene, vil det gå ud over biodiversiteten i din have.

Overordnet findes der to typer snegle: de husbærende og nøgensnegle. Typisk er det nøgensneglene, der skaber problemer i haven ved at spise afgrøder og blomster, mens de husbærende snegle som regel er nyttedyr.

Blandt husbærende eller ”nyttige” snegle” er de mest almindelige:

Havesneglen

Denne snegl findes overalt i haven og ligner til forveksling lundsneglen. Den har en skaldiameter på ca. 2 cm og et sneglehus, der varierer fra gul til rosa i farverne – med og uden brune eller sorte bånd på huset.

Lundsneglen

Den har ligesom havesneglen en skaldiameter på ca. 2 cm og et sneglehus, der varierer fra gul til rosa med og uden brune eller sorte bånd på huset. Lundsneglen kan dog skelnes fra havesneglen ved at have en mørk skalrand

Kratsneglen

Kratsneglen ligner de to andre arter i både størrelse og farver men har et mere spraglet brunt og sort mønster på sneglehuset.

Vinbjergsneglen

Er Europas største skalbærende landsnegl. Som fuldvoksen kan den opnå en højde på 4,5 cm og en bredde på 4 cm. Særligt i Sydeuropa anses den for at være en stor delikatesse. Findes især i sydvendte haver, da den gerne vil have et lidt varmere terræn end andre husbærende snegle.

Kilder: Naturstyrelse, Bolius, Haveselskabet

Se, hvad vi ellers skriver om: Have og Blomster