Krysantemum
SPONSORERET indhold

8 smukke efterårsplanter til krukker

Hold fast i sommerfornemmelsen med flotte efterårsblomster i krukker.

Af: Ingela Wärle Foto: Getty Images
01. okt. 2021 | Bolig | Hjemmet

En nem måde at beholde sommerfornemmelsen på er at forny krukkerne udenfor. Fjern de vækster, der er blevet triste at se på og erstat dem med ny blomsterpragt. Det er også dejligt at tilplante nogle ekstra krukker fyldt med skønne farver. Mange planter klarer sig langt ind i efteråret.

Her får du 8 planter, som kan klare det ustabile efterårsvejr:

Krysantemum

Krysantemum

Krysantemum findes i de fleste farver både som almindelige planter og som store kugler. Placer den lyst, hold jorden fugtig og lad den ikke tørre ud, for så kan knopperne falde af. 

Hebe

Hebe

Hebe findes i mange arter og sorter. En robust plante, som findes i forskellige lilla nuancer og hvidt. Den holder sig fint, lige til frosten kommer.

Alpeviol

Alpeviol

Alpeviol trives bedst ved svale temperaturer og med en jævn tilførsel af vand. Den trives udmærket I udekrukken og klarer endda nogle frostgrader. Farveskalaen i rød, cerise, rosa og hvidt gør, at det er fint af plante flere sammen.

LÆS OGSÅ: 8 grønne planter der renser luften

Alrunrod

Alrunrod

Alunrod (Heuchera) findes med de mest fantastiske bladfarver fra lysende lime, abrikos til mørkt vinrødt. Det er en af de mest taknemmelige udplantningsplanter i efteråret. Den er smuk både alene og plantet sammen med de fleste andre planter.

Prydkål

Prydkål

Prydkål i forskellige nuancer af grønt, hvidt og lilla er effektfuld og formstærk i efterårets krukker. Bliv ved med at vande, indtil det fryser. Den kan siden stå smuk gennem vinteren, men plejer at falde sammen, når det bliver tø igen.

LÆS OGSÅ: Guide: 10 gode webshops hvor du kan shoppe til haven

Lyng

Lyng

Lyng byder på flere arter og sorter. Høstlyng blomstrer i rosa, hvidt og purpur. Den klarer nogle minusgrader, men det er vigtigt, at den ikke tørrer ud, hvis planterne skal holde sig fine.

Prydgræs

Prydgræs

Prydgræs er ofte allersmukkest om efteråret, når de har fået dekorative vipper og aks. De vajer smukt i vinden og skaber liv i krukkerne. De giver også lidt højde til beplantningen. De er siden smukke hele vinteren, også når de er tørret ind og fyldt med rimfrost.

LÆS OGSÅ: Pas på havens giftige bær. Disse bær skal du passe på, hvis du har små børn

Sedum

Sedum

Sedum trives godt udenfor i det tidlige efterår. Der findes mange forskellige farver og former, alle fine sammen med andre planter eller plantet flere sammen i en skål eller et fad. Eftersom Sedum tilhører stenurtfamilien, skal du lade jorden tørre ind, før du vander igen. Tænk også på f.eks. Hortensia, høstanemone og asters. 

Anbefalet til dig