6 tips: Sådan undgår du duggede ruder
SPONSORERET indhold

6 tips: Sådan undgår du duggede ruder

Hvorfor dugger mine ruder altid til her om vinteren, og hvad kan jeg gøre ved det? Få svaret her.

Af:: Julie Svarrer Foto: Getty Images
11. dec. 2021 | Bolig | Hjemmet

Der kommer dug på ruderne, fordi husstandens beboere – både dyr og mennesker – udleder fugt gennem ånde, sved og de ting, vi foretager os. At der kommer dug på vinduet, er derfor et tegn på, at man ikke lufter nok ud i forhold til, hvor meget fugt der dannes i boligen.

Sådan undgår du duggede ruder:

  • Luft ud. Det bedste middel mod duggende vinduer er at huske at lufte ud flere gange dagligt. Indeklimaeksperter er enige om, at den optimale udluftning sker ved gennemtræk 2-3 gange om dagen af 5-10 minutters varighed.
  •  Tør fugten af vindueslisterne. Hvis vandråberne får lov at blive siddende i kanten på vinduet, kan der opstå skimmelsvamp. Skimmelsvamp kan give hovedpine, irriterede øjne, næse og luftveje og i værste fald også åndedrætsbesvær.
  • Brug emhætten under madlavningen, og luk døren, når du går i bad.

LÆS OGSÅ: 11 tips: Sådan får du en sund bolig

  • Tør ikke vasketøj indenfor. Indendørs tøjtørring øger fugtigheden i rummene og skaber et dårligt indeklima. Temperaturen er faktisk ikke afgørende for, hvor hurtigt tøjet tørrer, så hvis du har en carport eller overdækket terrasse, tørrer det fint, selv om det er frostvejr.
  • Hold en ensartet temperatur. Når varm luft kommer ind i et uopvarmet rum, stiger luftfugtigheden, og så dugger ruderne. Der bør ikke være under 17 grader i din bolig, og der må helst ikke være mere end 4-5 graders forskel på de varme og kolde rum.
  • Skift vinduet, hvis duggen sidder mellem glaslagene. Så er dit vindue nemlig punkteret og har mistet sin kuldeisolerende egenskab. Du kan også med fordel skifte vinduet, hvis det kun har ét lag af glas. Det kan være en dyr måde at komme duggen til livs på, men til gengæld sparer du penge på varmeregningen.

Anbefalet til dig