Sarah Ditte Andersen bolig
SPONSORERET indhold

Er du ligeså vild med kunst i hjemmet, som Sarah og Mads er?

I Sarah og Mads’ lyse villalejlighed er der kunst på både borde, gulve og vægge. Dét og de gamle klassikere i vovede farver giver kulør til det personlige hjem i hjertet af Aalborg.

Af: Julie Wittrup & Mikkel Dahlstrøm/Another Studio Foto: Benjamin Lee Rønning Lassen
06. jan. 2021 | Bolig | BoligLiv

Sarah og Mads faldt først og fremmest for den herskabelige følelse, man med det samme kan fornemme, når man træder ind i spisestuen, der både har fine franske døre, en karnap med paneler og stuk i loftet. Siden har de forelsket sig mere og mere i førstesalen, som er det rum, de nu opholder sig mest i.

– Vi elsker overetagens hyggelige stemning, og måden hvorpå det store rum deles op i mindre zoner og funktioner med gulvtæpperne og møbleringen. Førstesalen er nærmest en minilejlighed i sig selv, hvor vi både har indrettet et læsehjørne, en spiseplads og et sofaarrangement, hvor man både kan slappe af foran fjernsynet eller have lange samtaler, fortæller Sarah. Og de små rum i rummene præger i høj grad indretningen i lejligheden i Aalborg, hvor møblerne får lov at stå frit og ikke kilet op langs væggen, hvilket skaber en lys og luftig indretning.

Kunst pryder mange flader i parrets hjem. Her en bogstavtavle, hvor dagens citat kan skiftes efter behag.
Kunst pryder mange flader i parrets hjem. Her en bogstavtavle, hvor dagens citat kan skiftes efter behag.

En grøn tråd

Grøn er en af de gennemgående farver i hjemmet, centreret omkring den markante sofa. Sarah og Mads fandt det gamle Wegner sofasæt til bare 700 kroner på lauritz.com. Det trængte godt nok til en kærlig hånd med meget porøst skum i især armlænene, men det så parret bare som en god mulighed for at lære lidt om møbelpolstring. Nu er det nyrestaurerede sofasæt med til at skabe en eksotisk stemning på førstesalen.

Den lille entre er indrettet simpelt, for at man nemt kan komme ind og ud af fordøren. Et lille møbel i teak bryder med de hvide flader.
Den lille entre er indrettet simpelt, for at man nemt kan komme ind og ud af fordøren. Et lille møbel i teak bryder med de hvide flader.

– Sammen med den mørkegrønne væg, de mange planter samt de utallige små finurlige fund fra blandt andet Jamaica, USA og Marokko giver det rummet en næsten ferieagtig stemning, selv når sneen ligger på tagvinduerne, siger Sarah. Og stemningen føres med nedenunder og helt ud på badeværelset, hvor parret har piftet et gammelt møbel op ved at male lågerne støvet grøn, montere simple læderstropper som greb og fyldt rummet med planter, kurve i flet og et mønstret tæppe.

Vægge og bjælker er holdt i hvidt, da der er knald på farverne i både kunst og møbler. Den grønne Wegner sofa er opholdsstuens centrum og placeringen midt i rummet i stedet for op ad en væg skaber en luftig indretning.

Miks og match

Det er ikke kun møbelklassikere, der præger stilen i Sarah og Mads’ hjem. Overalt støder man på forskelligartede kunstværker, både malerier, litografier, mindre skulpturer og naturligvis også Mads’ egne blyantstegninger, som er portrætter af forskellige idoler og tegninger af små hverdagsting.

– Jeg har altid selv tegnet, malet og været fascineret af kunstens verden, men det at købe kunst begyndte dog først rigtigt, da jeg flyttede til Aalborg i 2010 og fik mine egne rammer at placere kunsten i. Sarah har ligesom mig altid været glad for at gå på kunstmuseer, og efterhånden er hun vist også blevet smittet af kunstsamlerpassionen, fortæller Mads. Og ligesom den blandede kunst, er der også plads til forskellige stilarter i det hyggelige hjem i Aalborg, men uden at indtrykket bliver for rodet og usammenhængende

– For os er det nemlig vigtigt, at det er et hjem, man kan gå på opdagelse i, og altid finde finesser og skæve sammensætninger, slutter Sarah.

På førstesalen markerer den mørke endevæg de skrå vægge, der giver stuen en hyggelig stemning, samtidig med at farven spiller op til den markante grønne sofa.
På førstesalen markerer den mørke endevæg de skrå vægge, der giver stuen en hyggelig stemning, samtidig med at farven spiller op til den markante grønne sofa.
Det første parret faldt for ved lejligheden var de smukke gamle detaljer som franske døre, stuk og ikke mindst den detaljerede kakkelovn
Det første parret faldt for ved lejligheden var de smukke gamle detaljer som franske døre, stuk og ikke mindst den detaljerede kakkelovn.
Sarah og Mads elsker at kombinere møbler fra forskellige tidsaldre. I spisestuen står et nyere Ikeaord i kork og rundt om gamle stole i teak og valnød designet af Arne Jacobsen. De to hvide pendler er designet af Cecilie Manz.

I karnappen i spisestuen er der blevet plads til et lille hyggeligt hjørne med den klassiske Illum Wikkelsø gyngestol.
I karnappen i spisestuen er der blevet plads til et lille hyggeligt hjørne med den klassiske Illum Wikkelsø gyngestol.
En lille teakkommode fungerer som barskab. Blyantsportrættet af Jørgen Leth, har Mads selv tegnet.
En lille teakkommode fungerer som barskab. Blyantsportrættet af Jørgen Leth, har Mads selv tegnet.
Teak, kork og læder forenes på fineste vis i et hyggeligt læsehjørne på førstesalen.
Teak, kork og læder forenes på fineste vis i et hyggeligt læsehjørne på førstesalen.
Overalt i hjemmet står små vaser, stager og pynt. Jagten foregår både via hyppige ture til alverdens genbrugsbutikker og loppemarkeder i Aalborg og omegn.
Overalt i hjemmet står små vaser, stager og pynt. Jagten foregår både via hyppige ture til alverdens genbrugsbutikker og loppemarkeder i Aalborg og omegn.
Kunsten hænger ikke kun på væggene, men står også på gulvet, så der kan flyttes rundt og skabes nye spændende konstellationer.
Kunsten hænger ikke kun på væggene, men står også på gulvet, så der kan flyttes rundt og skabes nye spændende konstellationer.
Soveværelset er holdt i lyse og afdæmpede nuancer. Billedvæggen er et miks af Mads’ blyantsstreger, kunsttryk og et gammelt gevir. Den lille korkskammel er fra Ikea, sengetæppet er fra Magasin og den store hvide kommode er fra Sarahs barndomshjem.
Soveværelset er holdt i lyse og afdæmpede nuancer. Billedvæggen er et miks af Mads’ blyantsstreger, kunsttryk og et gammelt
gevir. Den lille korkskammel er fra Ikea, sengetæppet er fra Magasin og den store hvide kommode er fra Sarahs barndomshjem.
Sarah og Mads fandt det skønne Wegner-sæt, der indeholdt både sofa og lænestol, på Lauritz og beagav sig selv i gang med en ompolstring.
Sarah og Mads fandt det skønne Wegner-sæt, der indeholdt både sofa og lænestol, på Lauritz og beagav sig selv i gang med en ompolstring.
Parret har dedikeret et helt rum til kontor og hjemmearbejdsplads, og her har de indrettet med et stort korkbord fra Hay.
Parret har dedikeret et helt rum til kontor og hjemmearbejdsplads, og her har de indrettet med et stort korkbord fra Hay.
Det runde bord stod oprindeligt til storskrald foran et hotel i Aalborg.
Det runde bord stod oprindeligt til storskrald foran et hotel i Aalborg. Men det kunne loppeentusiasterne naturligvis ikke lade stå, så de forhørte sig hos personalet, der gav dem lov til at tage det med. Rundt om står forskelligeklassikere som Myren, T-stolen og Munkegårdsstolen.
Da parret overtog lejligheden var badeværelset kedeligt og anonymt, men nu er fronterne blevet malet i en støvet grøn nunance, der er monteret hjemmelavede greb i læder og så har de fyldt rummet med loppefund og planter.