Søren Olsen og Dorte Mikuta sommerhus

Foto: Ida Schmidt Dorte og Søren har ombygget et gammelt sommerhus og skabt en kreativ oase, der ville gøre selv Pippi misundelig.

Dorte og Sørens sommerhus vil gøre selv Pippi Langstrømpe grøn af misundelse

Med udbygningen af et lille sommerhus har Dorte og Søren skabt et hjem, der vil gøre selv Pippi Langstrømpe grøn af misundelse. Kig med indenfor i parrets univers, som er en oase af skaberglæde og iderigdom.

Planen var egentlig bare at købe en grund og bygge et lille fritidshus, som de kunne søge til i weekender og ferier. Det skulle være i ret primitiv stil med et shelter, i afsidesliggende natur og gerne langt væk fra København. Men i søgningen efter en naturgrund, var grunden i Hornbæk den første der poppede op, og så snart de trådte ind på den, gik nye drømme i gang.

– Det var et hus til nedrivning, og grunden var vokset til på en måde, så vi med det samme fornemmede, at der kunne ske så meget kreativt, som passede til vores behov, fortæller Søren. Det er formen på selve grunden, der har været med til at bestemme husets arkitektur. Grunden er meget lang og kileformet, så for at overholde byggereglerne i området, er der bygget højt og smalt. Resultatet er et helt unikt hus med mange kroge, hjørner og små stier, og fra tagterrassen kan man overskue et helt lille kongerige af hittepåsomhed.

Det er bygningsrestriktioner med antal meter til skel, der har været  med til at bestemme husets arkitektur. Huset er kun 2.40 m bredt, og  selve grunden er på det samme  sted 12.40 m, så der er 5 m til skel.  Fra den udvendige trappe kan man  gå direkte op til tagterrassen.

Bæredygtigt byggeri

Huset på grunden blev faktisk ikke revet ned, men er blevet renoveret og ombygget. Søren er tømrer, og med sommerhuset her har han fået mulighed for at bygge på præcis den måde, han mener huse skal bygges på. Nemlig med så få forskellige slags byggematerialer som muligt. Der er brugt træ og træuldsisolering, ler og mursten, som er behageligt at arbejde med, og som giver et godt indeklima. Søren elsker desuden at finde gamle genbrugsmaterialer med en interessant historie, f.eks. er vinduerne fra den gamle russiske ambassade i Hellerup. Efterfølgende har han selv bygget rammer og karme til. Det er ikke et princip for ham kun at bygge i genbrugsmaterialer, men han holder utrolig meget af den kvalitet, man lavede tingene i dengang. Huset er yderligere bæredygtigt, idet han har købt beklædningsbrædderne direkte på et savværk, og alt er skåret i Danmark, så der er ikke lange transportveje.

– Hvorfor være en del af det store forbrugshjul, når du har alle de gode materialer lige ved hånden, siger Søren.

Transportkasserne er  fyldt med ekstra dyner  og sengetøj, så familie og  venner kan overnatte her  i loungehjønet, der ellers  fungerer som hyggekrog  om dagen og et godt sted  at søge tilflugt med en bog.

Friluftsliv og stjernekig

Bygningerne ligger spredt på hele grunden, og derved bliver haven og de mange små siddepladser, udendørs hylder, vaske og borde en integreret del af boligen, og det er netop det, der gør den lidt Pippi-agtig. Og selvom parret allerede er nået langt med sommerhuset, er der masser af byggeplaner, de stadig drømmer om at føre ud i livet.

– Vi ser frem til at kunne sove på taget med kig til åben himmel, fortæller Dorte. Planen er først at beklæde taget med et underlag af brædder, og derefter bygge et shelter på selve taget. Når vi er her, lever vi jo meget af vores liv udendørs, ofte foregår også måltiderne ude både forår, sommer, efterår og sågar vinter, siger Dorte, der elsker at stikke af fra lejligheden i byen og komme op til frisk luft, fugleliv, stjernekig og gode naboer.

– Huset og haven er perfekt til ro og fordybelse, og vi regner da også med at skulle bo her, når vi går på pension, slutter parret.

Køkkenet har masser af charme og  personlighed og er lavet af Søren. Det  består af en gammel købmandsdisk,  parret har slæbt med sig det meste  af livet og så hylder bygget af nogle  rester. På sigt vil de gerne designe  et helt nyt køkken til huset.

Dorte kan godt lide at blande vilde blomster med blomster fra haven i sommerens buketter.

Søren og Dorte har udnyttet  ulemperne ved en smal grund til  noget særligt. På udearealerne har  de mange små bygninger skabt en  masse huller, som de har omdannet til  hyggelige opholdssteder. Her ses en  lille krog ved den tilbygning, som med  tiden skal blive til et orangeri.  Stolene er fra Beau Marché.

Penslerne er klar,  når noget skal dekoreres, og de bruges  især når børnene er  på besøg.

Udekøkkenet er ret spartansk og opstået lidt ved et tilfælde, nu der alligevel var vand lige der. Håndvasken  stammer fra Novo Nordisk, og hylder og bordplade er lavet af det, der lige var ved hånden. Men med  placeringen mod vest er det et yndet sted at tilberede aftensmad, med solen i nakken. Tagterrassen fanger  dagens første og sidste stråler, og har udsyn til solnedgang og til området kaldet Rusland.

På den lille repos ved nedgangen til  haven kan man finde skygge fra den hårde  sol på en varm sommerdag.

Der er en næsten japansk minimalistisk  stemning i det lille soverum under  den skrå tagryg. Sengen er en japansk  futon. Stolen med flet på både sæde  og ryg er et arvestykke fra en nabo.

Dorte studerer teologi og nyder  at rokere rundt mellem de forskellige udendørs læsepladser,  afhængig af vejr og vind.

I bunden af den lange smalle  have bliver der ofte hængt en  hængkøje op i skyggen.

I soveværelset er der også blevet  plads til et lille skrivebord, herfra  kan man gennem den åbne dør  nyde tagterrassen, og den store  have. Væglampen er fra Ikea.

Bænken vender mod øst, og  det er her Søren og Dorte  typisk nyder deres morgenkaffe i fuld sol. Husets gyldne  farve, fra trætjære blandet med  linolie, står i smuk kontrast til de  blåmalede vinduer. Kurven er fra  House Doctor, tæppet er fra Ikea,  og puden er fra Hay

Lyset strømmer ind gennem de små sprossede vinduer i det  store multirum. I denne afdeling var der tidligere flere små  rum, men nu er det et stort køkkenalrum med flere hyggekroge og en effektiv varmekilde i form af minimasseovnen.  Ovnen har Søren selv bygget, den opvarmer hele huset, og  genererer varmt vand til gulvvarmen i badeværelset.

Badeværelset er placeret i den  nederste del af huset, og Søren  har selv lavet alt fra bunden.  Alle vægge udenfor vådzonen  er pudset med yosima lerpuds,  og væggene er isoleret med  træfiber. Det smukke gulv er  glittet beton. Skamlen er fra  Rabens Saloner og pendlen  er fra Hill Street.

16.jpg

Tip

Hæng florlette gardiner på en gren som afskærmning for åbne hylder med opbevaring.

Vaskemøblet er bygget af materialer fra Sørens gamle skib. Det stribede håndklæde er fra Tine K Home. Spejlet er et loppefund og armaturet er fra Toni.

Skrivebordet er lavet ud fra et gammelt shakerprincip, og Søren har selv bygget det af genbrugsmaterialer. Benene slås nemt ind og ud, og hænger på væggen, når det ikke er i brug. Fra skrivehjørnet er der kig gennem døren til tagterrassen og den huleagtige have. Stolen er et genbrugsfund.

Hvem og hvor?

Hvem: Søren Olsen, tømrer, 49 år, Dorte Mikuta, læser teologi, 53 år, og store delebørn, som kommer i weekenden.

Hvad: Fritidshus med flere tilbygninger på i alt 120 kvm.

Hvor: Hornbæk.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sommerhus og Boligindretning