Må jeg påtale min venindes overvægt?

En læser er bekymret for sin venindes vægt og helbred. Kan hun tillade sig at påtale det? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg er bekymret for min dejlige veninde, som jeg har kendt i snart en menneskealder. 

Vi er begge i midten af 60’erne og har indtil nu været forskånet for diverse sygdomme og skavanker. Det er ved at ændre sig, sikkert fordi vi er ved at blive ældre. 

Jeg håndterer det selv ved at leve nogenlunde sundt, dyrke sport og holde øje med min vægt. Det samme kan jeg ikke sige om min veninde. Hun har taget rigtig meget på i løbet af de seneste år, og hun tager fortsat på. At hun gør det skyldes tydeligvis, at hun spiser godt, men aldrig dyrker motion. 

Jeg har flere gange foreslået hende, at vi burde gå ture ud i det grønne sammen, eller at hun kunne tage med mig til træning, men det er blevet afvist.

Jeg har så valgt at lade det fare, men nu er vi der, hvor hendes høje vægt går ud over hendes helbred. Hun skranter, efter min mening fordi hun bevæger sig for lidt. Lige nu driller hoften, i vinters hendes knæ. 

Hun går til lægen og spiser smertestillende, men motion og genoptræning passer hun ikke. Hun beklager sig efterhånden meget og bruger også det dårlige helbred som undskyldning for at aflyse ting og siger, at hun ingenting kan. 

Jeg er ved at være træt af at høre på hende og har lyst til at sige til hende, at løsningen ligger ligefor; hun skal simpelthen lukke munden og lette bagdelen, men kan jeg tillade mig det? 

Vores venskab har mere end 40 år på bagen, så det vil jeg ikke miste, men jeg vil jo heller ikke miste hende. Sigrid

 Vibeke Dorph råder læseren til at sætte foden ned, når veninden jamrer sig over alt det hun ikke kan

Jeg giver kun andre mennesker gode råd, når de beder mig om det. Spørger en ven mig derfor, om jeg synes, at han eller hun er blevet for tyk, så svarer jeg ærligt, for det har de bedt mig om. 

Ellers forsøger jeg med større eller mindre held at undgå at blande mig i andre menneskers liv, for jeg bryder mig ikke om, at de u-inviteret blander sig i mit. De fleste kender da også udmærket til egne fejl og mangler, men enten magter de ikke at gøre noget ved det, eller også gider de ikke. 

Hvad der gælder for din gode veninde, ved jeg jo ikke, men mon ikke, hun udmærket er sig bevidst om sin overvægt og ved, at det ville hjælpe, hvis hun bevægede sig mere? 

Så nej, jeg synes ikke, du behøver at påtale hendes overvægt. I er nu engang også veninder, og jeg frygter, at det kan slå skår i jeres venskab, hvis uskikken med at opdrage på hinanden får plads. 

Derimod synes jeg godt, du kan tillade dig at sætte foden ned, når hun jamrer sig over alt det, hun ikke kan eller orker på grund af sit helbred. 

For det er jo irriterende at skulle høre på, når nu løsningen er så nogenlunde ligefor, og du ovenikøbet har tilbudt hende, at I kan træne sammen. Derfor, når hun beklager sig næste gang, så send hende et kærligt smil og sig så, at hun jo godt ved, hvad der skal til for, at hun får det bedre med sin krop, og at du gerne hjælpe hende med det. 

Ad den vej slipper du nok med tiden for at skulle høre på hendes beklagelser og får samtidig også gjort hende opmærksom på, at hendes kropslige knirken og knagen kan formindskes, hvis blot hun finder en smule overskud frem til at få gjort noget ved det.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.