Montage af ung Zac Efron ved lysreklame og som bokser med løftet mesterskabsbælte.

Fra Disney Channel-charmetrold til hård 80'er wrestler: Her er de 10 allerbedste film med Zac Efron

Zac Efron sang sig ind i vores hjerter, da han i spillede den bløde, basketglade fyr i "High School Musical"-filmene. I dag har han både medvirket i mere fjollede og mere seriøse film.

alt.dk logo

Han kan synge, han kan danse, og han kan spille basketball, som var det bare pokker.

Men det er ikke kun de musikalske og fjollede verdener, som han kan opleves i.

Senest har den anmelderroste "The Iron Claw" særligt gjort indtryk på os, hvor Zac Efron leverer en topklasse performance og excellerer den emotionelle balance med den ellers hårde og veltrænede wrestler, han spiller.

1. The Iron Claw (2023)

Par sidder ansigt til ansigt på et hvidt hegn i en grøn park ved solnedgang

I et episk sportsdrama udfoldes en sand historie om Von Erich-familien, der gennem 80'erne og 90'erne var et af wrestlingverdens mest ikoniske dynastier.

Zac Efron portrætterer familiens næstældste søn, Kevin, med stor finesse. Ligesom sine brødre arbejder han hårdt for at leve op til sin fars tårnhøje ambitioner. 

Det er ekstremt vigtigt for brødrene at holde sammen. For oveni de hårde pres, ligger der en såkaldt familieforbandelse og truer.

2. High School Musical (2006-2008)

Amen, vi må altså indrømme, at Zac Efrons rolle i "High School Musical"-filmene ikke er lige at glemme.

Historien om den charmerende Troy Bolton (Zac Efron), der står ved skillevej mellem basketballsporten og sangkarrieren, blev kæmpe stor i 00'erne, og er siden hen blevet en form for kultklassiker.

I filmene spiller han blandt andet overfor Vanessa Hudgens, der er den nye pige på gymnasiet, Gabriella Montez, der ligesom Troy trodser sine bedste venner og deres forventninger og melder sig til skolemusicalen.

Vi skruer højt op for "Start of Something New" og "Breaking Free", når der er behov for et lille nostalgitrip. Også selvom det faktisk ikke er Zac Efron, der synger i den første film, men Drew Seeley.

3. The Greatest Showman (2017)

I "The Greatest Showman" vender en syngende Zac Efron tilbage. Men denne gang i en svingende og akrobatisk version.

Den rige, unge Phillip Carlyle (Zac Efron) bliver rekrutteret til at opstarte et banebrydende cirkushold med P.T. Barnum (Hugh Jackman) i spidsen.

Revet væk fra sine trygge omgivelser introduceres Phillip til den smukke luftakrobat Anne Wheeler (Zendaya) og en mere frigjort verden.

4. 17 Again (2009)

I "17 Again" spiller Zac Efron en 37-årig mand, der er fanget i sin 17-åriges krop.

For Mike O'Donnell (Matthew Perry) er livet ikke, som det burde være. Med en skilsmisse på nakken, to børn, der ikke taler til ham, og en ny arbejdsløs tilværelse, føler han, at han peakede i gymnasiet.

Miraklet sker. Han vågner op som kun 17 år. Med en chance for at starte forfra vender han tilbage til sin skole under dæknavnet Mark Gold (Zac Efron).

Men hvordan kommer det til at gå, når hans teenagebørn skal være hans klassekammerater?

5. Hairspray (2007)

En lidt mere gakket musical kommer her.

Zac Efron danser sig ind i vores hjerter som stjernen af det ultrapopulære danseshow, The Corny Collins Show. Link Larkin (Zac Efron) er en halvarrogant danser, der har styr på karrieren og kæresten, der også medvirker i showet.

Men en dag rusker amatørdanseren Tracy Turnblad (Nikki Blonsky) op i showets miljø og dets diskriminerende tendenser, der skaber spændinger blandt danserne.

Blandt de ellers seriøse temaer er der spas, farver, musik, og et univers, der er værd at hoppe ind i. Og ikke mindst for at opleve Tracys dansende sprudlende mor, spillet af John Travolta.

6. The Lucky One (2012)

Zac Efron bevæger sig for første gang væk fra sine happy go lucky-ungdomsroller i dette romantiske drama som en mystisk og blød heartthrop.

Et billede af en fremmed kvinde, som soldaten Logan Thibault (Zac Efron) finder i krig i Irak, viser sig at være hans lykkebringer.

Da han efter flere års udsendelse vender tilbage til USA, beslutter han sig for at opsøge den kvinde, som han føler, har reddet hans liv.

7. The Paperboy (2012)

Tag med til Florida anno 1969, når en ung journalist, Ward Jansen (Matthew McConaughey), vender tilbage til sin hjemby for at undersøge en drabssag nærmere.

En psykopatisk alligatorjæger ligner at stå til ansvar for drabet på den lokale, men korrupte sherif. Og Ward vil bevise, at han er uskyldig.

Med sig har han sin yngre bror, Jack Jansen (Zac Efron), der midlertidigt har lagt sit avisomdelerjob til side til fordel for at køre Ward rundt i sin søgen efter dybe hemmeligheder.

8. Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile (2019)

Filmen med den ekstremt lange titel har et helt særligt perspektiv i forhold til, at den handler om en seriemorder.

"Extremely Wicked Shockingly Evil and Vile" er et biografisk krimidrama, der er baseret på en erindringsbog skrevet af Ted Bundys kæreste, Liz Kendall.

Liz Kendall (Lily Collins) og Ted Bundy (Zac Efron) lever fredeligt i et familieidyl. Men under den perfekte facade ulmer en ond hemmelighed. For flere og flere unge kvinder forsvinder eller bliver fundet brutalt myrdet, og hullerne i Teds alibi vokser.

Men det er ikke lige til at omstille glansbilledet af en perfekte kæreste og far til et brutalt monster.

9. Bad Neighbors (2014)

Forstil dig, at du lige har fået en lille baby og netop er flyttet ind i dit drømmehus. Men spoleres freden af en flok mandlige collegestuderende, der flytter ind i nabohuset.

I starten trækker Mac (Seth Rogen) og Kelly (Rose Byrne) i mæglertrøjerne og spiller de cool naboer. Men kontrasten mellem husstandene igangsætter en uundgåelig nabokrig af sabotage og grænseoverskridende pranks.

Zac Efron spiller kongen af det gale frat house, Teddy Sanders, der i sin stædighed vil gøre alt for, at deres årgang går i historiebøgerne.

10. Dirty Grandpa (2016)

Zac Efron spiller over for Robert Di Niro i en storslået og upassende komediefilm.

Efter Jason Kelly (Zac Efron) har mistet sin bedstemor, skal han køre sin sørgende bedstefar til Florida. Jasons vigtigste uge i hans liv banker på døren, for han skal nemlig snart giftes. Så den spontane roadtrip står ikke højest på listen.

Men det viser sig, at Jasons bedstefar, Dick Kelly (Robert Di Niro), ikke er lagt ned af sorg og ulykke. Han har nemlig besluttet sig for at leve fuldt ud igen – med spiritus, damer og ludomani. Hvilket er et sandt mareridt for den kontrollerede Jason.

Om Zachary David Alexander Efron

  • Amerikansk skuespiller
  • 38 år