Er du løve, bjørn eller delfin? Kend dit søvnmønster - og bliv sundere

Mennesker, planter og dyr - vi har alle vores egen kronotype, en delvis medfødt egenskab, der bestemmer, hvornår vi er mest energiske, søvnige og produktive. 

Fordelen ved at kende sin individuelle kronotype er, at man kan vælge det perfekte tidspunkt for forskellige aktiviteter - og dermed arbejde i harmoni med sin krops naturlige forudsætninger. 

LÆS OGSÅ

77-årige Birgitta: "Min læge siger, at jeg aldrig må holde op med at træne”

Sved, grin og glæde er fællesnævnere for en gruppe seniorer, der mødes flere gange om ugen for at træne og oplever, at hverdagens fysiske gøremål, som at passe hus og have, er blevet lettere. ”Min læge siger, at jeg aldrig må holde op med at træne!”, lyder det fra Birgitta, 77.

At trodse sin kronotype kan  gøre os syge. Undersøgelser viser, at mennesker, der trodser deres naturlige rytme, har en højere risiko for at blive ramt af depression end dem, hvis søvnvaner og kronotype stemmer overens. 

Visse kronotyper synes også at være mere tilbøjelige til at blive syge, hvilket kan være godt at vide, så man kan træffe forebyggende foranstaltninger. I videnskabelig forskning skelnes der mellem fem forskellige kronotyper. 

Personer med en tidlig kronotype  er mest friske om morgenen, mens personer med en sen kronotype er mest friske om aftenen. Lidt over 15 procent af befolkningen tilhører en af disse to grupper. Derudover er der dem, der er ekstreme morgen- eller aftenmennesker. 

Og så er der også en gruppe, der ligger et sted midt på skalaen.

Fem kronotyper  

"Forenklet skelner vi mellem fem kronotyper: morgentype, mellemtype og aften-type. Under morgenog aftentyperne findes der også kategorierne moderat morgen- eller aften-kronotype og tydelig morgen- eller aften-kronotype," siger Jonathan Cedernaes, forsker ved Institut for medicinske og  videnskaber ved Uppsala Universitet.

Hvilken kronotype man er, kan dog ændre sig i løbet af livet. 

"Som teenager er man oftere et aftenmenneske og sover gerne længere om morgenen, mens mennesker med årene har en tendens til at blive mere og mere morgenmennesker," forklarer Jonathan Cedernaes. At mennesker har forskellige kronotyper kan have været en fordel, da vi levede som jægere og samlere. 

Ved at skiftes til at sove var der altid nogen, der var vågen og holdt vagt. I dag kan de forskellige kronotyper snarere give problemer. Vi forventes at stå tidligt op om morgenen for at gå på arbejde, og det anses for en dyd at være morgenfrisk. 

Samtidig er der nogle studier, som tyder på at aftenmennesker faktisk er mere kreative og intelligente. Ofte får de deres bedste ideer sent på dagen eller om aftenen. 

Alligevel bliver aften-kronotyperne ofte lidt stedmoderligt behandlet. 

LÆS OGSÅ

Kan og skal åreknuder behandles? Her er ekspertens bedste råd

Det er tid til shorts og kjoler, og mange er ekstra opmærksomme på åreknuder og karsprængninger på benene. Kan – og skal – de behandles? Kirurg Ivan Letterfors har 35 års erfaring med behandling af åreknuder og besvarer her de 15 mest almindelige spørgsmål om emnet.

"Unge, som har svært ved at komme op om morgenen, bliver kaldt sløve og dovne, hvilket er helt forkert. Faktum er, at de er biologisk tilpasset til at vågne senere," konstaterer Jonathan Cedernaes.  

Social jetlag 

Får man den søvn, man har brug for, har man det også bedre mentalt og undgår det, Jonathan Cedernaes kalder social jetlag. 

Det opstår, når man sover på forskellige tidspunkter i løbet af ugen og i weekenden, f.eks. når man prøver at indhente ugens søvnmangel i weekenden. 

At vende døgnet på hovedet i weekenden fører til øget træthed og søvnmangel i starten af ugen, især om mandagen. Men social jetlag har også en mere alvorlig bivirkning: Forskning viser, at aftenmennesker oftere rammes af åreforkalkning og diabetes, hvilket til dels hænger sammen med, at social jetlag påvirker hormoner og stofskiftet negativt.

I flere lande, bl.a. USA, foreslår man nu såkaldt ”chronoworking”, som er arbejdstider,  hvor man tager mere hensyn til de ansattes døgnrytme og indfører flekstid, hvor de ansatte kan arbejde på de tidspunkter, hvor de er mest produktive. 

Jonathan Cedernaes går også ind for en senere start på skoledagen: "Jeg tror, at der er meget at vinde ved at tage mere hensyn til menneskers forskellige døgnrytmer. Under corona, hvor mange arbejdede hjemmefra, var der mindre social jetlag, sandsynligvis fordi man kunne bruge den tid, man ellers brugte på at pendle til arbejdet, på motion i stedet - og  det fremmer søvn og sundhed," siger han. 

LÆS OGSÅ

Niels voksede op med vold og mobning: "Løb har reddet mit liv"

Niels Mose vejede 130 kilo, da han som 16-årig flyttede hjemmefra og kom i lære som bager. Her fik han en kammerat, som dyrkede sport – og hev den tykke dreng med. Det blev Niels' vendepunkt og vejen til et bedre liv med fællesskab og sunde vaner.

Jonathan fortæller, at de fem forskellige kronotyper blandt andet fastlægges ved hjælp af et spørgeskema. "Man skal svare på spørgsmål som, hvornår man er mest aktiv og helst går i seng og står op, hvis man ikke skal arbejde dagen efter. Ud fra det kan man få en indikation af, om man er en aftenmenneske, morgenmenneske eller noget midt imellem."

Men hvad gør man, hvis  man er en udpræget aftenmenneske, der arbejder tidligt om morgenen - kan man ændre sin kronotype? 

"Ja, delvist," siger Jonathan Cedernaes. "Hvis man regelmæssigt udsætter sig for dagslys eller andet kraftigt lys tidligt om morgenen, kan man falde i søvn tidligere. Man kan for eksempel træne udendørs tidligt om morgenen – fysisk træning hjælper til at fremme en dybere og mere kvalitativ søvn. 

Hvis man i stedet ønsker at falde i søvn senere, skal man  udsætte sig for lys om aftenen, men ikke for tæt på sengetid."

Det synes dog at være svært at opretholde den nye døgnrytme i længden: "Det er let at falde tilbage i sine genetisk styrede søvnvaner," siger Jonathan Cedernaes.