Kvinde går på strand i skjorte og shorts

Kan og skal åreknuder behandles? Her er ekspertens bedste råd

Det er tid til shorts og kjoler, og mange er ekstra opmærksomme på åreknuder og karsprængninger på benene. Kan – og skal – de behandles? Kirurg Ivan Letterfors har 35 års erfaring med behandling af åreknuder og besvarer her de 15 mest almindelige spørgsmål om emnet.

hjemmet logo farve

Åreknuder eller karsprængninger på benene forekommer hos 25-35 procent af den danske befolkning, hyppigst hos kvinder. 

For nogle er det først og fremmest et kosmetisk problem, men mange har også store medicinske problemer, især med åreknuder. 

Men hvad kan man gøre ved åreknuder og karsprængninger på benene?

1: Der er en vis forvirring omkring begreberne åreknuder og karsprængninger. Hvad er forskellen?

Åreknuder, eller varicer som de også kaldes, opstår når blodcirkulationen i benenes vener forringes. Den mest almindelige årsag er såkaldt venøs insufficiens, som skyldes, at klapperne i venerne, som skal lukke tæt, når blodet pumpes tilbage op til hjertet, ikke fungerer som de skal. 

En del af blodet bliver derfor stående i blodkarrene i benene, hvilket øger trykket mod karvæggene. Det kan medføre udbulinger og skader på karrene, hvilket yderligere forværrer cirkulationen. Åreknuder kan se ud som snoede lilla eller blå kar på benene.

Karsprængninger består af bristede blodkar i huden og kan se ud som tynde trådlignende blå eller lilla blodkar, og hvis de er udbredte, kan de ligne et spindelvæv. Karsprængninger er som regel harmløse og giver sjældent fysiske gener, men kan opleves som skæmmende.

2: Hvorfor får man åreknuder og karsprængninger?

Arvelighed, alder og overvægt er de vigtigste risikofaktorer. Jo ældre man er, jo større er risikoen for karforandringer, da blodcirkulationen forringes med alderen.

Men også livsstilen spiller en stor rolle. Med sunde spisevaner og ved at undgå stillesiddende arbejde i længere perioder kan man mindske risikoen for åreknuder.

3: Hvorfor rammes kvinder oftere end mænd af åreknuder?

En vigtig forklaring er hormonel. I forbindelse med graviditet øges risikoen for at udvikle åreknuder og/eller karsprængninger, dels på grund af hormonelle forandringer, der gør blodkarrene mindre elastiske, dels på grund af trykforøgelsen i maven i det lille bækken. For de fleste kvinder forsvinder generne dog efter graviditeten.

I overgangsalderen falder østrogenniveauet i kroppen, hvilket øger risikoen for åreknuder, da blodkarrene mister en del af deres elasticitet, samtidig med at blodcirkulationen forringes. Åreknuder og karsprængninger er dog også almindelige hos mænd, men da oftest i en lidt højere alder.

Åreknuder på en kvindes lår.

4: Hvornår skal jeg søge hjælp til mine åreknuder eller karsprængninger?

Hvis det drejer sig om overfladiske karsprængninger lige under huden, kan de opleves som skæmmende, men de medfører sjældent nogen medicinsk risiko. Hvis man alligevel oplever dem som et problem, der påvirker livskvaliteten, er der meget, man kan gøre på egen hånd, f.eks. ved hjælp af salver og håndkøbspræparater.

Men først og fremmest bør man få en specialist til at vurdere åreknuderne/karsprængningerne for at udelukke andre underliggende årsager eller vurdere, om problemet skal behandles på anden måde.

Har man problemer med dybere liggende åreknuder, der gør, at benene føles tunge og hævede, gør ondt eller klør, er det særlig vigtigt at søge læge for at få en korrekt diagnose. 

Hvis det drejer sig om venøs insufficiens, som er den mest almindelige årsag til åreknuder, er der risiko for, at blodcirkulationen i benene fortsat forværres. Det kan efterhånden føre til bensår, som er svære at behandle — noget, der både er smertefuldt og meget plejekrævende.

5: Hvordan foregår en undersøgelse?

I dag kan vi ved hjælp af moderne ultralydsdiagnostik hurtigt og enkelt se, hvordan blodgennemstrømningen i benene fungerer, og stille en korrekt diagnose. Dermed kan man få den rette behandling, uanset om det drejer sig om overfladiske eller dybere åreknuder.

6: Hvordan foregår en behandling af åreknuder?

Det afhænger af, hvor alvorlige symptomerne er, og hvor stor risikoen vurderes at være for, at der opstår alvorligere komplikationer på grund af den forringede blodcirkulation. Hvis der er tale om milde til moderate symptomer og kun mindre nedsat cirkulation, kan kompressionsstrømper være en udmærket løsning. De giver støtte og kan mindske hævelse og smerter ved at lette cirkulationen. Tidligere så kompressionsstrømper ret kedelige ud, men i dag findes der et bredt udvalg af komfortable og velfungerende kompressions-/støttestrømper. 

En ulempe er dog, at strømperne kan blive meget varme og derfor lidt ubehagelige om sommeren.

Et godt alternativ til støttestrømper kan være receptfri medicin med hestekastanje. Hestekastanje har i undersøgelser vist sig at virke lige så godt som kompressionsstrømper ved gener fra dybere liggende åreknuder ved at styrke blodcirkulationen i benene. 

Man skal dog regne med, at det kan tage en til to måneder, før behandling med hestekastanje får fuld effekt.

7: Hvornår kan et kirurgisk indgreb være aktuelt?

Hvis åreknuder giver så store gener, at livskvaliteten påvirkes, bør kirurgiske indgreb overvejes. I dag findes der flere enkle og skånsomme behandlingsmuligheder, der giver meget gode resultater med hurtig heling og minimal ardannelse.

Det mest almindelige er at gå ind i det beskadigede blodkar ved hjælp af et kateter, der opvarmes med laser eller radiofrekvensteknik for at stoppe og omdirigere blodgennemstrømningen. I komplicerede tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne en del af venen, men det sker sjældnere i dag.

Ved behandling af åreknuder i de lidt tyndere og mere overfladiske vener kan man anvende skleroterapi, dvs. en injektionsbehandling, hvor man sprøjter en slags skum ind, som får åreknuderne til at krympe og forsvinde.

8: Hvordan er rehabiliteringen efter en åreknudeoperation?

Indgrebet udføres ambulant, og du får en støttebandage, som skal sidde på i en til to uger, hvorefter du kan leve som normalt. Arrene bliver minimale, og generne forsvinder som regel helt.

Det er dog vigtigt, at man efter indgrebet – og egentlig altid – undgår at sidde stille i længere tid. Ved at bevæge sig og bruge musklerne i benene hjælper man med at holde blodcirkulationen i benene i gang. 

Så det er en god vane at rejse sig op indimellem og spænde benmusklerne for at få cirkulationen i gang.

9: Hvordan kan man behandle karsprængninger eller mere overfladiske åreknuder?

I første omgang anbefaler jeg normalt patienterne at prøve en af de salver, som har en sammentrækkende og lindrende virkning og hæmmer blodets koagulation – men også bidrager til at blege misfarvede overfladiske blodkar.

Også i tilfælde af mere overfladiske åreknuder og karsprængninger er kompressionsstrømper et godt alternativ for at aflaste og stimulere cirkulationen.

10: Hvornår kan det være aktuelt med kirurgiske indgreb ved karsprængninger?

I sidste ende handler det jo om, hvor generende patienten oplever karsprængningerne. For nogle er det virkelig smertefuldt at skulle vise deres ben med åreknuder eller karsprængninger — og selv om det oftest er en medicinsk ufarlig tilstand, må hver enkelt selv afgøre, om man ønsker at behandle karforandringer. Og i dag er det en enkel og sikker procedure. 

Man kan dog ikke regne med, at det er noget, der prioriteres inden for det offentlige sundhedsvæsen.

11: Hvilket råd vil du give til alle, der her om sommeren synes, det er særligt generende at se åreknuder eller karsprængninger lyse lilla eller blå på vinterhvide ben?

Der er mange, der søger hjælp på åreknudeklinikker netop på denne tid af året, og jeg plejer at anbefale, at man i hvert fald giver solen en chance, før man beslutter sig for at få foretaget en operation. 

Lidt hen på sommeren, når benene er blevet lidt brunere, ses karsprængningerne normalt ikke nær så tydeligt – og så er det måske ikke nødvendigt med en operation.

12: Hvis jeg alligevel vil gøre noget ved de skæmmende åreknuder – hvilke muligheder er der så?

Der findes i dag flere gode metoder til behandling af overfladiske åreknuder og karsprængninger. Hvis det drejer sig om mindre områder, er det almindeligt at behandle med en specielt udviklet og tilpasset laser, der får de overfladiske vener til at krympe og bleges. Det er dog vigtigt at henvende sig til en kompetent klinik med moderne udstyr, der er udformet til at beskytte huden. 

Ellers er der risiko for, at man i stedet får hvide pletter, hvis pigmentet i huden beskadiges. Man kan også behandle med skleroterapi, hvor man indfører et skum i blodkarret, som får karret til at trække sig sammen og krympe.

Begge disse typer behandling giver meget gode resultater.

13: Hvad kan jeg så gøre for at mindske risikoen for at få åreknuder eller karsprængninger?

Det vigtigste er at forsøge at leve et sundt og aktivt liv. Hvis man har et stillesiddende arbejde, er det vigtigt at rejse sig op og bevæge benene med jævne mellemrum og aktivere musklerne i lægge og lår. Så hjælper muskelpumpen med at få blodcirkulationen i gang og dermed mindskes risikoen for, at blodet bliver stående i venerne i benene.

Det gælder ikke kun, når man er lidt ældre, men også for kvinder under og efter graviditeten, hvor risikoen for at udvikle åreknuder og karsprængninger er forhøjet. 

Er man overvægtig, er det også en fordel at tabe sig — det mindsker risikoen for åreknuder.

14: Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis man har problemer med åreknuder, der påvirker en i dagligdagen, skal man absolut søge hjælp. Mit råd er, at man først søger hjælp hos egen læge for at få en vurdering og se, om der er mulighed for at få behandling den vej. Hvis det ikke er muligt, eller hvis ventetiden er for lang, findes der mange specialiserede private klinikker, der er eksperter i behandling af åreknuder og karsprængninger, og det drejer sig oftest om hurtige og ukomplicerede indgreb.

15: Hvis jeg ønsker at få mine åreknuder behandlet privat – hvad skal jeg tænke på, og hvad kan det koste?

Først og fremmest skal man overveje, hvor vigtigt det er for én at få problemet løst. Nogle gange kan karsprængninger eller overfladiske åreknuder opleves som værst, når de lige er dukket op.

Hvis man vælger at få behandling på en privat klinik, synes jeg, man skal være omhyggelig med at finde en klinik, der har den rette kompetence, moderne udstyr og gode anmeldelser. Behandlingerne kan koste alt fra et par tusinde kroner og opefter, afhængigt af omfang og kompleksitet.

4 tips til forebyggelse af åreknuder

1. Regelmæssig motion hjælper med at forbedre cirkulationen i benene og mindske trykket i venerne – dermed mindskes også risikoen for, at der dannes åreknuder og karsprængninger. Motion mindsker også risikoen for overvægt, som er en anden risikofaktor for åreknuder.

2. Forsøg at spise en varieret kost med masser af grøntsager, frugt og fuldkorn. Dermed kan man mindske risikoen for inflammation, som blandt andet kan føre til, at blodkarrenes elasticitet forringes.

3. Massér mere! Massage kan bidrage til at forbedre cirkulationen. Gør det til en vane at massere benene, hvis de føles tunge og trætte.

4. Tag en pause – og hvil med benene i højt! Tag gerne korte pauser, hvis du sidder meget stille. Bevæg benene, og spænd musklerne lidt indimellem. Og hvis du skal hvile, så lad gerne benene hvile højt, så cirkulationen forbedres.