Nem tapas: 3 fristende antipasti-opskifter
Begynd middagen med disse tre italienske appetitvækkere.
Ingredienser
Carpaccio med fennikelcrudité
1 fennikel lidt citronsaft
1 tsk olivenolie
salt, peber
100 g fintskåret kalvemørbrad
Aubergineruller med ricotta
4 tynde skiver aubergine, skåret på langs
olivenolie til pensling
salt, peber
100 g ricotta
3 strimlede semidried tomater
1 fed knust hvidløg
8 blade basilikum
Crostini med avokado
4 skiver grovbaguette
1 fed hvidløg
1 avokado i tynde både
4 cherrytomater i halve
rucola eller basilikum
4 minimozzarella
Carpaccio med fennikelcrudité
Sådan gør du: Snit fenniklen papirtyndt − brug evt. et mandolinjern.
Vend og smag fenniklen til med lidt citronsaft, olivenolie samt salt og peber, og anret den på toppen af kødet.
Aubergineruller med ricotta
Sådan gør du: Pensl aubergineskiverne med olie, grill dem et par min. på hver side, og drys salt og peber på. Rør og smag ricottaen til med soltørrede tomater, hvidløg, halvdelen af basilikummen samt peber. Fordel fyldet på aubergineskiverne, rul dem sammen, fæst dem med et træspid, og pynt med basilikum.
Crostini med avokado
Sådan gør du: Rist brødskiverne, gnid dem med overskåret hvidløg, fordel fyldet på brødene, og krydr med salt og peber.