Opskrift på bagt hellefisk
SPONSORERET indhold

Bagt hellefisk

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Nem middag med fisk – og helt uden ben. Den serveres på grov mos af ærter sammen med bagte cherrytomater og ris.

Af: Vibeke Lehn og Gitte Heidi Rasmussen Foto: Andreas Wiking
03. sep. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
Bagt hellefisk til 4 personer | Total: 30 min

Ingredienser

500 g dadel- eller cherrytomater på grene
4 stk. helleflynder- eller rødspættefilet a 150 g
salt, grov peber
reven skal og saft af 1 ubehandlet citron eller lime.
500 g friske eller frosne ærter
1 fed hvidløg
1 spsk smør
lidt friske mynte- eller basilikumblade
400 g kogte ris.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    450 Kcal
  • Fedt:
    20 %
  • Protein:
    38 %
  • Kulhydrat:
    42 %

Sådan laver du ovnbagt hellefisk

1. Læg tomaterne i en stor bradepande beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader ca. 5 minutter.

2. Drys fiskestykker med salt, grov peber og citrusstrimler, læg dem ved tomaterne og dryp lidt af citrussaften over.

3. Bag fisk og tomater videre i ovnen ved 200 grader, 10-12 minutter til fisken føles fast ved et let tryk.

4. Kom ærterne i kogende, let saltet vand og kog dem 5 minutter , afdryp og tip dem over i en food processor, tilsæt hvidløg, smør samt lidt citrussaft og blend, så ærtemosen er grov – brug pulsknappen. Smag til med salt, peber og kryddergrønt.

5. Servér fisk og tomater med væde fra bradepanden på ærtemosen med ris.