-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
-
Er der en engel, der vil fortælle dig noget? Lær at tolke engletal her
-
Guide: 10 ting, du skal vide om krystaller
-
Tarotkort for begyndere – 3 enkle spredninger, du kan prøve
-
Hvad repræsenterer de 12 astrologiske huse? Bliv klogere her
-
Guide: Sådan læser du din aura
-
Ekspert: ”Flere og flere af os ønsker at tro på mere end det, der kan bevises”
-
Farvepsykolog: ”Alle er født med personlige farver, det er ligesom med stjernetegn”
Skøn currygryde: Sådan laver du lækker simremad med gris og ris
Denne krydrede currygryde er fantastisk på kolde efterårsdage. Lad gryden stå og simre i en time, så bliver kødet dejlig mørt og smagfuldt.
6 personer
Ingredienser
- 750 g afpudset nakkefilet af gris, skåret i tern
- 3 spsk. hvedemel
- salt og peber
- 2 løg
- 2 spsk. olie til bruning af kødet
- 2 spsk. gul currypaste eller alm. karry
- 2 dl vand
- 1 ds. kokosmælk (eller brug 2 dl piskefløde og 2 dl bouillon)
- 2-3 spsk. fishsauce eller sojasauce
- 2 spsk. lime- eller citronsaft
- 2 tsk. sukker
- 2 spsk. friskreven ingefær
- 2 fed hakket hvidløg
- 1-2 tsk. sambal oelec (kan udelades)
Desuden:
- 500 g broccoli eller broccolini
- 2 æbler
- 1 spsk. olie
- 1 spsk. friskreven ingefær
Tilbehør:
- løse ris f.eks. jasminris
Sådan gør du:
- Vend kødet i hvedemel, salt og peber. Brun kødet ad nogle omgange i olie i en stegegryde, tag al kødet op af gryden. Hak løgene.
- Svits løg og currypaste i gryden. Tilsæt vand, kokosmælk (eller fløde og bouillon), fishsauce, limesaft, sukker, ingefær, hvidløg og sambal oelek. Kog op, og kom kødet i gryden.
- Kog retten op igen, og lad den simre under låg ca. 1 time, til kødet er helt mørt. Rør i gryden undervejs.
- Del broccolien i buketter. Skær æblerne i kvarte både. Fjern kernehuse, stilke og blomster. Skær de kvarte æbler i tynde æblebåde.
- Lynsteg broccoli og æbler på en pande i olie. Tilsæt ingefær. Kom broccoli-æbleblandingen over, eller server det til gryderetten.