Andebryst med five spice
SPONSORERET indhold

Five spice andebryst

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv opskriften på denne nemme kinesiske ret med andebryst krydret med five spice. Andebrystet er lagt på en bund af nudler og er toppet med sprøde grøntsager. Perfekt hvis aftensmaden skal være nem og lækker!

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Tia Borgsmidt
17. feb. 2020 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

2 andebryst
3 spsk. majsstivelse
2 tsk. kinesisk five spice blandingskrydderi, se tip nederst, eller brug garam masala eller karry
1 dl olie
4 forårsløg
2 fed finthakkede hvidløg
1 spsk. friskrevet ingefær
2 spsk. tomatketchup
2 spsk. sød chilisauce
3 spsk. risvinseddike eller æblecidereddike
1 tsk. sambal oelek
½ dl vand
200 g edamamebønner

Pynt:

cashewnødder og limebåde

Tilbehør:

kogte ægnudler
lynstegte strimler af rød peberfrugt
sød chilisauce og sojasauce


Sådan gør du:

  1. Fjern skindet fra andebrystfileterne, og kassér det. Skær kødet i 1 cm skiver. Kom andekødet i en skål, og drys majsstivelsen og five spice over. Vend det godt rundt.
  2. Varm olien op i en wok, og steg kødet heri, til det er gyldent. Tag det op med en hulske, og lad det dryppe af på køkkenrulle.
  3. Hæld olien væk undtagen 1 spsk. Snit forårsløgene, gem den grønne del til pynt. Lynsteg den hvide del af forårsløgene, hvidløg og ingefær i 1 min.
  4. Bland tomatketchup, sød chilisauce, risvinseddike, sambal oelek og vand, og kom det i grøntsagerne. Kog det op. Kom kødet i, og kog det op.
  5. Lad retten simre 10 min. under låg. Kog edamamebønnerne i letsaltet vand i 2-3 min., og afdryp dem i en si.
  6. Server andekødet med edamamebønnerne, og det foreslåede tilbehør. Pynt med cashewnødder, limebåde og den grønne løgtop.

Anbefalet til dig