Gærkrans til advent
SPONSORERET indhold

Gærkrans til advent

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækker krans, du kan bage til advent. Forkæl venner og familie med en lækker hjemmebagt krans - lige til adventshyggen eller en mørk december-eftermiddag.

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
24. nov. 2017 | Opskrift | Hjemmet
(6 personer) | Total: 25 min

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Hævetid: ca. 1 ½ time, gerne længere
Bagetid: 20-25 min.
Fryse-egnet

Krans:
75 g smør
½ dl fløde
25 g gær
1 spsk sukker
2 æg (mellem)
ca. 275 g mel

Fyld:
100 g (2 dl) flormelis
100 g smør
150 g marcipan
25 g rosiner
50 g hakket pomerans

Endvidere:
æg til pensling samt tesukker og mandelflager

Sådan bager du en krans til advent

  1. Smelt smørret og kom fløden i. Lad det blive fingervarmt og udrør gæren heri.
  2. Tilsæt sukker og sammenpiskede æg. Kom sigtet mel i, lidt ad gangen – hold lidt tilbage, så dejen ikke bliver for fast.
  3. Ælt dejen godt.
  4. Lad den hæve tildækket på et lunt sted mindst 1 time.

    PRØV OGSÅ: Adventskage med appelsin & mandler

  5. Rul den hævede dej ud til en lang tynd plade.
  6. Rør flormelis og smør sammen og rør groftrevet marcipan i. Tilsæt rosiner og pomerans. Fordel fyldet på pladen.
  7. Fold sammen herom og fold stangen til en krans.

    SE OGSÅ: Æbleskiver med marmeladefyld

  8. Lad den efterhæve på bagepapir lagt på bagepladen.
  9. Pensl med sammenpisket æg og drys med tesukker og mandelflager.
  10.   Bag kransen ved 200 grader i 20-25 min.

 

Anbefalet til dig