Græske kødboller
Foto: Tia Borgsmidt Nemme græske kødboller på fladbrød.

Græske kødboller på fladbrød

Skønne græske kødboller lavet på lam med skønne urter og krydderier. Server dem på fladbrød og med frisk salat.

printer Print
plate 4 personer

2 fed hvidløg
2 spsk. friskhakket mynte
2 spsk. hakket persille
1 hakket løg
500 g hakket oksekød eller hakket lammekød
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt spidskommen
1½ tsk. salt
2 spsk. citronsaft
2 dl sesamfrø
2-3 spsk. olie til stegning

Salat:

1 romainesalat
2 spsk. citronsaft
2 tomater
2 forårsløg
100 g fetaost
½ granatæble
2 spsk. olivenolie
salt og peber

Desuden:

4 fladbrød eller store pitabrød fra frost
4 spsk. tahin
2 dl græsk yoghurt
4 spsk. vand
salt og peber

Sådan gør du:

  1. Hak hvidløg, mynte og persille fint. Rør hakket løg og kød sammen med krydderurteblandingen, kanel, spidskommen, salt og citronsaft.
  2. Form farsen til 15-20 kødboller. Vend dem i sesamfrø.
  3. Steg dem på en pande i olie. ca. 15 min. til de er gennemstegt. Stik dem evt. på spyd.
  4. Snit salaten, og dryp med citronsaft. Skær tomaterne i tern, og fordel dem over salaten. Fordel tern af fetaost over. Pynt med granatæblekerner. Dryp med olivenolie, og drys med oregano, salt og peber.
  5. Lun fladbrødene.
  6. Pisk tahin, yoghurt og vand sammen, og smag til med salt og peber.
  7. Fordel salaten over fladbrødene. Læg et spyd med kødboller over hver. Dryp med tahinblandingen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Græsk mad, Nem aftensmad og Hovedret