Opskrift på gravadlaks med rygeostcreme
SPONSORERET indhold

Gravad laks med rygeostecreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Vibeke Lehn Foto: Jes Buusmann
06. nov. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
9

Ingredienser

Ca. 1 kg fileteret lakseside med
skind, af midterstykke
½ dl Maldon sea salt
1½ spsk sukker
1 spsk groftstødt peber
dildkviste
4 spsk snaps
Dild

Rygeostecreme med wasabi:
1 rygeost, 170 g
1 dl cremefraiche 9%
salt, groftkværnet peber
½ tsk sukker
wasabi eller reven peberrod.

Sådan gør du

Fjerne alle små ben fra laksen – brug evt. en pincet. Kom laksen i et glas- eller porcelænsfad og sæt den i fryseren i 24 timer. Tag laksen ud og lad den tø op i køleskabet. Bland salt, sukker og peber og gnid blandingen i et jævnt lag over laksen, læg dild på toppen og stænk med snaps. Kom en tyk plastpose over fisken, og læg et tykt spækkebræt eller andet, der passer i størrelse, ovenpå og lad laksen trække i køleskabet 24-48 timer.

Rygeostecreme: Rør rygeost og cremefraiche sammen, smag til med salt, peber, sukker og wasabi eller friskreven peberrod efter behag.

Servér laksen i tynde skiver med ekstra dild og rygeostecreme.

TIP: Den nemme løsning: Drop rygeostecremen og køb et bæger sennepssauce til graved laks.