Hyldeblomstkage med creme og sommerbær
SPONSORERET indhold

Bag en hyldeblomstkage med creme og sommerbær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Hyldeblomsterne blomstrer i starten af juni og har en kort sæson på 2-3 uger. Pluk dem om morgenen, og brug dem helst indenfor et par timer efter de er plukket. Brug ”kvaset” til at bage denne skønne kage.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
15. apr. 2020 | Opskrift | Hjemmet
1 kage til 12 personer | Total: 45 min

Ingredienser

Kage:

250 g hyldeblomstkvas
1 vaniljestang
250 g blødt smør
250 g sukker
4 æg
250 g mel
2 tsk. bagepulver
¼ tsk salt

Creme:

250 g cremefraiche 38 %
1 dl piskefløde
1-2 spsk. konc. hyldeblomstsaft

Pynt:

500 g jordbær (og/eller hindbær, ribs, kirsebær)
friske hyldeblomster og evt. hybenroser

Sådan gør du

  1. Hak de frasiede blomster og citrusfrugter (uden kerner) i en foodprocessor.
  2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud – gem den tomme stang til kogning af marmelade eller grød.
  3. Pisk smør, sukker og vaniljekorn luftigt med en håndmikser i mindst 5 min. Pisk æggene i et ad gangen, og pisk godt imellem hver.
  4. Sigt mel og bagepulver sammen, og tilsæt salt. Vend det i dejen skiftevis med frugtpuréen.
  5. Hæld dejen i en smurt form (24 cm) , og bag kagen midt i ovnen ved 175 grader i ca. 45 min. Tjek med et træspyd, om kagen er gennembagt, og lad den stå i formen i 10 min. Vend den så ud på en rist til afkøling.
  6. Pisk cremefraiche, piskefløde og hyldeblomstsaft til blødt skum, og læg det på den afkølede kage.
  7. Pynt med bær og blomster.
     

Anbefalet til dig