Kanelsnegle ekstravaganza: Lækre kanelhorn

Foto: Erik Karlsson Let og lækker opskrift på kanelhorn.

Kanelsnegle ekstravaganza: Lækre kanelhorn

Der findes ikke meget, der kan slå en lun, hjemmebagt kanelsnegl. Vi har ladet os inspirere af den gode smag fra kanelsneglen og har frembragt dette bud på en ny favorit. Her bager vi lækre kanelhorn, som er skønne lune horn a la kærnemælkshorn, bare med kanelremonce i midten i stedet for marcipan. Se her, hvordan du bager kanelhorn:

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Tilberedelsestid: 8 minutter
cooking Arbejdstid: en time, 30 minutter
totaltime Total: en time, 38 minutter
plate 24 kanelhorn

Horn:

  • 25 g gær
  • 125 g smør
  • 2 dl mælk
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk. hjortetaksalt
  • 1 knsp. salt
  • 3 æggeblommer
  • 7 dl hvedemel

Fyld:

  • 125 g blødt smør
  • 1 ½ dl flormelis
  • 2 spsk. kanel
  • 75 g hvid chokolade

Pensling:

  • Æg

Pynt:

  • Perlesukker
  • Hvid chokolade, smeltet

Sådan bager du kanelhorn:

  1. Horn: Smuldr gæren i en skål. Smelt smørret, og tilsæt mælken. Det skal være fingerlunt. Hæld smør- og mælkeblandingen over gæren. Rør, til gæren er opløst. Tilsæt sukker, hjortetaksalt, salt æggeblommer og mel. Ælt dejen smidig.
  2.  Lad dejen hæve lunt og tildækket i 45 min.
  3. Fyld: Rør smør, flormelis og kanel sammen. Riv chokoladen, og rør den i.
  4. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og del den i tre. Rul hver klump dej ud til en cirkel, og skær hver cirkel ud til otte trekanter. Læg en skefuld fyld på den brede del, og rul dejen sammen til et horn. Læg kanelhornene med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem hæve tildækket i ca. 30 min.
  5. Pensling: Pensl giflerne med et sammen - pisket æg, og drys med perlesukker. Bag kanelhornene ved 225 grader midt i ovnen i 8 min.
  6. Pynt: de afkølede horn med striber af smeltet, hvid chokolade.

 

Kanelhorn-opskrift-tekst.jpeg
Lækre nybagte kanelhorn med hvid chokolade på toppen.
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Se, hvad vi ellers skriver om: Kage, Kanelbrød, Kanelsnegle og Bageopskrifter