Mazariner med rabarberskum
SPONSORERET indhold

Mazariner med rabarberskum

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Vi giver dig her et bud på en sommerlig mazarinkage med rabarberskum. De fine mazariner kan pyntes med spiselige blomster, der giver dem et flot udtryk.

Af: Cecilie Svensson Foto: Mikkel Adsbøl
05. maj. 2019 | Opskrift | BoligLiv
ca. 12 stk.

Ingredienser

200 g marcipan
200 g blødt smør
200 g sukker
4 æg
50 g hvedemel
50 g mandelmel
300 g rabarber
125 g sukker
korn fra 1/2 vaniljestang
2 dl piskefløde
2 dl cremefraiche 38 %
3 spsk flormelis

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 170 grader, og beklæd en bradepande med bagepapir. Pisk marcipan, smør og sukker sammen med en elpisker, til massen er ensartet og luftig. Tilsæt æggene et ad gangen, og vend til sidst mel og mandelmel i.
  2. Hæld dejen i bradepanden, og bag i ca. 30-35 minutter, til den er gylden i overfladen.
  3. Tag den ud, og løft kagen med bagepapiret ud af formen. Lad den køle af.
  4. Mens mazarinen bager renses rabarberne og skæres i mindre skrå bidder på ca. 3-4 cm. Læg dem i en bradepande, og vend med sukker og vaniljekorn.
  5. Bag rabarberne i ovnen sammen med mazarinbunden de sidste 15-20 minutter, eller indtil rabarberstykkerne er møre, men ikke splattede. Lad rabarberne køle ned.
  6. Brug en lille rund udstikker eller et glas på 5 cm i diameter, og tryk små bunde ud af mazarinen.
  7. Pisk cremefraiche med fløde og flormelis, og vend halvdelen af rabarberne i.
  8. Sæt en skefuld rabarberskum på hver mazarinbund, og pynt med resten af rabarberne og evt. spiselige blomster

Anbefalet til dig