Mmmmm (bryllups)kage
SPONSORERET indhold

Mmmmm (bryllups)kage

OK en bryllupskage er det ikke ligefrem (en meget uformel en af slagsen så) men marengstærten med jordbær er altså uimodståelig....

Foto: Henrik Freek Christensen
31. maj. 2012 | Opskrift | BoligLiv

MARENGSTÆRTE MED JORDBÆR

Tærten her gemmer på en sød jordbærkompot
under et låg af marengs – en himmerigsmundfuld ud over det sædvanlige.

Tid: ca. 30 minutter plus 30 minutters
hviletid og i alt 40 minutters bagning.

(1 tærte)

Mørdej:
200 g hvedemel
70 g flormelis
100 g smør
1 æg

Jordbærkompot:
275 g frosne jordbær
75 g sukker
korn af 1 stang vanilje

Marengs:
2 æggehvider
125 g sukker

1.
Kom hvedemel og flormelis i en skål, og smuldr smørret heri. Saml dejen med ægget. Er dejen for klistret, tilsættes lidt mel. Er dejen derimod for tør, tilsættes lidt koldt vand. Stil dejen koldt ca. 30 minutter før udrulning.
2.
Kom jordbær, sukker og vaniljekorn i en gryde, og kog ved svag varme i ca. 15 minutter, til jordbærrene er tøet op. Tag gryden af varmen, blend kompotten, og afkøl den.
3.
Rul dejen ud, så den passer til en tærteform på ca. 22 cm i diameter. Læg dejen i en smurt tærteform, pres den godt ind i kanten, og klem overskydende dej af. Prik bunden med en gaffel. Læg et stykke bagepapir over bunden, og fyld den med tørrede bønner. Bag tærtebunden i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15 minutter. Fjern bønner og bagepapir, og sænk varmen til 150 grader.
4.
Pisk æggehviderne helt stive. Tilsæt lidt af sukkeret, og pisk yderligere et øjeblik. Vend forsigtigt resten af sukkeret i. Fordel jordbærkompotten på tærtebunden, og top med marengs. Bag tærten færdig i ca. 25 minutter, til overfladen er lysebrun. Afkøl tærten, før den serveres.

TIP
JORDBÆR KAN FINT ERSTATTES AF
F.EKS. SKOVBÆR, HINDBÆR ELLER BLÅBÆR.