-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
-
Er der en engel, der vil fortælle dig noget? Lær at tolke engletal her
-
Guide: 10 ting, du skal vide om krystaller
-
Tarotkort for begyndere – 3 enkle spredninger, du kan prøve
-
Hvad repræsenterer de 12 astrologiske huse? Bliv klogere her
-
Guide: Sådan læser du din aura
Rødbede- og valnøddekage med ingefær
Friske rødbeder giver både smag og farve og til denne saftige kage, som er pyntet med glasur af mørk chokolade.
Kage:
- 250 g skrællede rødbeder
- 1 æble
- 200 g sukker
- 150 g farin
- 3 æg
- 100 g smeltet smør
- 1 dl koldpresset olie (solsikke eller raps)
- fintrevet skal af 1 citron eller appelsin (øko)
- 250 g hvedemel (gerne kagemel)
- 1 ½ tsk. bagepulver
- ½ tsk. salt
- 100 g hakkede valnødder
- 75 g syltet ingefær
- 10 g smør + lidt mel til formen
- 100 g mørk chokolade
- 1dl piskefløde
- 30 g valnødder
- 25 g syltet ingefær
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 220 grader. Smør en randform (24 cm) med smør, drys med mel, og slå overskydende mel ud af formen.
- Kage: Skær skrællede rødbeder og æble i mindre stykker, og hak dem i en foodprocessor.
- Tilsæt sukker, farin, æg, smeltet smør, olie og citrusskal, og blend det godt sammen. Hæld blandingen i en skål.
- Sigt mel og bagepulver over rødbedeblandingen, og vend det forsigtigt i med en dejskraber. Tilsæt grofthakkede valnødder og finthakket syltet ingefær.
- Hæld dejen i formen, og sæt den i ovnen. Skru ned til 200 grader efter de første 5 min., og bag kagen i 30-35 min. mere.
- Tjek med et træspyd, at kagen er gennembagt, og sæt formen på en rist i 10-15 min. Vend så kagen ud på risten, og afkøl fuldstændig.
- Glasur: Hak chokoladen, og hæld den i en skål. Giv fløden et stille opkog, og hæld den over chokoladen.
- Lad det stå i 1 minut, og rør det så forsigtigt sammen. Køl af til stuetemperatur, og hæld glasuren over kagen. Pynt med hakkede valnødder og syltet ingefær.