Opskrift på sushi af brune ris med avocado, granatæble, laks og persille
SPONSORERET indhold

Sushi af brune ris med avocado, granatæble, laks og persille

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Louise Bruun Foto: Mikkel Adsbøl
28. jan. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

150 g brune ris
1,8 dl vand
1 tsk salt
1/4 dl japansk risvineddike
½ spsk agavesirup

1 stykke noritang
wasabi efter smag
5 cm agurk, skåret i tynde stave
½ avocado, skåret i skiver
½ granatæble, befriet for kernerne
2 stykker røget laks
persille, finthakket
bambusmåtte til at rulle sushien med.

Sådan gør du

Kom risene i en stor skål, og skyl dem grundigt i 3-4 hold koldt vand, indtil vandet er næsten klart.
Lad risene dryppe af i en sigte, og kom dem i en gryde med vand og salt. Læg låg på gryden, og bring risene i kog. Lad risene koge op og skru ned på laveste blus. Lad risene koge 12 min. Rør endelig ikke i risene, og tag ikke låget af, mens de koger.
Tag risene fra blusset, når de er kogt færdige, og lad dem trække i gryden med låg i 20 min ¬– stadig uden at røre i risene.

Bland risvineddike og agavesirup.
Hæld risene forsigtigt op i en stor skål, når de har trukket færdige.
Fordel eddiken over risene, og skær nu med en træpalet gennem
risene. På den måde fordeles eddiken jævnt og eventuelle klumper opløses. Bliv ved med at skære gennem risene til de er afkølet så meget, så de har kropstemperatur.
Risene er nu klar til at blive formet til sushi.

Læg noritang på bambusmåtten og fordel risene, så der er god plads foroven og forneden. Læg de andre ingredienser på, men pas på med ikke at fylde for meget i, ellers bliver den svær at rulle.
Rul sushien sammen og skær den ud i passende stykker.