Salat med friske figner & gedeost
Sød og sprød salat med friske ingredienser.
4
Ingredienser
- 8 friske figner
- 1-2 æbler
- 1 bakke babysalater
- 100 g gedeost i skiver
- 2 tsk hassel- eller valnøddeolie
- 1-2 spsk flydende blomsterhonning
- lidt kirsebæreddike eller granatæblebalsamico
- salt, peber
- 150 g rugbrødsflan/croutoner
Sådan gør du:
- Skær fignerne i halve eller kvarter, udkern og skær æblerne i tern. Anret salaterne på et fad med frugt og gedeost. Dryp nøddeolie og honning over, stænk med eddike eller balsamico og drys lidt salt og peber på. Server salaten med rugbrødsflan.
- Energi pr. person: 300 kcal, fedt 29%, protein 12%, kulhydrat 59%