Spaghetti & sugo
Helt enkel og lækker grønsagssauce.
4
Ingredienser
- 1 kg velmodne tomater
- 1 spsk olivenolie
- 2 hakkede løg
- 4-6 fed hakkede hvidløg
- lidt frisk oregano eller rosmarin
- 1 grofthakket aubergine
- tyndskåret skal af ½ øko-citron
- salt, groftkværnet peber
- 1 knsp sukker
- 1 dåse afdryppede artiskokhjerter
- 300 g fuldkornsspaghetti
- 25 g reven parmesan
Sådan gør du:
- Skold, flå og skær tomaterne i mindre stykker. Varm olien en stor gryde og sauter løg, hvidløg og oregano heri, uden løgene tager farve. Kom tomater, aubergine og citronskal i gryden sammen med salt, peber og sukker og kog tomaterne ved jævn varme under omrøring i ca. ½ times tid, til sugoen har en passende konsistens. Del artiskokhjerterne, kom dem i gryden og lad det hele snurre et par minutter. Smag til med yderligere krydderier. Kog, afdryp og vend spaghettien med sugoen og server med lidt friske krydderurter og reven parmesan.
- Energi pr. person: 430 kcal, fedt 16%, protein 15%, kulhydrat 69%