Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Julegodter med snehvid samvittighed
Foto: Anders Schønnemann Få de lækreste opskrifter på sunde julelækkerier

Sund julekonfekt: Valnøddemarcipan, tranebærkugler, æblechips & kransekageklatter

Sund julekonfekt: Valnøddemarcipan og andre julegodter med snehvid samvittighed

Det er altid skønt med lækkert juleknas. Her er nogenlunde-sunde-julegodter, der kan stå alene eller som et supplement på det mere traditionelle konfektbord.

Her får du opskrifterne på tranebærkugler med kakao, sunde æblechips med kanel, figner med chokolade, valnøddemarcipanbrød og kransekageklatter:

Tranebærkugler med kakao
En klassiker. God til både børn og voksne. Men overvej måske at trille dem til ungerne i kokos i stedet for kakao, som bliver for bittert for nogle børn. 

TIP: Indimellem kan man få tørrede, sure kirsebær. De er også virkelig gode i konfektkugler og her gerne i stedet for tranebær.

Sprøde æblechips med kanel
Det er så nemt at lave æblechips selv – og så er det faktisk vildt forfriskende at kunne vælge lidt sprøde æbler til jul. Eller anytime som snack.

TIP Lad æblerne køle helt af, og opbevar dem i en kagedåse. Skulle de blive bløde igen, kan du altid give dem lidt tid i ovnen, så bliver de hurtigt sprøde.

Figner med chokolade
Det er så simpelt, som det kan blive, men denne julekonfekt
er noget af det bedste, jeg ved. Og så er det bare figner og chokolade. Da jeg var barn, lavede min morfar altid disse til jul!

TIP Vil du kaste dig over en rigtig temperering af chokolade, skal du smelte lidt over halvdelen af chokoladen til 48-50 grader. Tag den af varmen, og rør resten af den hakkede chokolade i, til du når en temperatur på 31-32 grader. Det er nemmest med en lidt større portion, så lav gernetil flere godter på en gang.  

Valnøddemarcipanbrød
Det er supernemt og ret skønt at blande valnødder i en klassisk marcipan. Nødderne er søde i sig selv, så en smule agavesirup er nok til at gøre det til et stykke skønt, sød julekonfekt. 

TIP Du kan selvfølgelig godt lave en klassisk marcipan uden valnødder. Eller prøvat hakke gode, syltede kirsebær i. Det holder også. 

Kransekageklatter
Glem alt om hvinende sød og klam kransekage. Det her er det vildeste! Og så er det så nemt. Pynt med nødder, amarena-kirsebær, eller fyr den af med pinlige cocktailbær, hvis det er dét, der gør dig glad!

TIP Lav gerne ekstra! Kransekagerne holder sig to-tre dage ved stuetemperatur. Massen kan også laves dagen i forvejen og opbevares i køleskab. 






Se, hvad vi ellers skriver om: Konfekt og Jul