Deltagerne i den store juniorbagedyst 2021

Foto: Carsten Mol/DR Mød de 8 superseje og bageglade børn, der skal være med i 'Den store juniorbagedyst' 2021

Den store juniorbagedyst deltagere

Den store juniorbagedyst: Her er årets 8 deltagere

Lørdag den 20. marts blænder DR op for det populære program Bagedysten endnu en gang, men denne udgave er noget anderledes, end den du kender. Deltagerne er nemlig 8 superseje bageglade børn fra hele landet, der er mellem 12 og 15 år. Her kan du se, hvem der skal være med i 'Den store juniorbagedyst' 2021:

I årets udgave af 'Den store juniorbagedyst' kan du møde Andreas, William, Karl, Liva, Nora, Emma, Malou og Abbitha, som er de 8 deltagere, der ud af mange hundrede bageglade børn slap gennem nåleøjet til castingen i efteråret.

De 3 drenge og 5 piger skal lørdag efter lørdag dyste om sejren og trofæet i ”Den store juniorbagedyst”. Og det bliver en bagedyst, præcis som vi kender den med de voksne deltagere, og den skrappe dommertrio, der skal bedømme børnenes mousse, glaze og lagkagebunde, er da også de gode gamle kendinge, nemlig dommerduoen bestående af Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo.

katrine-markus-joakim-junior-bagedyst-2021.jpg

I de fleste af programmerne er der både en hemmelig og en kendt udfordring, som børnene skal prøve kræfter med, og i andre programmer er det udelukkende udfordringer, som de bageglade unger kender i forvejen. I spidsen for løjerne står vært Joakim Ingversen, så der er lagt op til en sjov og festlig konkurrence i bageteltet.

De 8 seje unger, du kan møde i dette års udgave at JUNIOR-bagedysten er:

junior-bagedyst-Andreas.jpg

Andreas Elkjær Lund, 12 år
Andreas bor med sine forældre og to søstre i Nr. Nebel. Andreas elsker at være i naturen, og så elsker han at bage. Han synes, at det er helt naturligt, at han som dreng kan lave mousser, tærter og mørdeje. Det er også ham, der skal lave en stor og flot kage, til når hans søster skal konfirmeres.

junior-bagedyst-William.jpg

William De Claville Wang Hansen, 13 år
William bor med sin mor og lillebror i Faaborg. William spiller håndbold og kan rigtigt godt lide at tegne. Han bruger tegningen til at stresse af, og det samme gør han med bagning. William elsker bare at bage. Hans favoritdeltager fra Den store bagedyst er Emil, som han synes var virkelig dygtig og opfindsom. William vil måske gerne være konditor, når han bliver voksen.

junior-bagedyst-Karl.jpg

Karl Lykkegaard Knudsen, 14 år
Karl bor med sine forældre og lillesøster i København. Han laver kage til fødselsdage og andre arrangementer, og man kan bestille hjemmelavet is og macarons ved ham. Karl har taget kurser i glaze- og moussekager, roser af fondant, macarons med en fransk konditor og chokoladekursus med danmarksmesteren i fyldt chokolade. Og så drømmer den bageglade dreng om at blive konditor eller madkundskabslærer, når han bliver voksen.

junior-bagedyst-Liva.jpg

Liva Mai Hansen, 12 år
Liva bor med sine forældre og sin lillebror i Kastrup. Hun går til dans og hjælper til med danseskolens mindre hold. Og så elsker hun at lave mad og bage. Hun bager alle mulige forskellige ting og er lige nu i gang med at eksperimentere med surdej. Liva har kæmpet med angst og OCD siden hun var lille, men i dag har hun det godt. Hun har selv valgt at gøre tre ting, for at nå dertil; hun er begyndt at bage, hun er begyndt at danse, og hun har skåret ned på sukker.

junior-bagedyst-Nora.jpg

Nora Bache Westh, 13 år
Nora bor med sine forældre og sin storesøster i Værløse. Hun spiller fodbold tre til fire gange om ugen, og så elsker hun at bage. Fodbold og bagning er faktisk det, som Nora holder mest af. Hun vil arbejde hårdt for at kunne komme til at lave enten det ene eller det andet, når hun bliver stor. For Nora er helt sin egen, og så er hun et stort konkurrencemenneske.

junior-bagedyst-Emma.jpg

Emma Larsen, 14 år
Emma bor med sin mor, far og tvillingesøster på landet 12 km udenfor Sønderborg. Emma spiller badminton på eliteniveau, hun laver scrapbooking kort, som hun sælger, og så går hun rigtigt meget op i at bage. Når der er noget Emma gør, så gør hun det 100 procent, og hun går altid efter at vinde. Emmas største drøm er at blive konditor og åbne sit eget konditori.

junior-bagedyst-Malou.jpg

Malou Damgaard Hounisen, 14 år
Malou bor sammen med sin familie ved vestkysten, nærmere bestemt i Thorsminde. Hun går til gymnastik og spiller fodbold, og så bruger hun meget tid i naturen. Derudover arbejder Malou på en cafe, hvor hun laver is. Hun elsker at bage og gør det rigtigt meget. Hendes morfar var uddannet bager og konditor, hun mener, at hun har arvet interessen fra ham. Hun laver også kagebestillinger til barnedåb og fødselsdage.

junior-bagedyst-Abbitha.jpg

Abbitha Viknes, 15 år
Abbitha bor med sine forældre, sin tvillingesøster og storesøster i Humlebæk. Hun er født og opvokset i Danmark, men begge hendes forældre er fra Sri Lanka, og hun har en stor familie med onkler, tanter, kusiner og fætre, som hun elsker at være sammen med. Abbitha elsker at danse, og hun elsker at bage. Og så kan hun godt lide, når hendes kager smager af noget, og derfor kan hun godt lide at bruge krydderier som kardemomme og kanel i bagningen.

Den store juniorbagedyst har premiere lørdag den 20. marts kl. 20:00 på DR1 og DRTV.

Se, hvad vi ellers skriver om: Den Store Bagedyst