-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Designeren bag Coffee Beanies: ”Det møde glemmer jeg aldrig”
Et møde mellem danske Aimée og en afrikansk kvinde på et marked i Burundi blev starten på Coffee Beanies, der bl.a. producerer håndstrikkede huer – strikket af kvinderne i Burundi. Mød designeren bag her.
Fortæl os lidt om dig selv?
"Jeg hedder Aimée og er 48 år. Mit navn er fransk, men udtales engelsk, selvom jeg er pæredansk. Jeg fik mit navn, fordi min mor ikke var helt akklimatiseret, da hun fik mig. Hun var nærmest lige flyttet "hjem" til Danmark efter at have boet hele sit liv i Afrika med sine danske missionærforældre. Derfor har Afrika også altid stået mit hjerte nært. Som nyuddannet gymnasielærer i samfundsfag og naturgeografi rejste jeg tre år til Cambodja i Asien for en NGO. Da jeg kom hjem igen, fortsatte jeg mit arbejde som gymnasielærer."
Hvordan opstod idéen til at starte Coffee Beanies?
"For fire år siden flyttede jeg, sammen med min familie, til Burundi i Afrika og boede der i et halvt års tid. En dag mødte jeg en kvinde, som solgte mangofrugter fra en kurv på hovedet. Hendes lille baby hang i et klæde på ryggen og så helt afkræftet ud. Det viste sig, at babyen havde malaria. Jeg købte selvfølgelig et par mangofrugter.
En uge senere mødte jeg dem igen, og den unge mor betroede mig, at hun samme aften, som jeg havde mødt hende, var blevet smidt i fængsel for at sælge mangofrugter på det gadehjørne. Og hendes baby var røget med.
Det møde glemmer jeg aldrig.
Det gjorde mig opmærksom på, hvor stort et behov de har for at kunne tjene deres egne penge. Og det er så ufattelig lidt, der skal til. Når en kvinde i Burundi strikker en enkelt hue om ugen, har hun fordoblet familiens indkomst. "Strikkerne" fortæller os, at deres familier har det meget bedre i dag: nu kan børnene komme i skole, få sundhedsforsikringer og mad på bordet. Der var en, der havde købt sig en god solid dør til sit hus, og en ældre dame, som for første gang i sit liv kunne købe sig en madras at sove på. De er vilde med, at de selv kan bestemme, hvad lønnen skal gå til.
Da vi først havde besluttet, at vi ville forsøge at bygge en bro til vores marked i Vesten, hvor pengene er, tog det lang tid at finde frem til, hvilket produkt vi kunne lave i samarbejde med afrikanerne. Vi opstillede derfor en række krav til os selv. Det skulle kræve mange "mandetimer" for at give kvinderne så mange penge mellem hænderne som muligt – perler på en snor ville altså ikke give kvinderne nok.
Det var også vigtigt at udvikle kvinderne, så de blev dygtigere af at lave produktet. Og endelig skulle det ikke ødelægge deres daglige rutiner med familien og pligter i kaffemarkerne. Så efter at have afprøvet børnetøj, smykker og kurve opdagede jeg en dag, at nogen solgte lækre uldnøgler i en butik på hovedstadens fineste hotel. Jeg faldt pladask for ideen, og opsøgte den amerikanske kvinde, der var initiativtager bag uldprojektet. Det blev skelsættende, og nu var produktidéen på plads. Vi skulle producere noget i uld."
Hvor kommer navnet Coffee Beanies fra?
"Navnet betyder "kaffehuer" på engelsk, fordi vi strikker med kvinder i kaffelandbruget."
Hvad gør du dig af tanker, når du laver et nyt produkt?
"Først og fremmest skal det være salgbart – altså lækkert og sikkert. De fleste af vores kunder er mennesker, som elsker at være med på moden, og som samtidig gerne vil bidrage til en god sag. Huen skal først og fremmest være lækker set med en danskers øjne. Ellers kunne kunderne jo bare sende pengene direkte til Afrika. Det duer ikke, hvis de ikke elsker huen.
Samtidig skal det være en let opskrift, så de fleste kvinder får chancen for at skabe sig en indtægt. Hvis vi fx lavede snoninger, så ville få elitestrikkere sidde med al arbejdet, og det ville afvige fra vores mål om, at alle i Burundi skal have chancen for at strikke med os, hvis de vil. Desuden skal det kunne laves, mens de går rundt i landsbyen og passer børn og andre pligter."
Hvad er din særlige signatur?
"En hue er ikke bare en hue – spørg hellere hvem, der har strikket den? Huerne er unikke, og det har været umuligt for mig at formidle stram ensartethed til strikkerne. Til min glæde opdagede jeg hurtigt, at kunderne kommer tilbage og køber igen, og at de meget sjældent bytter. Det er som om, vi er i en tid, hvor vi ikke længere ophøjer masseproducerede produkter, men sætter pris på håndværk, der ikke ligner alt det andet.
Noget andet, der har været vigtigt, er at lægge vores designs på et prispunkt, hvor de fleste kan være med. Vores fairmade-produkter skal være tilgængelige for alle. For vi tror på, at der er masser af mennesker, som ville vælge fairmade, hvis de fik muligheden. Og vi synes, det er mest rigtigt, at strikkerne er dem, der får mest ud af arbejdet. Det kan vi sikre, fordi der ingen mellemled er. Kunden køber direkte fra strikkeren selv."
Hvad/hvem inspirerer dig?
"Et norsk brand, som hedder @wayawayabags og danske Monthehome.dk. Dertil Lena Rabølle fra @thefashionagency og Marianne Nielsen, som er accessoriesindkøber hos Bahne – de hjælper begge to med idéer."
Hvad er dit mest solgte produkt?
"The Sky Beanie. Det er også det design, jeg er mest stolt af."
Har du nye ideer på tegnebrættet?
"Jeg arbejder på at finde frem til et genialt sommerprodukt, som kvinderne kan producere inden for de rammer, vi har. Jeg leger lidt med tanken om et vævet bælte. Vi har allerede en smuk helårsbæltetaske, og måske vi kan finde på at lave en taske mere…"