goodiebox
Foto: Marcus Brandt

goodiebox

Derfor elsker flere og flere kvinder dette nye koncept

De såkaldte abonnements-gaveæsker bliver stadig mere og mere populære, men især til kosmetikbranchen er konceptet ideelt, mener co-founder af beauty-boksen Goodiebox.

Får du dine beauty-tips fra YouTube, Beauty-bloggerne, Instagram eller måske magasiner som vores eget Eurowoman? Så ved du med garanti, hvor mange must-have beauty-produkter, der faktisk findes derude, og du er sikkert også frustrerende bevidst om, hvor mange af dem din bankkonto afholder dig fra at købe. Til gengæld vil du kunne kvalificere dig som oplagt kandidat til en af tidens nyere forbrugertendenser: Abonnements-gaveæsker!

Kort fortalt går abonnent-æskerne ud på, at du tilmelder dig et abonnement, hvor du for et rimeligt beløb hver måned vil modtage en gaveæske, hvis indhold er sammensat og udvalgt af et hold eksperter. En ny forbrugertendens kan man måske ikke en gang kalde det, for konceptet har efterhånden eksisteret i nogle år, og en stadig voksende popularitet vidner om, at det er kommet for at blive.

 
Minu (leder af Goodiebox' product team) og Co-founder og CEO, Rasmus Schmiegelow

Tag amerikanske Birchbox, skabt af Katia Beauchamp og Hayley Barna i 2010, da de to kvinder stadig studerede på den prestigefyldte Harvard Business School. Her udviklede de forretningskonceptet, hvor abonnenter får tilsendt en gaveæske med en række kvalitetsprodukter inden for kosmetik. En god ide? Bestemt! Allerede i 2014 var Birchbox eftersigende 485 millioner dollars værd.

Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at Birchbox er inspirationen bag danske Goodiebox.

 - Jeg kan huske, at jeg læste om Birchbox i december 2011, og så ringede jeg til min forretningspartner Nikolaj og sagde; Hey, det er det her, vi skal lave, fortæller Rasmus Schmiegelow, der er CEO og sammen med Nikolaj Leonhard-Hjorth co-founder og ejer af Goodiebox. Som tidligere advokat hos blandt andet Mærsk synes forudsætningerne for at bevæge sig ind i kosmetikbranchen måske ikke åbenlyse. Det indrømmer Rasmus Schmiegelow da også selv.

- Men jeg ser det faktisk som en fordel, for i Goodiebox har vi ikke været bundet op på så mange af de regler og konventioner, som eksisterer i kosmetikbranchen. Med de nærmest monopollignende tilstande her i Danmark har udviklingen inden for salg af kosmetik stort set ikke rykket sig i 50 år. Monopol har aldrig gjort noget særligt godt for innovationen.

 Og det ser ud som om, der er noget om snakken. Siden 2012, hvor Goodiebox startede op med Rasmus Schmiegelow og Nikolaj Leonhard-Hjorth, har virksomheden fordoblet sin omsætning hvert eneste år. Goodiebox-holdet er vokset til 24 ansatte, og det samme mønster kan ses i tilstrømningen af nye abonnenter, der er steget mere end 100 procent alene i 2016, ligesom omsætningen er steget mere end 1.500 procent siden 2012. 

Ideelt til kosmetikbranchen

Det er bestemt ikke kun kosmetik, man kan få på abonnement. I dag kan man abonnere på æsker, der indeholder alt fra vin over legetøj til fashion. Særligt i USA og Storbritannien er konceptet udbredt inden for alle genre - prøv blot at google ’subscription box’. Rasmus Schmiegelow mener dog alligevel, at konceptet er ideelt, når det gælder kosmetikbranchen.

 - Når forbrugeren i dag vil købe kosmetik, er en af de helt store barrierer, at hun ikke kan tage det med hjem og prøve det. Dette problem er endnu større, når forbrugeren handler online, hvor man ikke kan se farverne rigtigt og dufte til produkterne. Forbrugeren kan købe de samme jeans på Asos eller Zalando, og hvis de sidder dårligt, kan hun bytte dem eller få pengene igen. Har hun derimod fejlkøbt en virkelig dyr mascara på nettet, så fanger bordet altså.
 
Benefit, Tromborg og Revitalash kunne være eksempler på nogle af produkterne, som man får i en Goodiebox.

- Med Goodiebox får medlemmerne mulighed for at afprøve en masse nye produkter, uden det koster dem en halv månedsløn hver gang. Det er både produkter, som de har hørt om, men de vil også blive præsenteret for nye produkter og brands. Samtidig passer konceptet både til dem, der enten ikke har tiden til at shoppe kosmetik eller bor et sted, hvor udbuddet af beauty-produkter ikke er særligt stort. Med Goodiebox får de hver måned præsenteret en masse nye produkter, ligesom de får lov at teste nogle af de produkter, som de har læst om på blogs eller i magasiner som jeres.

 Brands, som medlemmer af Goodiebox støder på, tæller blandt andet amerikanske Benefit, Tromborg og Revitalash. Eksempelvis Benefit bliver kun forhandlet få steder i landet, og Goodiebox er derfor en oplagt måde at få fingrene i svært tilgængelige brands.

Kosmetik-aficionados som fuldtidskuratorer

Selvom Rasmus Schmiegelow ved, når han ser en god forretning, er direktøren også bevidst om sine begrænsninger. En af begrænsningerne er - paradoksalt nok - kendskabet til kosmetisk og beauty-produkter. Derfor stod det ret tidligt i processen klart, at Goodiebox måtte hente et team ind, der ikke blot kendte til, men som lever og ånder for at spotte skønhedstendenser og finde frem til de bedste produkter inden for makeup og hudpleje.

 -De er ægte beauty-aficionados, fortæller han om sit team på tre fuldtidsansatte – måske i ordets mest bogstavelige forstand - kuratorer. Minu, Chris og Line, som de hedder, bruger ifølge direktøren det meste af døgnets vågne timer på at holde sig opdaterede samt udvælge og finde nye beauty-produkter til de kommende bokse.

 Og det er bestemt ikke en nem opgave, indrømmer Rasmus Schmiegelow.

 -Nej, for de er jo under et konstant pres for at finde nye produkter, der kan leve op til de høje standarder, vi allerede har sat med de tidligere bokse. Og i takt med tilstrømningen af abonnenter stiger forventningerne. For hvorfor kan det hele ikke bare være mascara fra Dior og cremer fra Chanel? Men udgangspunktet er, at alle skal kunne være med – også når det gælder prisen! Hvis det hele skulle være Chanel og Dior, kunne vi ikke tilbyde boksene for 169 kroner per styk inklusiv fragt og håndtering, og vores medlemmer ville heller ikke få mulighed for at afprøve de nye nichebrands.

 

Lige nu kan Eurowomans læsere med koden 2FOR1EUROW få en ekstra gratis GOODIEBOX samtidig med den første boks fra Goodiebox

Følelsen af en gave

Men hvorfor, kan man så spørge sig selv, findes der mon et behov for, at man en gang om måneden skal modtage en boks med udvalgte produkter, og hvorfor skal den være pakket ind som en gave?

 - Alt er jo tilgængeligt i dag, forklarer Rasmus Schmiegelow. Hvis du ser på en online-butik som Amazon, er det jo faktisk verdens største indkøbscenter, som du træder ind i. Det kan hurtigt blive uoverskueligt for mange, tror jeg. Med Goodiebox-løsningen er der nogen, der med en reel ekspertviden og indsigt har udvalgt nogle specifikke produkter til dig, og det koster kun 169 kroner, og du er garanretet produkter for minimum 550 kroner. Det er jo en god deal for de fleste. Oveni kommer så det her element at overraskelse – jeg har hørt medlemmer beskrive Goodiebox som et Kinderæg, der ikke feder.

Det er faktisk kommet en smule bag på direktøren, hvor meget overraskelsesmomentet egentligt betyder for medlemmerne. I dagene op til udsendelse af boksen er der masser aktivitet i både lukkede Facebook-grupper og på Goodiebox’ egen Facebook og Instagram. Modtagelsesdagen er noget, rigtig mange medlemmer ser frem til, forklarer han.

 -Løbende får vi at vide, at de er lidt ligesom juleaften en gang om måneden - også selvom medlemmerne jo selv har købt ”gaven”. Men jeg tror det handler om følelsen af gave, som det giver os, når vi får en pakke med posten. Det er så indlejret i os alle sammen. Det her med at skulle pakke gaven ud og ikke helt præcis vide, hvad der venter.

Gå ind på www.goodiebox.dk og få med koden 2FOR1EUROW en ekstra gratis GOODIEBOX samtidig med den første boks fra Goodiebox.

Se, hvad vi ellers skriver om: Makeup og Skønhed