Følg designer Benedikte Utzon et døgn under modeugen

Kl. 5:30: Vågner ved at Bartholine kigger mig ind i øjnene. ’Morarrrrrr - hvor er julemanden?’ 

Julemanden hvem sagde julemanden. Det er da ikke jul. Husker så at julen varer lige til påske, i hvert fald hjemme hos os. Prøver forsigtigt at spørge, om vi ikke lige skal putte bare 5 minutter mere, da jeg jo kom sent i seng i går, men nej. Jeg bliver nødt til at overgive mig og stå op og danse en lille reggaedans. Bartholine er nemlig begyndt at gå til reggae for børn mellem 2 og 4 år, hun fylder godt nok først 2 år om en måned, men da hun er meget langbenet som sin mor og far snyder vi lidt på den front, og øver os så vi ikke bliver opdaget.

Derefter står den på meget lidt modeagtige sysler. Skifte ble, vaske barn, lave grød, pakke madpakke, gøre tøj klar.

Juhu. Nu er kl. 7.30 Shiela vores Au pair møder. Hun leger lige lidt med Bartholine, mens jeg kan nå i bad og gøre mig klar til messe. Lars måtte køre kl. 06.00, da han havde et stort seminar i Jylland kl. 09.00, så ham fik jeg ikke set meget til i dag. Men vupti vi er klar til endnu en dag i modens tegn.

Kl. 08.20: Er vi på vej til vuggestuen. Månen er stadig fremme, så vi stopper lige op, og får en sludder om månen og Ole Lukøje. Disse emner er to andre meget vigtige punkter i vores lille families hverdag. Jeg får en kæmpe krammer og et ordentlig kys som afsked og føler mig som verdens heldigste kvinde at kunne sige, at jeg er mor til denne lille vidunderlige krøltop.

Kl. 8.45: Må lige forbi kontoret. Jeg fik en stor udnævnelse i Japan for to uger siden, hvor Benedikte Utzon blev kåret som det mest interessante brand på messen. Som følge deraf er firmaet ved at eksplodere og jeg må derfor ud til et strategimøde med en af mine nye partnere, som er ved at gå ind i firmaet. Her laver vi så et telefonmøde med ham plus en ny distributør i Japan.

Kl. 10.20: Jeg skal nu se at komme videre, så jeg ikke kommer alt for sent ud på messen Jeg har altid sat stor værdi i at møde vores kunder og lytte til hvad de siger. Det er jo i sidste ende dem der står med forbrugeren, så jeg føler at jeg skylder dem at være åben og reflekterende, vi er jo ikke bedre end det svageste led,og jeg vil meget gerne have både ris og ros.

Skal også lige have styr på, hvad jeg skal have på i aften, da jeg skal ud at spise med Elle pigerne og Kasper som er den eneste stakkel blandt hele hønsegården.

Ringer også lige hjem for at høre, om der er styr på aftensmaden, og at Thea (Bartholines veninde) kommer i eftermiddag, så der skal være boller og fingermaling klar til dem. Gør mit bedste for at hun ikke lider under, at mor er meget væk i denne uge pga. messen og i øvrigt tager til Hong Kong om tre uger. Frygtelig mor. Men heldigvis et ualmindeligt sundt og harmonisk barn med megen kærlighed i sin lille sjæl.

Kl.10.55: Ankommer til messen i Øksnehallen. Havde forventet at møde en stemning af gravkammer efter nøje at have fuldt aviser og nyheder den seneste tid. Men stemningen er fantastisk. Folk er på en eller anden måde rykket tættere sammen, så nærværet og tilstedeværelsen er imponerende.

Vi har fået masser af nye kunder, og endnu bedre: Ingen er sprunget fra eller nødsaget til at lukke, så jeg glæder mig som et lille barn til at møde dagen med åbent sind.

Tager også lige en snak med vores nye sælger Roja om det hele. Hun er blevet kastet ud i det, da Susan som skulle have klaret Danmark, er blevet nødsaget til at tage ud i verden i stedet. Vi er ved at få skrevet kontrakter på syv nye lande til næste gang, og da udlandet absolut er vores største markedet må vi fokusere i den retning.

Derefter går dagen med kunder, snak, præsentation osv.

Kl. 15.00: En delegation fra Japan kommer for at lykønske os med prisen og overrække os noget champagne. Nåede desværre ikke at tage nogle billeder af dette, da jeg ikke viste, at de kom.

Kl.17.00: Skynder mig lige hjem for at skifte. Nåede dog kun at skifte, da Bartholine ikke ville slippe sin mor og klamrede sig fast.

Kl. 18.00: Møder nogle journalister på Sankt Petri, hvor de havde inviteret til en hurtig aftensmad inden vi alle skulle ud og overvære Malene Birgers show. Super hyggeligt hvor vi får sludret ikke at forveksle med sladret en del, og er så klar til at køre ud til showet. Bliver atter mødt af en parkeringsbøde, men at få en parkeringsplads der er lovlig i dette området er som at vinde i lotteriet.

Kl. 20.00: GUD HVOR ER HUN DYGTIG.

Det var vildt fantastisk. Smukt, rent, moderne med kant og samtidigt råt. Tillykke til hende, kan virkeligt godt forstå, at hun har stor succes.

Lige før showet skete der ellers en vildt pinlig episode. Mary kommer gående ned af den røde løber og stopper op ved mig for at hilse. Høflig og sød som hun jo er, rækker hun hånden frem for at hilse. Samtidig står jeg med hele hånden fuld af tøj og champagne, som jeg selvfølgelig spilder udover min hånd. Så da jeg rækker hende hånden, som i øvrigt er sjask våd af champagne, må jeg sige: Undskyld det er bare champagne der er i min hånd! PINLIGT. Hun griner bare sødt og siger, at det ikke gør noget og tørrer hånden diskret af i hendes frakke, og spørger så til hvordan det går. Heldigvis varer hele seancen, og vi er klar til at komme ind til årets show.

Kl. 21:30: Er atter på vej hjem. Dødtræt men også fyldt af euforisk glæde over at det er gået så godt.

Får lige en kop te og sludrer med Lars, om hvad der er sket i løbet af dagen.

Kl. 23:20: Al sminken er atter af og så er det på hovedet i seng. Ved jo godt at Bartholine om et par timer synes, at det er hendes ret til nu at få lidt mælkog omsorg, så jeg mediterer lidt og falder hurtigt i søvn.

God nat