Efter et kræftforløb og karriereskifte har Mie Albæk fået et nyt perspektiv på livet
Forfatter Mie Albæk Nielsen har fået et nyt perspektiv – på livet, skønhed og tid – efter et kræftforløb og et karriereskifte. Nu prioriterer hun tid til at skrive, nærvær, sine daglige rutiner og til at omfavne sit nye korte hår og ændrede livsyn.
Min morgenrutine … starter altid med et bad. Badet er min kaffe, og jeg fungerer først, når jeg har fået mit bad.
Dette er efterfulgt af tredive minutters sprint med at smøre madpakke, få tøj på og til sidst lede febrilsk efter mine nøgler.
Jeg lægger altid min træning eller behandlinger om morgenen. Har jeg ikke en pilatestime eller zoneterapi, cykler jeg med min søn i skole. Når han er afleveret, kører jeg videre langs Kalvebod Brygge til mit arbejde i Nyhavn, eller ned på Det Kongelige Bibliotek for at skrive.
Zen er sjældent en del af min morgenrutine, men på denne sidste del af turen har jeg lige 20 minutter til at høre et kulturprogram i radioen eller en lydbog, og det får pulsen ned, inden dagen for alvor starter.
At pleje min hud betyder … først og fremmest at drikke masser af vand, at holde mig ude af solen og få min søvn.
Men jeg må sande i mine 40’ere og efter at have været igennem et brystkræftforløb med fuld kemo, som trækker enhver form for fugt ud af kroppen, at der skal hårdere midler til.
Min rutine er derfor: først en ansigtsolie lige efter badet på en stadig fugtig hud efterfulgt af ansigtscreme og til sidst en mist.
Jeg lægger makeup, når … jeg skal noget særligt; på restaurant, til et vigtigt møde eller fest. Man kan godt føle sig som særligt udvalgt, hvis man møder mig med makeup, for det er et tegn på, at jeg har gjort mig ekstra umage.
Min makeuprutine er … minimalistisk. Sort mascara. Rouge. Sort eyeliner og noget til at tegne brynene op, når bølgerne går højt.
Jeg plejer mit hår med … non-fancy shampoo. Lige for tiden er det Änglamarks shampoo til normalt hår i en én-liters dunk. Så bruger jeg en leave-in balsam og en plejende hårolie i vådt hår, som dufter af frisørsalon.
Annonse
Hårprodukter er nyt territorie for mig. I processen med at gro mit hår ud fra nul, kommer jeg igennem mange, og til tider uønskede, frisurer. Det rigtige hårprodukt redder dagen.
Jeg er nu nået til fasen mellem en lang korthårsfrisure – tænk Hugh Grant i 'Fire brylluper og en begravelse' – og en meget kort page. Dilemmaet er hele tiden at beholde mest muligt af længden, samtidig med at det ser ud som om, man mener det.
Hvis jeg kunne sige en ting til mine medsøstre, ville det være … det er okay at arbejde solen sort og altid at ville være den bedste. Men vær bevidst om hvorfor og for hvem, du gør det.
Hvis min hud slår ud, er mit trick … en flaske meget milde CB- dråber, som jeg bruger direkte på problemet. Det tager rødme, kløe og udslæt af enhver karakter.
Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået ... fik jeg på Instagram, og det var en anbefaling fra musikeren Jehnny Beth, som altid har noget meget flot slikhår. Hun bruger en japansk hårpomade, der hedder ”cool grease”, som giver et perfekt og holdbart wet look.
Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden … er fra en tur til Japan med mit arbejde. Der købte jeg Matomage Hair Styling Stick, som er en lille læbepomade, man lige kører over strittende hårstrå, og så sidder håret perfekt. Den har jeg alid med i tasken.
Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være … læs i stedet for at falde i søvn til tv’et. Kvaliteten af din søvn hænger sammen med størrelsen på poserne under dine øjne, og læsning har en fuldstændigt magisk effekt på en stresset krop.
Luksus er … skrivetid. Jeg har dedikeret en ugentlig fridag til at skrive. Det er benhårdt arbejde at holde på den, og jeg vogter over den som en høg. Hvis der ikke ligefrem er ild i noget, er jeg ikke til at træffe. Otte timer med slukket telefon i mit eget selskab er balsam for sjælen.
Skal jeg have smilet frem … lytter jeg til 'Oh Bondage, up yours!' med X-Ray. Spex har en formidabel lille intro, som er et opgør med, at ”små piger bør ses og ikke høres”.
Det sted, jeg er i livet ... føles som en overgang. Man bruger groft sagt sine 20’ere på at finde ud af, hvad man skal med sit liv, 30’erne på at skabe det liv, og i 40’erne og 50’erne kan man gentænke det. Jeg er meget optaget af, hvad jeg skal bruge anden halvdel af mit liv på og har store forventninger til, at mine 50’ere bliver fabelagtige.
Annonse
Kunne jeg ændre én ting i 2025 … så skulle der nedsættes en diplomatisk task force, som skulle komme med forslag til, hvordan vi løser verdens ufred og ulighed.
Politikere, verdensledere og milliardærer var ikke inkluderet i denne gruppe, som skulle befolkes af tænkere, kunstnere og helt almindelige mennesker fra alle verdens hjørner. Løsningerne er jeg sikker på, de kunne finde.
Det er mere det at få vristet magten fra verdens magtfuldkomne mænd. Den verdensorden, som Maren Uthaug skitserer i sine nyeste bøger, bliver måske bedste alternativ.
Nutidens skønhedsideal er … et andet, end det jeg voksede op med, som var heroin chic og push up-bh’er. Og det her med, at der er flere kroppe – og køn – som er rigtige, og at man har lov til at bevæge sig på en skala fra fribløder til ultra-fake, er vidunderligt.
Retten til at vælge sin egen form for skønhed, tror jeg, bliver en af de vigtigste ting at kæmpe for. For der er kræfter på spil, som vil have os ensrettet og afvikle alt anderledes. Også i Danmark.
Jeg føler mig smukkest … i selskab med mine veninder. Når man har kendt hinanden i to årtier og har været igennem barnløshed, sygdom og sorg, er der på en måde både intet og alt på spil. Og det der med at være smuk, handler meget mindre om, hvordan man ser ud, og mere om, hvordan man har det.
I 40’ernes venskaber er konkurrencen skiftet ud med umagen.
