Krystaller
SPONSORERET indhold

18 krystallers betydning: Se, hvilke sten der passer til dig?

Har du brug for mere held, bedre søvn eller mindre stress? Der findes krystaller til alle behov. Her har vi samlet nogle af de mest populære krystaller – måske også en til dig?

Af:: Julie Svarrer Foto: Getty Images
16. mar. 2022 | Sundhed | Hjemmet

Ametyst

ametyst.jpg

Den måske mest populære krystal af dem alle. Og det er ikke uden grund, for med sin lilla farve er den særlig smuk. Den giver balance, beskyttelse og visdom og siges at kunne mindske stress og hjælpe ved søvnløshed. Den skulle også være god ved mavepine, migræne og feber. Ametyst tåler ikke direkte sollys, og du bør derfor opbevare den et forholdsvist mørkt sted, f.eks. i soveværelset.

Vidste du, at... ... ordet "ametyst" stammer fra græsk og betyder "mod drikfældighed", fordi de gamle grækere mente, at den hjalp på alkoholproblemer?

TIP! Har du svært ved at sove? Prøv at lægge en ametyst under din hovedpude.

Bjergkrystal

bjergkrystal.jpg

De gamle grækere var overbeviste om, at bjergkrystal opstod, når vand frøst til is permanent. Og når man kigger på den gennemsigtige, farveløse sten, forstår man egentlig godt hvorfor. Bjergkrystallen siges at kunne styrke koncentrationsevnen og fjerne negative følelser. Og at den, der lægger en bjergkrystal under puden, kan forvente en roligere søvn og klarere drømme.

Hav gerne stenen ved hånden, hvis du arbejder meget ved computer eller føler dig stresset. Siges også at kunne hjælpe ved svimmelhed og smerter.

LÆS OGSÅ: 10 ting du skal vide om krystaller

TIP! En god hverdagssten, f.eks. i et armbånd, da den hjælper dig til at åbne op for ny energi og visdom fra andre omkring dig.

Rosenkvarts

rosenkvarts.jpg

En smuk, lyserød sten, der kan variere i farve fra meget sart pastellyserød til en dyb rosa. Den er ret almindelig og findes i store klippeformationer rundt om i verden, primært i Brasilien, Indien, Madagaskar og dele af USA. Siden antikken har rosenkvarts været forbundet med kærlighed, og den siges at kunne styrke hjertet og hjælpe på hjertesorg. Den får dig også til at holde mere af dig selv. En blid sten, der bringer harmoni og positiv energi ind i dit liv. Den er derfor særlig god imod stress og spændinger.

Røgkvarts

roegkvarts.jpg

Er en bjergkrystal, der har været udsat for naturlig bestråling fra jorden og de mineraler, der har ligget omkring den. Den kan variere i farve fra helt bleg med bare en antydning af farve til en dyb gylden, brun eller gråbrun farve, men vil stadig være gennemsigtig. Krystalkendere fortæller, at den hjælper dig til at slippe mørke tanker og løfte dit humør. Nogen siger også, at den er god til kolesteroltallet eller at have på dig, hvis du går igennem kemoterapi. Måske kan den også øge din sexlyst.

TIP! Brug den, hvis du har brug for at slippe mørke tanker som frygt, depression og misundelse.

Brændt citrin

braendt-citrin.jpg

Kommer både i en ren og en brændt udgave. Den brændte er mest almindelig. Brændt citrin er opvarmet ametyst. Når stenen opvarmes til over 470 grader grader, skifter den farve fra lilla til gylden. Opvarmningen kan være menneskeskabt, men sker også naturligt i vulkanske områder. Den skulle efter sigende hjælpe dig med at tjene og spare penge.

Nogen siger, at mørk citrin giver hurtig indtjening, lys citrin gør, at man holder på pengene. Den skulle også hjælpe til bedre kommunikation, og mange tager den derfor i lommen ved sociale sammenkomster. Hvad angår fysiske skavanker skulle krystallen her være særlig god til fordøjelsen og blodcirkulationen.

Tigerøje

tigeroeje.jpg

Er en virkelig smuk og lidt anderledes krystal med sine gule og rødbrune striber. Den findes især i Afrika, Indien, Mexico, Sri Lanka og Østrig. Den har fået sit navn, fordi man i gammel tid mente, at den gav styrke og mod fra tigeren. I dag hyldes den også for at give overblikket i en kaotisk situation. Den skulle skabe harmoni og hjælpe, hvis du føler dig stresset eller urolig. Altså en god sten, hvis du står i en situation, hvor dit liv bliver vendt på hovedet. Nogen påstår også, at den hjælper ved øjenlidelser.

LÆS OGSÅ: Anne bærer krystaller hver dag: De er min usynlige superheltekappe

TIP! Tigerøje egner sig primært som lommeeller smykkesten.

Grøn aventurin

groen-aventurin.jpg

Har du brug for at være lidt ekstra heldig, er det måske grøn aventurin, du skal komme i lommen. Den bliver nemlig også kaldt ”gamblerens sten”, fordi den siges at styrke dit held i alle livets aspekter, uanset om det er penge, arbejde, spil eller kærlighed. Grøn aventurin kan derfor give dig et selvtillidsboost, så du får mod på at kaste dig ud i nye projekter. Den er samtidig en helt utrolig smuk sten i en klar, grøn farve og egner sig derfor især godt i smykker. Den findes i i Brasilien, Rusland, Indien og Tanzania.

Selenit

selenit.jpg

Har fået sit navn efter den græske månegudinde Selene, fordi den giver en følelse af at sidde med et stykke flydende lys, og fordi mange mener, den giver en ren, beroligende energi på samme måde som månen. Selenit er unik på den måde, at den siges at kunne rense andre krystaller og energien i ethvert rum, den er i.

LÆS OGSÅ: Mathilde Falch: ”Meditation er en form for nulstilling for mig”

Derfor er den også særlig populær at bruge i indretningen, f.eks. som en smuk kugle. Den er kendt for at fjerne stress og angst, modvirke mareridt og give klarhed. Samtidig siges den også at kunne hjælpe på hovedpine, rygsmerter og blyforgiftning fra tandplumper.

TIP! Placer selenit i familiens primære opholdsrum eller på dit skrivebord.

Husk, at... ... selenit er meget skrøbelig og ikke tåler vand. Den egner sig heller ikke godt i smykker eller som lommesten.

Sort turmalin

sort-turmalin.jpg

Denne krystal ligner næsten kul, når den ikke er poleret, men er meget hårdere. Den beskytter mod negativ energi og er derfor også vældig populær i indretningen. Læg den gerne tæt på døren eller vinduer. Bærer du den som smykke, kan den give personlig beskyttelse, og netop derfor bliver den ofte brugt til at fremstille talismaner rundt omkring i verden. Krystallen skulle give øget velvære og fremme kreativ tankegang. Den siges tilmed at kunne hjælpe mod rygsmerter, hjertesygdomme og ordblindhed.

Karneol

karneol.jpg

Hvis du mangler energi, er det denne krystal, du skal ty til. Samtidig skulle den gøre dig mere kreativ, idérig og selvsikker, hvilket nok er grunden til, at mange bruger den på arbejdsbordet. Her vil den også pynte med sin stærke, orange farve. Karneol skulle også hjælpe på menstruationssmerter og give øget sexlyst. Nogen bruger den sågar også til at give en ungdommelig glød, for når krystallen er i berøring med huden, højner den absorptionen af vitaminer og mineraler.

Kilder: Helsam, "Stenguidens guide til sten", "Krystalviden for begyndere", Soulful.dk, Crystallab.dk

Anbefalet til dig