Anja Camilla Alajdi: "Det er jo helt sindssygt, hvor meget unge mennesker drikker"
Stylist og designer Anja Camilla Alajdi oplever tit, at folk kommenterer deres eget udseende og tøj, når de møder hende – og bliver skuffede, hvis hun ikke har pænt tøj på. På samme måde følger der et helt bestemt sæt fordomme med, når hun fortæller, at hun ikke drikker alkohol.
Anja Camilla Alajdi har for nylig fundet ud af, at hun er med på en bølge. En bølge af afholdenhed. Ikke afholdenhed i den gængse forstand, hvor man på grund af f.eks. et tidligere misbrug, religion eller et ønske om total askese undlader at drikke alkohol.
Nej, Anja er med på bølgen af ædru-nysgerrige. En bølge, der kommer fra USA, og hvor flere bøger, artikler, podcasts og tv-programmer beskæftiger sig med folk, der er sober curious. De fortæller alle om fordelene ved new sobriety, og det er en trend, der langsomt er ved at brede sig til Europa. Det nye består i, at man nysgerrigt kigger sine alkoholvaner efter i sømmene og træffer mere bevidste valg. Valg, der kan føre til afholdenhed i større eller mindre grad. Og faktisk er Anja langt foran bølgen.
"Jeg har ikke drukket alkohol i mere end 20 år, så for mig handler det slet ikke om noget nyt og smart, jeg lige skal afprøve. Men måske kan den nye trend med sober curious gøre det nemmere at sige: ”Nej tak, jeg drikker ikke”. Som det har været indtil nu, er det at lade være med at drikke nemlig noget, der altid kræver en forklaring."
Vi sidder på Café Øresund Skovshoved over en formiddagskaffe. Og netop kaffe får Anja en del af, for når hun fortæller, at hun ikke drikker alkohol, inviterer folk hende gerne på kaffe i stedet for at spørge, om hun vil med en tur i byen. For hun er jo nok lidt kedelig, når hun ikke drikker.
"Når folk siger eller tænker sådan, så er det fordi, de ikke kender mig. For jeg har lukket og slukket mange fester, og jeg owner gerne et dansegulv. Men det kan meget hurtigt blive ekskluderende, hvis man vælger alkohol fra, og det har jeg en del erfaringer med. Jeg stoppede – selvfølgelig – med at drikke, da jeg blev gravid med min datter, Karla. Og jeg drak heller ikke, da jeg ammede."
"Jeg oplevede, at det var rart ikke at have tømmermænd, og jeg kunne egentlig godt lide tanken om, at jeg altid kunne køre. Både når vi var ude, men også hvis der pludselig skete noget med Karla. Jeg har nogle billeder fra haven, hvor Karla er helt lille, og vi sidder med naboen og får et glas i haven. Og jeg kan bare huske, at jeg syntes, det virkede forkert, når vi havde små børn. Ikke fordi jeg skulle overbekymre mig på forhånd, men hvad nu, hvis en pludselig skulle på skadestuen, og ingen kunne køre bil?"
"Jeg begyndte også at tænke over, at der faktisk ikke var særlig meget alkohol, jeg brød mig om. Halsen snørrede sig sammen, når jeg drak vin, jeg syntes, det var surt. Så lige så stille holdt jeg helt op med at drikke. Det var simpelthen bare noget, der skete, fordi jeg havde det godt med det. Men der er noget, der følger med, når man siger nej tak til alkohol. Folk forstår godt, at man ikke drikker, når man er gravid, og når man ammer. Men når man er ovre den tid, så holder folk op med at forstå. Man skal hele tiden forklare, hvorfor man ikke drikker, mens man aldrig skal forklare, hvorfor man drikker. Og for at være helt ærlig, så syntes jeg, at det var røvirriterende i starten."
"Det var som at få sådan et stempel i panden om, at jeg var kedelig. Og hele tiden skulle jeg høre på, at folk sagde: ”Aj, kom nu, slip nu kontrollen”."
"Folk tror, at man er dødssyg at snakke med, og at man ikke gider at danse, når man ikke drikker, men jeg føler ikke, at det overhovedet passer på mig. Bordherrer gennem tiden har også spurgt, om jeg er tidligere alkoholiker, om jeg skal køre hjem, eller om jeg er muslim, fordi jeg ikke drikker. Det er så socialt betinget at drikke, at der må være noget ”galt”, hvis man ikke gør det."
Hvorfor tror du, at folk går så meget op i, at du ikke drikker?
"Først og fremmest tror jeg, at jeg kan være sådan et spejl, hvor man bliver tvunget til at se sig selv og sine egne alkoholvaner i øjnene. Og så tror jeg, at mange tænker, at jeg er sådan en kontrolfreak. At jeg ikke kan slippe. Og det kan også godt være, at det har noget på sig. Det har jeg da tænkt lidt over."
Er du et kontrolmenneske?
"Mmm... Ja, det er jeg nok."
Anja er selvstændig stylist og desuden partner og designer i smykkefirmaet Dulong. Hun kan godt lide at have kontrol over hvilke projekter, hun kaster sig ud i, og i det hele taget holder hun af at have styringen over sit eget liv. Noget, der nok stammer helt tilbage fra barndommen.
"Jeg kommer fra en helt almindelig arbejderklassefamilie og er opvokset i Roskilde. Mine forældre mødte hinanden på et diskotek, hvor min far var DJ. De var 19 år, da de fik min storebror, og 21, da de fik mig, og det er klart, at det både havde for- og bagdele, at de var så unge. Men de er stadig sammen, de har det godt, og de har også altid været eminente bedsteforældre."
"Min far er marokkaner, og han var 17 år, da han kom til Danmark. Han er født muslim, men jeg er ikke opvokset muslimsk, og jeg har ikke haft så meget med min marokkanske familie at gøre. Jeg har faktisk ikke været i Marokko siden 1989, og i dag er min fars familie også spredt ud over det meste af Europa."
"Jeg husker min opvækst som god og tryg, men der var nogle situationer undervejs i min barn- og ungdom, som krævede, at jeg kunne klare mig selv. Det lærte jeg derfor ret hurtigt, og det har jeg båret med mig gennem hele livet. Jeg har altid haft behov for at have kontrol over de ting, jeg selv kan styre."
"Det kan være inspirerende, men det kan måske også somme tider virke lidt intimiderende, at man ikke har brug for hjælp. Men i virkeligheden er der jo mange af os – især kvinder – der godt kan klare os selv. Vi er ikke så afhængige. Jeg gider da godt have nogen, der hjælper mig med min computer, og som slår græs for mig, men jeg kan også godt selv, hvis jeg skal."
"Men når man er sådan jeg-kan-klare-mig-selv-agtig, hvornår kan man så tillade sig at gå ned? Hvornår må man sige, nu kan jeg ikke mere? Livet kommer jo med nogle udfordringer for os alle. Jeg har selv oplevet en skilsmisse, og selvom det var en okay skilsmisse, og vi altid har gjort det så godt, som vi overhovedet kan, så har der da været perioder bl.a. i forhold til børnene, hvor det ville have været rart at være to voksne i hverdagen. Perioder, hvor jeg godt kunne have haft brug for nogen at snakke med."
Hvordan har det formet dig, at du føler, at du skal være i kontrol?
"Når man er nødt til hele tiden at være på, kan man måske godt komme til at virke lidt hård eller skarp i det. Og det kan misforstås."
Har du fået at vide, at du kan virke sådan?
"Det er ikke noget, folk siger, men jeg kan mærke det. At der er nogle, der synes, jeg godt kan være lidt sådan. Men jeg har brug for at se folk an, og det har andre jo også med mig, og heldigvis tror jeg, at folk mest bliver positivt overraskede over, hvordan jeg er. Det, man ser, er det, man får, jeg har ikke nogen skjulte dagsordener. Men jeg tænker mig jo også om, jeg tramper ikke bare ind over folk, fordi jeg har en mening om noget."
”Fordi jeg arbejder med styling og smykker, er der mange, der har en forventning om, at jeg altid ser ud på en bestemt måde. Men jeg vil altså også kunne gå i Brugsen i en fleecetrøje og uden makeup og ligne noget, der er løgn, uden at jeg skal tænke over det."
"Jeg vurderer ikke andre mennesker på, hvordan de ser ud i tøjet, hvordan de bor, eller hvordan deres hår er klippet. Men det sjove er, at jeg tit er ude for, at folk selv kommenterer deres eget udseende og tøj, når de møder mig, fordi de tror, at jeg går op i, hvordan de ser ud."
"Jeg kan sagtens selv tage til et møde i træningstøj, hvis det er det, der gør, at jeg når at træne, og der oplever jeg omvendt, at folk nogle gange kan blive lidt skuffede over, hvordan jeg ser ud, fordi de har en forventning om, at jeg har noget pænt tøj på. Så det går begge veje. For mig er det vigtigste i mødet med andre mennesker, at der er god steming, og at ingen føler, at de bliver vurderet, vejet eller målt."
Anja og hendes mand blev skilt, da deres yngste barn, Otto, var et år. De har gennem alle årene haft et fint forhold, bor tæt på hinanden og har et godt samarbejde omkring børnene, der i dag har en alder, hvor alkoholsnakken også har været relevant.
"Jeg tror, at min eksmand syntes, at jeg var lidt for streng, da vi begyndte at tale om alkohol med børnene, men jeg syntes, at de skulle være 16, før de måtte begynde at drikke. Da Karla var 15, blev hun ved med at spørge mig, om hun ikke godt måtte drikke. Hun ville så gerne have, at jeg sagde ja til det, og hun fortalte mig, at alle hendes veninder gerne måtte."
”På den måde sagde hun jo indirekte, at hun også selv gjorde det. Så jeg lod det ligge lidt, og jeg var faktisk ikke super streng, men jeg ville gerne manifestere, at jeg synes, man skal have en vis alder. Samtidig var det vigtigt for mig at sige til børnene, at de altid skulle ringe, hvis de havde det dårligt, de ville aldrig blive skældt ud, hvis de var blevet for fulde. Jeg håber, at den nye sober curious-bølge kan gøre det nenmmere for unge mennesker at sige fra, hvis de ikke har lyst til at drikke."
"Mange unge føler sig presset til at drikke mere, end de har lyst til, og der tror jeg, det er nemmere at sige fra, hvis man rider med på en moderne bølge. Så er man med på noget, der er smart og oppe i tiden, og man melder ikke bare fra, fordi man ”er kedelig”."
"Jeg er ikke tvivl om, at jeg på nogle tidspunkter i mit liv er blevet valgt fra, fordi jeg ikke drikker. Anja, nå ja, hende kan vi se til morgenmad eller frokost, for hun drikker ikke, så hun behøver ikke komme med i byen. Det gælder selvfølgelig ikke for mine nærmeste venner, men det gælder helt sikkert for folk, der ikke er så tæt på mig. Og den følelse – at blive valgt fra – den er svær, når man er ung, og derfor er det nemmere bare at drikke med, selvom man ikke har lyst."
Der er jo lige for nylig kommet nye officielle anbefalinger omkring alkohol, og nu anbefales det blandt andet, at børn under 18 år slet ikke drikker, hvad tænker du om det?
"Det synes jeg da er rigtig godt. For det er jo helt sindssygt, hvor meget unge mennesker drikker. Mine børn har også holdt fester, og der har jeg altid betinget mig, at jeg var hjemme. Og hold nu op, de var fulde inden klokken 22, og halvdelen skulle køres hjem. Det var ret vildt at se på. Jeg har haft mange unge mennesker, der er kommet over med blomster dagen efter en fest og har sagt: ”Tak fordi du kørte mig hjem”."
Der er vel også mange gennem tiden, der har været glade for, at du har kunnet køre hjem?
"Helt sikkert. Og nogle af de sjoveste ture har da været turene hjem fra en fest med bilen proppet med fulde mennesker, der skulle sættes af på vejen. De ture tager jeg gerne. Og så har jeg til gengæld ikke hovedpine dagen efter.
Hvornår begyndte du selv at drikke i sin tid?
"Jeg var selv ret ung, omkring 14 år, tror jeg, da jeg begyndte at drikke og ryge smøger. Hele balladen. Og det var selvfølgelig ikke noget, mine forældre vidste noget om. Når der var fest i ungdomsklubben, måtte vi ikke drikke, men så stod flaskerne bare ude i busken, og når vi gik ud for at trække frisk luft, fik vi samtidig noget at drikke."
"Vi drak en stærk øl, der hed Blå Nykøbing, og så den billigste hvidvin. Det smagte så dårligt, at vi holdt os for næsen, men vi skulle bare have det ned og være fulde. Da vi blev ældre og tog rigtigt i byen, mødtes vi hjemme hos hinanden og drak, dansede og havde det sjovt, inden vi skulle på natklub. Jeg kunne rigtig godt lide den opvarmning, men mine venner grinede tit af mig, for ofte gik jeg hjem, lige efter, at jeg havde betalt for indgangen til natklubben. På det tidspunkt følte jeg mig træt og ikke festlig. I dag morer jeg mig fint til langt ud på natten og bliver slet ikke træt på samme måde."
Hvad drikker du i festligt lag, når andre drikker alkohol?
"Hold kæft, jeg har drukket meget vand og cola zero, når jeg har været ude. Det er bare ikke særlig sjovt, når man får noget super lækker mad, og hør her, der findes så mange gode alkholfrie alternativer. Kombucha, mousserende te, alkoholfrie drinks som f.eks. GinISH og SpritzISH. Det ville være skønt, hvis folk i stedet for at spørge, hvorfor man ikke drikker, spurgte: ”Hvad kan du lide at drikke i stedet for alkohol?”."
"Og så sørgede for, at det var tilgængeligt. Jeg kan også godt finde på at lade være med at sige noget til et selskab og så bare lade som om, jeg drikker det, jeg får hældt op i glasset. Folk bemærker det ikke. Det er ikke, fordi jeg er flov over min beslutning, men somme tider orker jeg bare ikke, at det skal være et tema. Og når jeg har gæster, serverer jeg selvfølgelig drinks og vin for alle dem, der gerne vil have det, jeg er ikke afholdskvinde på den måde. Og jeg tager ikke beslutninger på andres vegne."
Så du moraliserer ikke?
"Jeg har ikke taget beslutningen om ikke at drikke for at være moraliserende eller interessant. Beslutningen handler kun om mig og den følelse, jeg har, når jeg drikker og ikke drikker. Men jeg synes da, at der er super fint, at der kommer den her øgede bevidsthed om alkohol. Der er jo også flere og flere gennem de senere år, der f.eks. holder hvid januar og på den måde mærker efter. Måske opdager man, at man får det bedre på rigtig mange måder."
"Så jo, jeg kan godt somme tider tænke, at der var mange, der ville have godt af at drikke lidt mindre. Der er utroligt mange anledninger til at drikke alkohol, når man tænker over det. Man får lige et glas vin, mens man laver mad, drikker måske resten af flasken til middagen, og så er der lige drinks eller en øl på jobbet, fordi det er fredag, og vi skal hygge os og have gode snakke. Men man behøver ikke være beruset for at have gode snakke."