Birthe Neumann: ”Jeg er arveligt disponeret for en depression”
SPONSORERET indhold

Birthe Neumann: ”Jeg er arveligt disponeret for en depression”

Det var et vendepunkt i skuespillerens liv, da hun blev ramt af en dyb depression, som viste sig at kræve behandling. I dag er Birthe Neumann rask og kan igen nyde en blå himmel, fortæller hun i denne uges Hendes Verden.

Af: Marie Varming og Susanne Baden Jensen Foto: Bo Nymann/Her & Nu
07. jan. 2019 | Sundhed | Hendes Verden

Hun lå i sin seng og var så bange, at hun ikke kunne komme op om morgen.

Til at begynde med havde skuespiller Birthe Neumann ellers afskrevet forandringerne i hendes sind med, at hun var i dårligt humør eller træt. Indtil hun var så nede, at hun måtte indse, at hun var blevet ramt af den samme mørke sygdom, som hendes mor og mormor før hende.

– Jeg fik en dyb depression, da jeg var i midten af 40’erne. Jeg havde indtil da brugt mit liv på at blive så dygtig som muligt. Jeg gik meget op i, hvordan andre vurderede mig, og i at få deres anerkendelse og leve op til det hele. Jeg var bange for ikke at slå til, fortæller Birthe Neumann i et ærligt interview i denne uges Hendes Verden.

Læs også: Depression: Her er 11 symptomer, du skal holde øje med

– Ud over at gå med de tanker er jeg også arveligt disponeret for en depression, for det havde min mor og mormor også. Det kom på et par år, og det gik efterhånden op for mig, at det ikke bare var dårligt humør og træthed. Jeg var bange, handlingslammet og ude af stand til at stå ud af min seng om morgenen. Det var et helvede, og det ved alle, der har prøvet at have en depression, forklarer den biografaktuelle skuespiller videre.

Birthe Neuman Happy ending.jpgBirthe Neumann har hovedrollen i den nye Hella Joof-film "Happy Ending". Her ses holdet til filmens premiere. (Foto: Michael Stub/Her & Nu) 

Blev indlagt

Birthe Neumann måtte derfor i gang med det helt store arbejde for at bugt med de svære tanker. Her var der særligt én læge, som fik en stor betydning for hende.

– Jeg skrev dagbøger og talte mig ind i depressionen, og til sidst blev jeg indlagt og kom omsider i medicinsk behandling. Jeg havde nægtet behandlingen på grund af bivirkningerne, men endelig var der en overlæge, der fik overbevist mig, siger hun til ugebladet.

LÆS OGSÅ: Birthe Neumann: Det passer ikke, at man bliver for gammel til alt muligt

Behandlingen havde en positive effekt og endte med at få den i dag 71-årige skuespiller ud på den anden side igen.

– Så blev jeg rask, og det var et vendepunkt i mit liv. Fra da af stoppede alle ambitioner og forsøg på at følge med. Jeg var bare så glad for at være rask. Endelig kunne jeg nyde en blå himmel igen, siger Birthe Neumann.

Få hele interviewet med Birthe Neumann i denne uges HENDES VERDEN.

Her fortæller hun også mere om baggrunden for depressionen, om at være gift på 42. år med den samme mand – og hvordan hun tog orlov, så hun kunne være der for sit første barnebarn.

Anbefalet til dig