Ekspert har et overraskende bud på, hvordan du opfylder dine drømme for 2026

Så er vi her igen. I januar, hvor det nye år tager imod med åbne arme, og alle muligheder ligger for vores fødder. 

Det er nu, listen over alle de planer, mål og drømme vi har, skal realiseres. Og hvis vi bare tager os sammen og speeder op, skal vi nok nå over stregen. 

LÆS OGSÅ

Blodprop: Her er symptomerne, du skal holde øje med

En blodprop i hjertet er livstruende, men alligevel er mange kvinder for langsomme til at reagere på symptomerne. Se, hvad du skal være opmærksom på.

Vi ved nemlig, at hvis vi bare løber lidt hurtigere, arbejder lidt mere effektivt og presser os selv lidt længere, så lykkes vi med det, vi gerne vil.

Eller er det egentlig den rigtige måde at gå til livet på? Hvad nu, hvis det faktisk er det modsatte, der skal til? Hvad nu, hvis nøglen til at komme tættere på vores drømme er at sætte farten ned? Og hvad nu hvis det lavere tempo ovenikøbet kan få os til at føle os mere tilfredse på vejen mod målet?

Forfatter Janni Pilgaard, der netop har udgivet bogen '10 nøgler til et liv med mere tid', er overbevist om, at det ikke altid handler om at løbe hurtigere for at nå sine mål. Nogle gange er det mest virksomme netop at sætte tempoet ned.

– Når vi hele tiden tænker, at vi skal optimere vores tid for at få mere tid, og vi derfor putter mere ind i kalenderen, så ender vi med at føle os bagud hele tiden. Vi når aldrig det, vi gerne vil, fordi der hele tiden er noget mere, der skal gøres. 

Hvis vi i stedet vælger noget ud og prioriterer, så kan vi faktisk nå de ting, vi gerne vil nå, og der bliver mere plads til at gå i dybden med de ting, vi virkelig gerne vil beskæftige os med, siger Janni Pilgaard.

I sin bog præsenterer hun 10 nøgler, der hver især er med til at give følelsen af, at vi får mere tid i vores liv. Døgnet har jo nu engang 24 timer for alle, men det handler om, hvad du gør med din tid, og hvordan du ser på den.

– Når vi bare fylder kalenderen og løber stærkere og stærkere, så får vi ikke tid til at stoppe op og reflektere over, hvordan vi har det med de ting, vi har fyldt livet op med. Vi tænker ikke over, om vi har et valg, og om vi gør de ting, vi gør, af lyst. 

Det er bare blevet en selvfølgelig for os, at det er sådan, vi gør. Vi er så dårlige til at mærke efter, fordi det hele går så stærkt. Men vi skal huske, at det ikke altid handler om at være bedst og hurtigst, det handler også om at have det godt. Det er det, der er målet med at sætte målene. 

Når vi sætter farten ned, får vi plads til refleksion og til at mærke efter, om vi overhovedet er på rette vej.

Prioriter ambitionerne

Men hvorfor er det egentlig, at vi spæner sådan afsted? Hvorfor tror vi, at vi bliver dygtigere og mere målrettede af, at alting skal gå hurtigt? Og hvorfor har vi følelsen af, at hvis ikke vi er ét hundrede procent fokuserede, så når vi aldrig vores mål? 

Det skyldes to ting, mener Janni Pilgaard.

– For det første elsker vi at måle ting. Det er så dejligt konkret, og det ligger i tiden, at vi gerne vil have målbare resultater. For det andet hylder vi det, der går hurtigt. 

Vi er et kapitalistisk samfund med fokus på vækst – mere, bedre, hurtigere – og det er vi alle sammen et produkt af, og selvom vi ikke tænker over det, er vi påvirket af, at vi lever i et system, hvor det hurtige og målbare bliver set som en succes. 

Vi sætter mål om at løbe maraton, om at tabe 10 kilo og om at tage en MBA. Langt de fleste valg, vi tager, handler om at præstere, fordi vi er vænnet til, at det er normerne i samfundet. 

Normer er ikke nødvendigvis altid dårlige, for de giver os en fælles vej at gå på, men det er godt at stille spørgsmålstegn til, hvad vi mener om dem, siger hun og slår samtidig fast, at ambitioner og mål er supergode at have, fordi de driver os fremad, men det handler om at prioritere og ikke mindst acceptere, at vi ikke kan nå alt.

– Du kan ikke have ambitioner i forhold til alt. Så går det galt. Men hvis du vælger enkelte ting, som du vil være ambitiøs med, så er det helt fint. Når du prioriterer efter dine værdier, får du følelsen af, at du faktisk når det, som er vigtigt, og når du gør det, kan du også bedre acceptere, at der er noget andet, du ikke når. 

Og når vi prioriterer vores ambitioner, bliver der samtidig luget ud i kalenderen, så der rent faktisk bliver mere tid til at nå i mål, påpeger Janni Pilgaard og deler sit bedste råd i forhold til at finde ud af, hvad du så egentlig gerne vil prioritere.

– Prøv at tracke din tid ved at lave et skema over ugen, der indeholder alt fra transport og arbejde til husarbejde og den tid, du bruger på at scrolle på din telefon. Kig derefter på skemaet med et kritisk blik. 

LÆS OGSÅ

Den mest almindelige kræftform blandt mænd giver næsten ingen symptomer

Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd. Men nu er tallene på vej ned i Norge.

Er du egentlig tilfreds med det, du bruger din tid på? Når du har det overblik, kan du begynde at kigge på, hvordan du kan ændre nogle ting og i sidste ende bruge din tid på en anden måde.

Når vi får set vores tid efter i sømmene og får prioriteret de mål, vi virkelig gerne vil nå, gør det også noget for motivationen.

– Når vi finder ud af, hvad der er allervigtigst for os, og ikke mindst hvorfor det er vigtigt, så får vi en indre drivkraft til at nå i mål. Hvis målet f.eks. handler om at tabe sig, er det vigtigt at kunne mærke, hvad det egentlig vil give mig, hvis jeg gør det. 

Det er langt lettere at nå sit mål, når man har været inde og mærke efter, hvorfor det er vigtigt.

Hav fokus på den lange bane

Thomas Grønnemark er forfatter og holder foredrag om motivation og arbejdsglæde. Han er også professionel indkasttræner i fodbold, tidligere indehaver af verdensrekorden i indkast og har været på landsholdet i atletik, og så er han helt enig med Janni Pilgaard i tilgangen til at nå mål i livet. 

Foden skal af speederen, så tempoet bliver sat ned.

– Når vi hører om folk, der præsterer godt, uanset om det gælder sport, fitness, kultur eller i virksomheder, så er fremgangsmåden båret af ekstremt mange klicheer. 

Vi skal arbejde hårdt, vi skal give den en skalle, vi skal aldrig give op, men hvis vi udelukkende har den adfærd, risikerer vi at gøre det dårligt for os selv. Vi ender med at stresse os selv, fordi vi kører i et alt for højt gear hele tiden, og mange risikerer også at fejle, fordi de sætter sig for store mål. 

Jeg kan f.eks. godt sige, at jeg vil løbe et maraton indenfor det næste halve år, men jeg vil med stor sandsynlighed forcere nogle ting og blive skadet og ikke få den naturlige proces, det kræver, siger Thomas Grønnemark.

Han har udgivet bogen 'Langtidsmodig', hvor han gennemgår 14 grundtanker, som hver især illustrerer en grundværdi at leve efter på vejen mod at nå sine mål. 

For Thomas Grønnemark er det en selvfølge, at man skal gøre en indsats for at nå noget i livet, men hvis alt handler om hårdt arbejde, tager man ikke højde for forskelligheden i de sving og bump, som livet bringer. Det er uundgåeligt, at vi kører af sporet ind i mellem, og ifølge Thomas Grønnemark er det nemmere at komme tilbage på rette vej, hvis den ikke kun er brolagt med hårdt arbejde, men at den også er sjov, skæv og overraskende. 

Og så handler det for ham om at bevare modet til at køre igennem kurverne – heraf titlen på hans bog 'Langtidsmodig' – og nyde bumpene på vejen.

– Langsommeligheden, tålmodigheden og modet til kæmpe videre mod vores drømme er ekstremt vigtigt for, at vi når i mål. Hvis man f.eks. er i gang med et vægttab, duer det ikke at gå og veje sig hele tiden og tage hver enkelt vejning som målestok, for, hvordan det går. Det vil give alt for mange nedture. Det gælder om at tegne en kurve over længere tid, som vil vise, at man er på rette vej, og på den måde vil man langsomt nå i mål.

Langtidsmod handler for Thomas Grønnemark også om at holde en god grundmotivation på trods af, hvordan tingene går. Hvis grundværdien i ens valg er klar, kan motivationen komme helt af sig selv, men det kan også være nødvendigt at give sig selv et skub ind i mellem. 

Her råder Thomas Grønnemark til at gå ned i detaljen.

– Når man nørder detaljerne i det mål, man gerne vil nå, så kan det give fornyet motivation. Mange går f.eks. bare ned og træner, fordi det er det, vi skal gøre for at blive sundere, men de nyder det måske ikke specielt meget. Ved lige at grave et spadestik dybere kan det give motivation. 

LÆS OGSÅ

Maja blev kaldt tyk og fed - i virkeligheden levede hun med en skjult sygdom

Maja Aagaard har lige siden puberteten kæmpet med vægten - og lige meget, hvor meget hun trænede og sultede sig selv, hjalp det ikke . Først mange år senere fandt hun ud af, at hun lider af sygdommen lipødem.

Jo flere informationer man nørder, jo mere interessant bliver alle emner, siger han, der også anbefaler at benytte sig af det, han kalder ”bedstehjælp”, hvis glæden for det projekt, man har sat sig for at nå i mål med, er ved at aftage.

– Ofte bliver individet hyldet for at kunne klare alting selv og for at holde ud, men det er faktisk det værste, du kan gøre, fordi du kan risikere at rende panden mod en mur, og så forsvinder både motivation og glæde. 

Har du brug for det, så spørg din bedste ven, din sidemand i fitnesscenteret eller en professionel ekspert om hjælp – det vil kunne løfte dig til et nyt niveau og give fornyet energi.

Langsomhed er uattraktivt

Udover at prioritere mål og tid er det ifølge Janni Pilgaard vigtigt at huske at holde pauser. Vi må ikke løbe så stærkt, at der ikke er tid til at tage en timeout.

– Når vi glemmer at holde pauser, mister vi følelsen af mening, fordi vi ikke får mærket efter, hvad der er vigtigt for os, og så bliver vi bare ved med at løbe afsted og føle, at vi aldrig har tid nok, siger hun.

Og hvad sker der egentlig med vores evne til at nå i mål, hvis vi hele tiden føler, at vi mangler tid?

– Enten sker der det, at vi når i mål, men at vi ikke når at nyde det, fordi vi i vores iver allerede er på vej mod det næste mål, eller også sætter vi så mange mål, at det bliver helt håbløst at nå dem. 

Så bliver det en resignation, hvor det hele kan være lige meget, fordi vi ikke føler, at vi kan leve op til noget. Begge dele er dårlige for os, siger Janni Pilgaard, der selv har indrettet sit liv som selvstændig skribent og forfatter, så hun føler, at hun har tid, men også tid til ikke at have travlt. 

Det betyder ikke, at hun ikke er ambitiøs med de ting, hun laver, det betyder at hun vil have lov til at lave dem i det tempo, hun ønsker.

– Det handler om at sænke farten, for det er farten, der gør, at vi mister motivationen og meningen. Når jeg taler om lysten til ikke at have travlt, får jeg mange forskellige reaktioner, og jeg kan godt forstå, at man kan være bange for at miste momentum, hvis man drosler ned. Men vi må lave en form for modbølge mod den her travlhed, som rigtig mange er ved at være trætte af. 

Mange vil gerne føle mere mening i tilværelsen, men det er svært, fordi vi hele tiden bliver mødt af den anden måde at indrette sig på, siger Janni Pilgaard.

Thomas Grønnemark er enig med Janni Pilgaard i, at samfundets normer spiller en stor rolle i den måde, vi agerer på. Det er svært for os at tage de langsigtede briller på og sætte bilen i langsomt gear, når tiden fortæller os, at det rigtige er at løbe hurtigt og nå mere og mere. Samtidig kalder de sociale medier også på os.

– Vi vil gerne poste, at det går godt, og vi vil gerne have hurtige resultater, for så får du også flere likes og mere anerkendelse. Processer, hvor ting tager tid, er ikke altid så likeable på et medie, hvor alting går stærkt, og for mange er det sjovere at poste, at man har slået en personlig rekord indenfor kort tid, end at man nu har forstuvet sin finger og ikke kan træne i tre uger. 

Langsommeligheden har trange kår, siger Thomas Grønnemark, der råder til at gøre netop langsommeligheden til en bevidst del af vores liv, fordi det vil få os til at føle, at vi bruger vores tid mere værdifuldt.

– Forskning har vist, at når mange ser fjernsyn om aftenen og zapper rundt mellem kanalerne hele tiden, så får man dårlig samvittighed, for man ikke får noget ud den tid. Tager man derimod et bevidst valg om at vælge et afsnit af en god serie, så giver det et fantastisk pust af livskvalitet og samtidig god samvittighed over, hvordan du udnytter din tid. 

Det samme gælder, når man træner fitness. Det er så vigtigt at have god tid, så der er plads til at træne uden stress. Det vil give en langt større tilfredsstillelse, fordi vi på den måde vil nyde træningen mere og dermed også føle, at vi får mere ud af den.

Glimtet i øjet

Janni Pilgaard forstår godt, hvis det kan virke svært, måske endda uoverskueligt, at sætte en bremse i det hjul, vi sidder i. I lang tid var hun selv en af dem, der løb rigtig stærkt, og når hun talte om problematikken med andre, blev konklusionen, at sådan er det jo bare. 

Selvfølgelig har vi travlt, og det gælder bare om at følge med. Det blev til en undren over, om der ikke var andre måder at strukturere sig på og samtidig startskuddet for Janni Pilgaard til at skrive sin bog. Og det blev også her, at hun valgte at ændre retning til at blive selvstændig.

LÆS OGSÅ

Forsker afslører: Sådan taber du dig med kroppens egen Wegovy

Vægttabsmedicinen Wegovy er for mange blevet en gamechanger. Men hvad nu hvis vi fortæller dig, at det faktisk "bare" er en efterligning af et hormon, din krop selv kan producere? Og at du, igennem din kost, kan øge produktionen af hormonet? Bliv meget klogere på det her, hvor lægemiddelforsker Anette Sams deler sin viden om kroppens særlige hormon og dets sunde bonusser.

– Vi kan ikke alle sammen vælge at lægge livet om, men vi har næsten altid nogle små ting, vi kan rykke på, der faktisk kan gøre en stor forskel i forhold til at gå i en anden retning. 

Men for at finde ud af, hvilken retning det er, bliver vi nødt til at bruge vores værdier som kompas, og så er vi tilbage til vigtigheden af at prioritere, så vi ved, hvad vi skal gå efter for at opleve mening, tilfredshed og overskud.

Thomas Grønnemarks budskab er helt enkelt: Vi skal erobre vores tid tilbage.

– Det handler i bund og grund om, hvilken kvalitet vi putter i vores tid, og hvordan vi prioriterer den. Er vi bevidste om det, kan vi nå fantastiske ting. 

Janni Pilgaard er enig. Og bevidstheden kan ifølge hende også være med til, at vi kommer til at nyde vejen mod målet mere, fordi vi ikke kun har fokus på at nå det næste og det næste.

– Vi har alle sammen drømme, vi gerne vil opnå, og det skal vi prioritere. Men når vi sætter tempoet ned, får vi mere tid til at fokusere på det, der sker under vejs – og på alt det, vi allerede har opnået – og mærke en taknemmelighed over det, siger hun og tilføjer:

– Når vi er mere fokuserede på effektivitet, kontrol og målbare resultater end på, hvad der virkelig er vigtigt for os, vil vi miste oplevelsen af at være en vigtig del af den verden, vi lever i. En verden, der taler til os, og hvor vi kan svare igen. 

Den tyske sociolog Hartmut Rosa kalder det resonans og har sagt, at den bedste måde at afgøre, om vi oplever resonans, er ved at se på glimtet i øjet. Den modsatte tilstand kan til gengæld skabe en følelse af tomhed og manglende mening i livet. 

Så vigtigheden af at leve efter egne værdier på vej mod ens mål er altafgørende.