Her er de nye sundhedstrends: Det bliver (endnu) sjovere at være sund

Foto: Getty Images 3 eksperter fortæller om de nye sundhedstrends.

Her er de nye sundhedstrends: Det bliver (endnu) sjovere at være sund

2020 vendte op og ned på vores hverdag, vores træningsrutiner, vores sundhedsforståelse og vores prioriteter. På godt og på ondt. Men ifølge eksperterne har vi masser at glæde os til i de kommende måneder – og år. For vi får et liv med mere balance, mere fest og meget mere fællesskab.

Er du også lidt tyndslidt? Stresset? Træt? Udmattet? Så er du ikke alene. For karantæneåret har efterladt mange af os lidt flossede i kanten efter at have jongleret hjemmeskoling og fuldtidsarbejde, mens bunkerne af vasketøj hobede sig op i vores synsfelt, samlebåndsproduktionen af frokostmadder nåede nye højder, og vi forsøgte at finde adspredelse i bagning af surdejsbrød samt holde os sunde med onlinetræning på repeat.

Selvom du måske ikke føler dig på toppen af verden lige nu, så er der ifølge eksperterne heldigvis masser at glæde sig over og til. Spørger du mindfulnesscoachen, har vi fået fornyet vores lyst til fællesskab og sorteret i vores egoismes ønsker. Etnologen lover os mere fest, mere hvidvin og meget mere flødeskum i de kommende år.

Og fremtidsforskeren spår, at din chef inviterer på en omgang teambuilding i naturen, og hun er overbevist om, at det bliver endnu sjovere at være sund. Er du klar på et skud sund optimisme? Så læs med her.

Vores fine fornemmelse for fællesskab

Thilde Vesterby er yogalærer og mindfulnesscoach med flere universitetsuddannelser i rygsækken. I starten af krisen lukkede hun sin selvstændige virksomhed helt ned, fordi mange af de forløb, hun tilbyder, kræver nærvær og fysisk tilstedeværelse i samme rum. Troede hun. Ganske hurtigt opdagede hun imidlertid, at hun faktisk kunne gøre noget. Derfor skabte hun et onlinefællesskab, hvor hendes elever kunne mødes og meditere på afstand, men alligevel i en følelse af samhørighed.

"Meditation handler jo i bund og grund om at sidde med sit eget ”shit” og bare være med sig selv. Det er det, der er ubehageligt – og det er det, vi kan lindre, når vi mediterer i fællesskab. Selvom du er alene med din egen oplevelse, er du ikke ensom i din søgen efter ro, forklarer Thilde Vesterby og peger på at netop fællesskabet er det, vi savner, når verden lukker ned. Men fraværet af det fysiske fællesskab har også sat tanker i gang hos mange af os", påpeger hun.

"Jeg har aldrig troet på, at vi kun skal fokusere på at træne en særlig muskelgruppe eller bruge vores tid på at nørde bag en bog. For mig kan man slet ikke adskille forankringen mellem kroppen og hovedet. Og den bevidsthed tror jeg, at flere andre har fået nu. Vi har haft færre distraktioner, og derfor har vi ikke kunnet overhøre, hvordan vi har det med os selv – både mentalt og fysisk. Det har ikke givet mening at køre en monoton fitnessrutine, eller bare sidde ned og knokle fra kontorstolen. Vi er blevet mere opmærksomme på, hvad der nærer os. Naturen, bevægelse, tænksomhed og menneskelig kontakt."

Thilde Vesterby mener, at vores mellemmenneskelige savn også har en anden afledt positiv effekt på måden, vi kommer til at se på kroppen fremover. Hun uddannede sig til yogalærer i 2011, og dengang var hendes kerneområde ”svedig astanga med kvinder i spandex”, som hun udtrykker det. Men det er det bestemt ikke længere.

"Personligt rykkede jeg mig meget, da jeg blev mor, men også i takt med at jeg blev ældre. Og der har tidsånden været på min side, for jeg er selv blevet meget mere nysgerrig på at give min krop ro, langsomhed og tid. Og se på den med et nænsomt blik. Den rummelighed er jo helt i tråd med hele ”body positivity”-trenden", pointerer hun.

"De unge har rykket os alle i en god retning, hvor det nu er cool at have et højere BMI og beholde den kropsbehåring, du nu en gang er født med. Jeg er selv en del af queer-segmentet, og her har den nye generation i udtalt grad vist, at det er fuldstændig lige meget, hvad man er. Det er jeg dem så taknemmelig for."

Thilde Vesterby er også tilknyttet Dansk Center for Mindfulness, der tilbød mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT) til unge over skærm under lockdown. Behandlerne kunne slet ikke følge med efterspørgslen, og selvom det var nedslående, at de mange trængte sjæle ikke kunne få hjælp, var det en livsbekræftende oplevelse at lytte til brugernes behov.

"Det gav mig så meget håb, når jeg hørte, at det, vi mangler mest i en krise som denne, er et fællesskab at spejle os i. Jeg abonnerer på idéen om, at vi er sårbare, og at intet er konstant andet end foranderligheden, og den tanke er blevet normal nu", forklarer Thilde Vesterby og fortsætter:

"Med corona-krisen er skrøbelighed, sårbarhed og død rykket tættere på os alle, men det har også givet os et nyt smukt sted at betragte livet fra. Vi tager ikke længere tingene for givet, og de nære relationer, vores bånd til hinanden, er blevet endnu vigtigere."

Læs også: Kan social kontakt booste dit immunforsvar?

De brølende 20’ere kommer

At krisen har ændret på den herskende forestilling om, hvordan en sund og smuk krop ser ud, er etnolog og trendekspert Julia Lahme helt enig i.

"Vi har længe været fastholdt i en meget stram og snæver forestilling om, hvad der definerede en sund krop. Nu er det ideal i opløsning", forklarer Julia Lahme.

"Kriser skaber ikke nye trends, de accellererer igangværende tendenser. Pludselig har skæbnen fået indflydelse på vores syn på sundhed. Corona har fået os til at vakle i troen på, at vi kan kurere os selv med kosttilskud, diæter og motion. Selvhjælpskulturen er på retur til fordel for fatalismen. Vi oplever, at vi ikke har det fulde ansvar for vores egen tilværelse, og det gør noget ved sundhedsbegrebet. Sundhed har tidligere handlet om, at du kan helbrede dig selv. Det gør det ikke længere. Nu handler det om at leve i harmoni med sig selv, udnytte sit potentiale og forebygge ubehag. Med andre ord, så er der blevet luftet ud i rigiditeten. Skrappe diæter og fastekure synes bedagede og kalorietælling tonedøvt."

"Idealet er nu at holde kroppen beredt. For så snart vi må danse på bordene igen, så skal vi kunne det. Vores måde at holde os sunde på beror på, hvad der giver mening for os personligt og ikke et udefrakommende diktat. Det betyder, at motionsformerne skal underholde os eller give os følelsen af samhørighed. Vi vil udenfor og grine – med frisbees og hullahop-ringe, hockey og volleyball. Crossfit er ikke trendy. Faktisk er det lidt kikset at gøre vold på kroppen. Vi vil være mildere ved os selv og have mere skæg med hinanden. Bare vent, om lidt melder du dig til jazzballet eller fridans."

Julia Lahme fortæller, at med fatalismen kommer horoskoperne, affirmationerne og vores kærlighed til ansigtslæsning og krystaller.

"Vi er blevet praktisk spirituelle. Og det er ikke kun dårligt eller fjollet. For krystaller og taknemmelighedskort giver os et fint rum til at tænke os om og mærke os selv. Badevægten er ikke længere religionen; den plads har rosenkvartzen snuppet. Det der med at veje sig er blevet en boomer-ting; det er der ingen under 50, der gider mere. Og det er ikke kun badevægten, vi har kasseret."

Det er ifølge trendeksperten også fedtforskrækkelsen, sukkerpolitikken og den indbildte glutenallergi. Men hvorfor tillader vi os selv de ting, vi tidligere forbandt med synd?

"Vi hungrer efter alt, hvad vi kan bruge som en undskyldning til en fest. Og her er forårets hype af kager en afledt effekt. Fastelavnsbollen er en minifest, du har med dig selv eller din sociale boble", siger Julia Lahme.

"Og så har vi brug for at trøste os nu. Vi trøstespiser kollektivt, samtidig med at vi giver katastrofen en finger. For hvis verden alligevel går under, så gider vi ikke være restriktive. Så vil vi leve sjovere, stærkere og vildere. Vi er på vej ind i de brølende 20’ere, og det bliver ikke kedeligt. Der kommer smæk på farverne, livslysten og danseskoene."

Fra wellness til wellbeing

Men det er ikke kun hvedemel og glasur, vi hilser velkommen på ny. Det er også en ny tilgang til wellness.

"Hele wellness-begrebet føles gammeldags. Wellness er et kortvarigt fix, vi køber os til. Men nu vil vi have wellbeing – altså en velværefølelse, der strækker sig over tid", siger Julia Lahme.

Hun uddyber:

"Vi vil ikke bankes med en hampehandske eller betale for en dyr ansigtsbehandling. Vi vil have glæde over tid. Det er derfor, vi køber hunde som aldrig før. Fido bekæmper din trøsteløshed, ensomhed og afmagt, samtidig med at den får dig ud at motionere flere gange om dagen. Det er også derfor, vi spiser flødeskum igen. Og drikker hvidvin på en tirsdag. Hverdagsnydelsen vinder, når ”fornuften” er svær at sælge. Vi kan alligevel ikke spå om fremtiden, så vi hæver feriepengene og fyrer dem af. Er det fornuftigt? Næ, men jeg vil gerne have den silkekjole nu og spise stenbiderrogn, mens den er i sæson. Vi ser det ikke engang som shopping eller overforbrug mere.

Vi støtter bare en lokal butik, og økonomien skal jo sparkes i gang. Det lyder forfriskende, men hvor længe varer det? For vi ved jo alle, at en trend hurtigt slår om i sin modsætning. Så vil det fremtidige ideal ikke lige så vel kunne blive den kontrollerede, tynde krop – nu hvor vi alle har siddet ned på hjemmekontoret, spist tandsmør på chufa-bollen og hygge-joket om vores ”corona-kilo”?"

"Der kommer en reaktion. Men typerne, som vi beundrer, er ikke hende, vi lige har set. Nu bliver det den friluftstynde, der vandrer i naturen, og den cigarettynde, der har tabt sig af dans og smøger. Og vi vil fortsat være mere rummelige og mindre tilbøjelige til at se ét ideal som det alment gældende. Det er balance i livet, der er moderne lige nu."

Læs også: Bente Klarlund: Sådan forlænger du dit liv med adskillige gode år

Tidsoptimering er dømt ude – for altid

Netop balancen er vi nok mange, der er nyforelskede i. Livet med en lidt blødere omkreds lige der, hvor bukserne skærer kroppen midt over, og stunder med en langsom kop te på altanen og en selvvalgt bog føles rart og godt. Men det er jo bare lige nu. Hvornår kræver fremtiden, at vi kommer op i fart? Det ved fremtidsforsker Liselotte Lyngsø noget om, og hun mener ikke, at vi skal bekymre os. Ifølge hende er tidsoptimeringen nemlig væk én gang for alle. Det handler ikke længere om at nå det hele på den halve tid.

"Vi har fået et langt større register, når vi tænker på bevægelse. Nu er det de udstrakte træningsformer som medical walks, meditation og yoga, der vinder frem, og det føles helt fjollet at få elektrisk chok i 10 minutter eller gå i isskabet for at brænde fedt. I stedet vil vi skabe en ny life-work-balance – både når det gælder vores arbejdsliv, men også når vi bevæger os. Motion skal være en hybrid form af underholdning, samvær og sport – helst i det lokalområde, vi har fået øjnene op for i alle de måneder, vi var sendt hjem.

Nu vil vi gerne danse sammen i vintermånederne og spille beachvolley om sommeren. Vi kommer nemlig stadig til at forpuppe os bag en skærm i arbejdstiden, og derfor skal det, vi laver, når vi har fri, være socialt. Forskeren spår, at fremtidens fokus ikke vil handle om kalorieregnskab, men vores trivselsregnskab. Pisk, ur og den (bogstavelige) gulerod, bliver nu erstattet af et kompas. Vi er blevet vilde med at dyrke motion i det fri, og selvom vi orienterer os langsigtet, så nyder vi øjeblikket i vandrestøvlen, ved bålet og når vi drikker vores kakao med flødeskum."

"Vores fokus handler ikke om, hvordan vi vil se ud, men hvad jeg drømmer om. Vi har opdaget, at vi må skynde os langsomt med at få en tilværelse, der gør os glade og ikke bare slanke. Og derfor vil vi hellere holde os i form ved at samle svampe i skoven, svømme i havet og meditere med udsigt", siger Liselotte Lyngsø. Det betyder også, at statussymbolerne skifter.

"”Sex and The City”-livet er absolut ikke det, vi efterstræber mere. Tværtimod har hele overforbruget jo været skyld i de kriser, som vi befinder os i. Vi er gået fra at drømme om et walk-in closet til at ønske os et viktualierum. Vores liv foran skærmen får os til at ”crave” det taktile. Vi vil røre, sanse og smage verden. Både de velkendte fastelavnsboller, men også alt hvad der er farvestrålende og mærkeligt at have i munden. Vi kommer alligevel ikke til at sidde i Absalonkirken ved langbord med 1000 mennesker omkring os lige foreløbigt, så i stedet vil vi dyrke de små gæstebud a la ”Babette's Feast” med nærvær og øjenkontakt."

Startskuddet til nye hobbyer

Liselotte Lyngsø vurderer også, at vores nyfundne lokalpatriotisme er en oplagt mulighed for de lokale sportstilbud og foreningslivet for nicheinteresser.

"Alle vaner er i opbrud, og intet er som før. Genåbningen er for mange startskuddet til at ”reboote” livet. Hvorfor ikke kaste sig over guitarspil eller badminton? I karantænen viste vi jo, at vi sagtens kunne starte nye hobbyprojekter i hjemmet med strik og simreretter. Så det er nu, at man som idrætsklub skal hverve nye medlemmer", mener eksperten.

Og de positive effekter er flere, hvis vi drister os til at starte til folkedans, russisk eller sportsskak.

"Tom Vanderbilt har i bogen ”Beginners” beskrevet det, der sker, når vi starter på noget nyt – uanset om det er surfing eller ballet. Alt hvad du træner som begynder med en ”beginners mind”, hjælper dig til at håndtere andre udfordringer eller uforudsete hændelser i dit liv bedre. De nye hobbyer får dig til at bevæge dig ud i noget utrygt – og klæder dig bedre på til at forlade din komfortzone. Du skal dog ikke regne med, at du og din nabo kaster al skam overbords og følges ad til sumobrydning og sjipning. For selvom vi er nysgerrige på det nære og har savnet at være sammen i flok, så vil vi også i en ny grad have lov til selv at definere, hvem vi vil dele fællesskaber med", mener fremtidsforskeren.

"Før Mette Frederiksen sagde til os, at vi kun måtte være sammen med fem nære relationer, blev vi jo ofte tvunget ind i fællesskaber, vi ikke nødvendigvis kunne lide. Forældrene i børnehaven, kollegerne på jobbet og de store familiefester. Så selvom krisen har gjort os mere fællesskabsorienterede, så er det de tilvalgte fællesskaber, vi søger – resten kan vi jo klare fra computeren", forudser Liselotte Lyngsø.

Derfor vil bageren og den lokale vinhandel fortsat have kronede dage, ligesom varmedunke, sutsko og heldragter i fleece også stadig vil sælge godt. For fremover går vi kun ud, når vi vil, ikke fordi vi ”skal”.

"Derfor skal cheferne også se at sætte ekstra fokus på teambuilding og inspirationsdage til deres ansatte, så arbejdspladsen kan konkurrere med den hund og det sommerhus, der blev købt i coronatiden – og som ikke forsvinder de næste 15 år."

Om eksperterne:

  • Thilde Vesterby, 40, er forfatter, uddannet cand mag, yogalærer og mindfulnesscoach med en uddannelse i MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) fra Aarhus Universitet.
  • Julia Lahme, 44, er etnolog, forfatter og direktør i kommunikationsvirksomheden Lahme Kommunikation.
  • Liselotte Lyngsø, 50, er fremtidsforsker, forfatter, foredragsholder, spiludvikler og stifter af Future Navigator.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil, Interview, Trends og Mindfulness