Bente Klarlund: Sådan forlænger du dit liv med adskillige gode år

1. Hvorfor bør jeg være mere optimistisk?

"Optimister har lavere risiko for at udvikle hjertekarsygdom og lavere dødelighed end personer med et pessimistisk livssyn. Forskellen er op til syv leveår. Samtidig er optimisme forbundet med mindre stress, lavere blodtryk, lavere kolesterol og mindre kronisk inflammation, der kan føre til hjertekarsygdom."

Hvorfor er optimister sundere end pessimister?
"Optimistiser har generelt mere overskud og motivation til at træne, spise fornuftigt og i det hele taget have en sund livsstil. Og optimister er typisk udsat for mindre stress end pessimister, der kan være tynget af bekymringer. Du kan bryde et usundt tankemønster ved at tænke på, at du kan leve syv år længere, få flere venner og have det sjovere. Du kan også dagligt notere, hvad du er taknemmelig for – og på dén måde ”tvinge” dig selv ind på en mere optimistisk kurs. Du kan også træne din lattermuskel. Latter virker afstressende og er med til at bekæmpe kronisk inflammation, der kan føre til livsstilssygdomme. Du kan også skrue op for fysisk aktivitet; det er afstressende og depressionsdæmpende."

2. Hvorfor skal jeg drikke masser af kaffe?

"Kaffe er ikke usundt. Tre til fire kopper kaffe om dagen er faktisk forbundet med en let reduceret risiko for type 2-diabetes, demens, blodpropper og Parkinsons sygdom. Og amerikanske og spanske studier peger på, at du ikke behøver at stoppe ved den fjerde kop, hvis du ønsker dig flere leveår. Du opnår også gevinsterne med koffeinfri-kaffe, så vi kan ikke give koffeinen æren. Måske er det selve kaffepausen, der er sund for os? Eller det faktum, at mange af os virkelig nyder vores kaffe? Forskerne er i tvivl.

Jeg vil ikke anbefale dig at begynde at drikke kaffe udelukkende for at forebygge tidlig død og kroniske sygdomme. Men drikker  du eksempelvis caffe latte, der typisk indeholder kalorierig sødmælk, får du mere sundhed foræret ved at skifte til for eksempel filterkaffe."

Læs også: Bente Klarlund: "Vi skal tage magten over vores egen krop"

3. Hvorfor skal jeg dyrke mit netværk?

"Sociale relationer gør dig gladere, tryggere og får dig til at føle dig som en del af et fællesskab. Har du ikke sociale relationer, risikerer du at blive ensom. Ensomhed giver en massiv overdødelighed og mere sygelighed. Et mangelfuldt socialt liv kan sågar sidestilles med den usunde effekt, alkoholisme eller 15 cigaretter om dagen har på dit helbred." 

Hvorfor gør dit sociale netværk dig sundere og får dig til at leve længere?
"Har du nogen, der holder af dig, holder de sikkert øje med dig. Drikker du for meget, hoster eller har du svært ved at synke, vil de opfordre dig til at gå til læge. Og omvendt: tager du dig af nogen, som måske er afhængige af din indsats, holder du dig typisk sund og rask. Mit råd er at sætte samvær med din familie og dine venner i kalenderen. Vær proaktiv, selv om det virker mærkeligt og du ønsker, at samværet giver sig selv."

4. Hvorfor skal jeg tilbringe tid med børn?

"Har du børn eller børnebørn, du regelmæssigt passer eller på anden vis er sammen med, giver det dig mindre sygdom. Og du kan få op til fem ekstra leveår foræret i forhold til ældre, der ikke er sammen med deres børnebørn. Jo mere tid sammen med børnene, des længere liv.

Den gode nyhed hænger givetvis sammen med, at du bruger din krop mere, når du er sammen med de små. Lige som du får flere input, der styrker dine kognitive evner- og funktioner. Med andre ord: Du bevarer dit unge sind i længere tid. Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på, at effekterne er biologisk betinget, så du kan sagtens låne dig til børn at være bedstemor for."

5. Hvorfor skal jeg blive frivillig?

"Personer der yder en frivillig indsats eksempelvis som besøgsven eller i en genbrugsbutik, er mere tilfredse med livet, føler sig lykkeligere og har større selvtillid end personer, der ikke yder en frivillig indsats. Frivillige har også færre symptomer på depression og psykologisk stress. Frivillighed hænger også sammen med bedre fysisk helbred og lavere dødelighed. Og meget tyder på, at frivillighed i sig selv er en faktor, så argumentet med, at sundere mennesker har større overskud til at være der for andre, holder ikke. Når du gør gode gerninger, frigiver din hjerne ”beløningstoffet” dopamin, som gør dig godt tilpas.

En anden forklaring på, hvorfor det er sundt at udføre frivilligt arbejde er, at det fører en sundere livsstil med sig i form af eksempelvis mere bevægelse, nye venskaber og måske endda mere kaffe. Har
du i forvejen lyst til at blive frivillig, er der masser af områder, hvor du kan gøre en forskel – og så er det bare i gang.

Omvendt mener jeg ikke, du skal kaste dig ud i frivilligt arbejde udelukkende for at jage mere glæde og lykke. Så er det sundere at begynde at løbe, for motion stimulerer også din hjernes dopamin-system.