FORSKER: Middelhavskosthold som et grunnprinsipp er bra for hjertet, sier hjerteforsker Karoline Bjarnesdatter Rypdal.
FORSKER: Middelhavskosthold som et grunnprinsipp er bra for hjertet, sier hjerteforsker Karoline Bjarnesdatter Rypdal.

Hjerteforsker: Disse fem faktorer skal du altid være opmærksom på

Der findes mange myter og meget fejlinformation om, hvordan man forebygger hjertesygdom, fortæller hjerteforsker Karoline Bjarnesdatter Rypdal.

klikk logo

I mange år har det været en etableret sandhed, at kosttilskud med omega-3 er godt for hjertesundhed. Men det er ifølge hjerteforsker Karoline Bjarnesdatter Rypdal misinformation. 

Nyere forskning viser, at hverken tran eller omega-3-tilskud er sundhedsfremmende. Og antagelig får vi nok omega-3-fedtsyrer gennem kosten, siger Karoline Bjarnesdatter Rypdal.

Hun påpeger, at omega-3 er en essentiel fedtsyre, og at fed fisk stadig anbefales, men at tilskud ikke længere anbefales til hjertepatienter.

De fem B'er

– Der er fem B'er, du skal have kontrol over, og som udgør fem risici. Det handler om blodtrykket, blodkolesterolet, blodsukkeret, bugfedt og betændelser i kroppen.

Med enkle greb i hverdagen kan du reducere risikoen for hjertesygdom betydeligt, da du for hver risikofaktor kan tage effektive livsstilsgreb. 

Blodtrykket

Blodtrykket er den største og vigtigste risikofaktor, fordi det berører flest. Højt blodtryk kaldes "den stille morder", fordi du kan gå med det i lang tid uden at mærke det. Det er vigtigt at måle det regelmæssigt for at opdage, når det er blevet for højt. Én gang om året bør det måles, anbefaler Karoline Bjarnesdatter Rypdal.

Der er flere livsstilsændringer, du kan foretage for at reducere risikoen for højt blodtryk. Det gælder fx at reduce indtaget af salt, at bevæge dig mere, spise mere plantebaseret, og så er det meget vigtigt at få kontrol over stress.

Blodkolesterolet

Når det dårlige kolesterol bliver for højt, kan det handle om livsstil, men det skyldes ofte også arvelighed. Det er vigtigt at få det målt for at afdække, om man har en arvelig tilstand. Omtrent én ud af 200 har familiær hyperkolesterolæmi, en alvorlig tilstand som kræver medicinsk opfølgning og behandling.

Blodkolesterolet hænger sammen med metabolisk syndrom, som handler om et potentielt skadeligt energioverskud i kroppen, hvilket kan føre til diabetes og overvægt. Rådene er at spise mere mad, der reducerer kolesterolet, det gælder fx fiberrige fødevarer som havregryn og fuldkorn og generelt mere plantemad. Spis mindre mættet fedt og begræns indtaget af raffinerede kulhydrater, som hvidt mel og sukker.

Blodsukkeret

For højt blodsukker handler ofte om, at vi spiser for meget. Ofte bemærker du ikke højt blodsukker, før det er gået for langt og har udviklet sig til diabetes.

Du kan få målt langtidsblodsukkeret hos lægen, men prøv at have en kost uden energioverskud. Undgå ekstreme diæter, og vælg hellere sunde, gode vaner med meget grønt, fuldkorn og gode fedt- og proteinkilder. En hjertevenlig kost kombineret med træning og bevægelse hjælper meget, anbefaler Karoline Bjarnesdatter Rypdal.

Bugfedt

Du kan være slank og alligevel have farligt bugfedt. BMI er stadig et værktøj til at afdække fedme, men på individniveau bør man også vurdere personlig risiko og måle det skadelige fedt mere nøjagtigt.

Underhudsfedt er ikke farligt. Bugfedt, som lægger sig rundt om organerne og hjertet, er derimod skadeligt. Det kan måles enkelt: Del taljemålet med højden. Tallet du får, viser om du er i farezonen. For både mænd og kvinder bør tallet være under 0,5.

– Er du slank omkring maven, har du sandsynligvis lidt bugfedt. Taljemålet bør ikke overstige 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd, siger Karoline Bjarnesdatter Rypdal.

Betændelse

Karoline Bjarnesdatter Rypdal taler om både akut og kronisk betændelse, og begge dele kan være skadelige for hjertet. Når det gælder akut betændelse, er influenzavirus et godt eksempel, derfor anbefaler hun at tage vaccinen årligt for at forebygge.

Rygning

Det vigtigste tiltag, du kan gøre for hjertehelsen, hvis du ryger, er at stoppe. Selv festrygning øger risikoen for hjertesygdom, siger Karoline Bjarnesdatter Rypdal.

– Når det gælder kroniske betændelser, som man ofte ikke ved, at man har, ved vi, at de også kan bidrage til hjertesygdom. Det kan være autoimmune sygdomme, tarmbetændelser, betændelse i tandkødet eller muskelsmerter. Disse betændelser holder sig ikke lokalt, men spreder sig i blodbanen og kan bidrage til åreforkalkning, siger Karoline Bjarnesdatter Rypdal.

Betændelser kan i sig selv være en aktiv driver af hjertesygdom. Hvis du har kroniske betændelser, bør du tage de andre risikofaktorer ekstra alvorligt og eventuelt blive udredt for behandling. 

Myter og sandhed

Der har været mange forskellige forklaringer på, om fedt er sundt eller usundt. Det handler om, hvad du vælger.

– Vi har det umættede fedt, som er sundt. Det får vi fra bl.a. nødder, olivenolie og avokado. Når det gælder det mættede fedt, er der mange misforståelser i omløb. Mættet fedt fra fede mejeriprodukter er ofte forbundet med positive sundhedsudfald på grund af andre fordele, især i fermenterede produkter. Men den samlede mængde af fedt i kosten bør alligevel begrænses for kolesterolets skyld, siger Karoline Bjarnesdatter Rypdal.

Mange taber sig gennem restriktive diæter, hvor målet er at tabe sig hurtigt på kort tid. Det anbefaler hjerteforskeren ikke. 

– Det er ikke bæredygtigt over tid og er ikke godt for hjertet. Gå hellere efter en kost, du kan holde dig til over lang tid. Så opretholder du både livskvaliteten og sundheden. Middelhavskosten har bedst dokumenteret effekt, påpeger Karoline Bjarnesdatter Rypdal.

Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.

Karoline Bjarnesdatter Rypdal

er molekylærbiolog med en doktorgrad i hjertemedicin og deler sin viden på Instagram-kontoen 'hjerteforsk'. 

I januar udkom hendes bog: "Hjertefrisk: De 5 B-ene som truer hjertet – og hvordan du stopper dem"